Europæiske forsyningskæder er under pres efter Trumps sejr. Politikerne bliver nødt til at tage stilling

Forsyningskæder, vi i Europa er ekstremt afhængige af, fordi en meget stor del af vores varer bliver produceret i Asien.

Her har valget af Trump gjort usikkerheden endnu større på grund af hans udmeldinger om USA’s rolle i krigen.

Forsyningskæderne er yderligere under pres ved Det Røde Hav, hvor handelsskibe det seneste år har været under heftige angreb fra Houthi-bevægelsen.

Konsekvensen er, at det er risikabelt og dyrt at transportere varer fra Asien til Europa ad søvejen.

Der er udsigt til endnu flere rystelser af fragtmarkedet i fremtiden.

De moderne transportnet er sammenkoblede, og afbrydelser i én del af verden kan let sprede sig til andre regioner.

Håndtering af sådanne afsmittende virkninger kræver interregionalt samarbejde. 

Det stiller store krav til speditører i hverdagen, og det stiller store krav til logistikken i Europa i fremtiden.

Forsyningskæderne er så komplekse, at hvert eneste valg og fravalg kan komme med nogle andre omkostninger.

Martin Aabak
Administrerende direktør, Danske Speditører

Den yderst komplekse situation kalder på en større samfundsdebat mellem politikere, virksomheder og i sidste ende os som borgere.

For situationen rejser en række dilemmaer.

Hvad betyder det for eksempel, hvis vi helt skal undgå at fragte varer gennem Rusland for at undgå at bidrage til russisk økonomi, som vi ellers gør med vores gasforbrug?

Alternativet – Det Røde Hav – er risikabelt og giver dyrere transport og dermed dyrere varer på grund af den højspændte sikkerhedssituation.

Klimabelastningen er også væsentligt større end togfragt gennem Rusland.

Det er selvfølgelig en meget rimelig overvejelse, om man vil undgå at fragte varer gennem Rusland med tog eller over russisk luftrum, som der i øvrigt ikke synes at være en større bekymring over.

Men forsyningskæderne er så komplekse, at hvert eneste valg og fravalg kan komme med nogle andre omkostninger – både økonomiske og for eksempel klimamæssige.

Det er udfordringer, der er svære at løse for den enkelte transportør.

Danske og europæiske politikere bliver nødt til, på vegne af befolkningerne, at tage stilling til, hvordan vi generelt løser de mange dilemmaer, som den nye sikkerhedssituation stiller os i.

Jo mere politikerne kan præsentere klare og tydelige rammer, vilkår og retningslinjer, jo mere kan virksomhederne koncentrere sig om at drive deres forretning optimalt inden for de rammer.

Jeg tror, de fleste af os er villige til at samle en regning op for ikke at støtte Putins regime– men politikerne skylder klare rammer.

Og vi skal have en ærlig debat om, at der følger en stor merpris med, hvis vi for eksempel vælger ikke at anvende de russiske forsyningskæder.

En regning, der ender hos europæiske virksomheder og forbrugere.

Vi kommer heller ikke uden om at tale om forsyningskæder i den igangværende debat om Europas konkurrenceevne.

Velfungerende forsyningskæder er fuldstændig afgørende for, at vi i Europa kan indrette en fornuftig arbejdsdeling, have adgang til billig, grøn energi på tværs af landegrænser og være digitalt koblet op med hinanden.

Samtidig skal vi også være koblet effektivt op på de internationale forsyningskæder.

Europas konkurrencekraft og vores alles livskvalitet hænger derfor direkte sammen med styrken af vores forsyningskæder.

Martin Aabak
Administrerende direktør, Danske Speditører

Alt sammen er forudsætninger for, at Europa har konkurrencekraft i den globale konkurrence.

Vi er vant til, at det kun handler om, hvornår vores varer kommer. Men med ustabile forsyningskæder, kan det også blive et større spørgsmål, om vi overhovedet kan få vores varer frem.

Resultatet af ustabile forsyningskæder er altid det samme: dyrere produktion og dyrere varer.

Det betyder både direkte og indirekte lavere levestandard for de europæiske befolkninger.

Både fordi varerne på hylderne bliver dyrere, og fordi vores konkurrencekraft falder, hvis vi ikke formår at holde omkostningerne på forsyning og infrastruktur nede.

Europas konkurrencekraft og vores alles livskvalitet hænger derfor direkte sammen med styrken af vores forsyningskæder.

Hvordan skaber vi så nogle mere robuste forsyningskæder, hvor vi ikke oplever voldsomt stigende omkostninger?

Fra et speditørperspektiv består robuste forsyningskæder kort og godt i, at man kan sprede risici.

I dag er flaskehalse og forstyrrelser i varestrømmen et resultat af den tætte indbyrdes afhængighed mellem transportformer, ruter og leverandører.

Det udgør fortsat store udfordringer for erhvervslivet.

Derfor kan man gøre meget for at skabe mere fleksibilitet og mere sammenhæng, så det er nemmere for transportbranchen at sprede risici og finde alternative forsyningskæder.

Med det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab er det organisatoriske set-up trimmet.

Derudover foreslår Danske Speditører en række indsatser.

For det første skal der fra samfundets side fortsat investeres i modstandsdygtighed og risikostrategier inden for transport.

Konkret gennem mere digitalisering og for effektivitetens skyld i et offentligt-privat partnerskab.

Da transport er særligt følsom over for ydre belastninger, bør politiske beslutningstagere generelt integrere modstandsdygtighed i deres politikker.

Danske Speditører foreslår, at lovgivningsforslag fremover underlægges en særlig vurdering.

Den skal afdække, om den nye lovgivning på nogen måde påvirker forsyningssikkerheden.

Dette kan inkludere konsekvenser for transport- og logistiksektoren, men også bredere forhold såsom energi- og råvareforsyning.

For det andet bidrager det både til grøn omstilling, men også til robuste forsyningskæder, hvis vi i Europa diversificerer både energiproduktion og energiforbrug.

Ved at udvide kapaciteten på alternative ruter kan man mindske afhængigheden af de mest sårbare forsyningslinjer.

Martin Aabak
Administrerende direktør, Danske Speditører

EU er i dag meget afhængig af fossile brændstoffer, der hovedsagelig importeres uden for EU.

Jo mere EU kan gøre sig fri af den afhængighed, jo mindre bliver vi også bundet op på risikoen ved konflikter i verden.

Prioritér samtidig adgang til vedvarende energi og alternative brændstoffer til luft- og søtransport.

For det tredje er der brug for politisk støtte til at øge strategisk lagerkapacitet i Europa og til at decentralisere produktion. Vi skal væk fra at være så afhængige af transport over lange distancer, som vi er i dag.

Vi kan skabe incitamenter til virksomheder, der diversificerer eller flytter produktionen tættere på forbrugerne, med sigte på hurtigere og mere pålidelig levering.

Det kan eksempelvis gøres gennem bedre fradragsmuligheder for øgede varelagre og fradrag, der understøtter virksomheder, som aktivt arbejder på at diversificere deres forsyningsruter og undgå afhængighed af få transportkorridorer.

Generelt kan Europa blive bedre rustet til at håndtere afbrydelser i globale forsyningskæder.

Omsat til handling betyder det, at de europæiske regeringer og EU skal prioritere investering i infrastruktur, der muliggør fleksible transportveje.

Dette inkluderer havne, jernbaner og veje, som kan aflaste de mest belastede transportkorridorer, for eksempel over Østersøen eller gennem Balkan-regionen.

Ved at udvide kapaciteten på alternative ruter kan man mindske afhængigheden af de mest sårbare forsyningslinjer.

Og vi kan øge fleksibiliteten gennem mere multimodal transport. Det er brug af forskellige transportformer såsom søfart, jernbane og lastbiltransport i en integreret løsning.

Det er bare et udvalg af de områder, hvor vi i Danmark og Europa bør have vores fokus de kommende år, hvis vi skal skabe mere robuste forsyningskæder.

Forsyningskæder, som også i fremtiden kan understøtte vækst, sikkerhed og grøn omstilling.