Jakob Ellemann-Jensen
Lise FuhrFra forsvar til firewall: Ellemann er ny forperson for cybersikkerhed

Danmarks tidligere forsvars- og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen skal stå i spidsen for at styrke cybersikkerheden i Danmark som forperson for videncenteret Security Tech Space.
Det skriver Alexandra Instituttet i en pressemeddelelse.
Det er en opgave den tidligere forsvarsminister ser på med alvor: "Danske virksomheder og myndigheder bliver i den grad udfordret af de stigende cybertrusler," siger Jakob Ellemann-Jensen.
Siden 2023 har Security Tech Space arbejdet for at ruste Danmark bedre mod cybertrusler – med et særligt blik på små og mellemstore virksomheder, hvor cybersikkerheden ofte halter bagefter.
Sidste år startede Jakob Ellemann-Jensen i arbejdet som vicedirektør i Dansk Erhverv, hvor han arbejder sammen med sin tidligere borgen-kollega, Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør.
Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til Folketinget for første gang i 2011, og fungerede fra 2019 til 2023 som partiformand for Venstre. Senest var han vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister i SVM-regeringen fra 2022.
I 2023 trak Ellemann sig med ordene: “Jeg stopper fuldstændig og endegyldigt i dansk politik i dag. Sådan må det være. Sådan skal det være.” Herefter overtog Troels Lund Poulsen både ministerposter og formandskabet.
Jakob Ellemann-Jensen overtager posten fra Lise Fuhr, der har været forperson siden organisationens stiftelse i 2023.
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dansk Industri: Transport og infrastruktur skal prioriteres, hvis der skal fart på den grønne omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler





















