Debat

Gate 21 og Concito: Den kollektive trafik skal gentænkes til mere end tog og busser

Krisen i den kollektive trafik giver anledning til at nytænke systemet. Kollektiv trafik skal ikke kun være bus og tog, men integrere alle transportformer i ét system. Et samlet mobilitetssystem kan blive et reelt alternativ til bilen i den grønne omstilling, skriver Anna Thormann Boesen og Susanne Krawack.

Set fra kundens/borgerens
synspunkt vil det ideelle være en sammenhængende rejse, hvor transportformer
som bus, tog, delecykler, samkørsel, delebil og elløbehjul er tænkt sammen for
at kunne være et grønt alternativ til individuel kørsel i egen bil, skriver Anna Thormann Boesen og Susanne Krawack.
Set fra kundens/borgerens synspunkt vil det ideelle være en sammenhængende rejse, hvor transportformer som bus, tog, delecykler, samkørsel, delebil og elløbehjul er tænkt sammen for at kunne være et grønt alternativ til individuel kørsel i egen bil, skriver Anna Thormann Boesen og Susanne Krawack. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Anna Thormann Boesen
Susanne Krawack
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den kollektive trafik er økonomisk trængt og har mistet kunder under corona-pandemien, og det fører traditionelt til nedskæringer. Men der er brug for, at den kollektive trafik bidrager med løsninger til den grønne omstilling af transporten og medvirker til at begrænse væksten i biltrafikken.

Det er nok ikke muligt for den kollektive trafik – som vi traditionelt forstår som busser og tog - at konkurrere med bilen i forhold til fleksibilitet og oplevet tilgængelighed. Men vi kan etablere et langt mere attraktivt alternativ til bilen, hvis vi inddrager dele- og mikromobilitet som en del af den samlede kollektive rejse.

Den kollektive trafik er i krise, og kriser kan bruges til øget innovation

Anna Thormann Boesen og Susanne Krawack

Vi udvider altså opfattelsen af kollektiv trafik fra tog og bus til også at omfatte for eksempel delebiler, el-løbehjul og delecykler. På den måde kan den kollektive trafik levere en løsning, der kører fra dør til dør i ét system med én billet og én app. Men det er et scenarie, som vi kun kommer frem til, hvis vi tør eksperimentere og udfordre det eksisterende kollektive system.

Dét har en række partnere, Concito og Gate 21 samarbejdet om i to Interreg ØKS-projekter. Her har flere kommuner arbejdet med at få folk til at bruge andre transportmidler end bilen. Vi har blandt andet testet, hvordan mikro- og delemobilitet, som delecykler, delebiler, dele-elløbehjul og samkørsel kan tilbydes udenfor de større byer. Mikro- og delemobilitet er transportformer, som drives i hvert deres lukkede system på markedsvilkår.

I modsætning hertil er den kollektive trafik finansieret med cirka 50 procent af offentlige midler. Enkelte kommuner medfinansierer nogle af dele- og mikromobilitetsløsningerne, men ingen steder tænkes systemerne sammen. Derfor er stort set alle dele- og mikromobilitetsformer placeret, hvor der er et kommercielt marked. Det betyder, at de klumper sig sammen i tætte byområder, hvor der sædvanligvis allerede er god kollektiv trafik.

El-løbehjul er ikke kun for de store byer
Glostrup Kommune arbejdede i det ene projekt med mikro- og delemobilitet på Glostrup Station. Formålet var at få viden om, hvordan delecykler, el-løbehjul og delebiler kunne bruges af borgerne sammen med den kollektive trafik. Testen viste, at mikro- og delemobilitetsservices sagtens kan bruges uden for de store byer. El-løbehjulene blev brugt mellem station og boliger i Glostrup - særligt hvor der ikke var en buslinje.

Delecyklerne blev brugt især mellem Glostrup og København, og der var også god brug af bybiler. Hindringen var, at brugerne ikke kunne køre ud af Glostrup Kommune og bruge den samme deleservice i nabokommunerne. Desuden var antallet af ture per dag per udbyder for lave til en kommerciel forretning. Erfaringerne viser, hvor vigtigt det er, at transportsystemer hænger sammen – både på tværs af transportformer og på tværs af kommunegrænser. Dét skal vi turde eksperimentere meget mere med.

Læs også

I Horslunde på Lolland og i to kommuner i Skåne Sjöbo og Tommelilla har vi testet, hvordan løbehjul, delecykler og delebiler til kommuner med mere spredte mindre byer kan fungere. Det kræver, at lokale ildsjæle deltager og hjælper med at udbrede mulighederne. Den store hindring er, at der skal være et kommercielt grundlag for udbyderne af løsningerne. 

Samtidig skal den kollektive trafik se værdi i, at mikro- og delemobilitetsløsninger bidrager til det kollektive system – og dermed giver flere passagerer. Projekterne har ikke været testet med en bedre integration og sammenhæng med den kollektive trafik. 

Set fra kundens/borgerens synspunkt vil det ideelle være en sammenhængende rejse, hvor transportformer som bus, tog, delecykler, samkørsel, delebil og elløbehjul er tænkt sammen for at kunne være et grønt alternativ til individuel kørsel i egen bil. Rejsen skal give bedre mobilitet for de samme penge ved at planlægge for den samlede rejse og inddrage alle udbydere af transportformer og deres løsninger i systemet.

Krisen kan bruges til innovation
Vores forslag er, at kommuner, regioner og trafikselskaber skal gentænke hele udbuddet af kollektiv trafik. Ved at udbyde mobilitet og ikke udbyde køreplaner, inviteres markedets aktører til at løse opgaven sammen – i ét samlet system. De kollektive trafikselskaber skal ifølge loven fastlægge udbudsformer, og deres rolle er primært at optimere ruter og mindre at få det samlede mobilitetssystem til at fungere. Det er ikke innovativt nok i forhold til at få flere mobilitetsformer i spil.

Vi kan etablere et langt mere attraktivt alternativ til bilen, hvis vi inddrager dele- og mikromobilitet 

Anna Thormann Boesen og Susanne Krawack

Ved at inddrage alle operatører af mikro- og delemobilitet, busoperatører, trafikselskaber, kommuner og regioner kan udbud af mobilitet på den ene side afspejle de behov, der er i det konkrete geografiske område og på den anden side trække på de mobilitetsformer, der bedst opfylder kundernes behov i området.

Konkret kunne trafikselskabet definere et basisnet, som skal betjenes af busser, og derudover efterspørge mest mobilitet og bæredygtighed for pengene. Det vil så være op til konsortier af mobilitetsoperatører at etablere et bud, der anvender relevante mobilitetsformer i et samarbejde. Formen kaldes et funktionsudbud – men har ikke været anvendt endnu.

Erfaringerne fra Interreg ØKS projekterne indikerer, at et samlet udbud af mobilitet, der inddrager mange former, kan skabe bedre mobilitet for kunderne. Men det er ikke forsøgt i Danmark eller Sverige endnu. Vores anbefaling er derfor at teste det af for at se, om det giver bedre og mere bæredygtig mobilitet. Kun ved at prøve det af i et antal cases kan vi få vished om det.

En mulighed er, at Transportministeriet skaber en forsøgsordning og en pulje til forsøg med sådanne udbud og i det hele taget til at styrke dele- og mikromobiliteten i et samlet mobilitetssystem. Erfaringerne viser, at der er et potentiale, så nu må det udnyttes.

Den kollektive trafik er i krise, og kriser kan bruges til øget innovation, så vi kommer bedre ud på den anden side. Vi tænker, at en række forsøg medfinansieret af en statslig pulje vil være en relevant støtte i den aktuelle situation.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Thormann Boesen

Programleder for bæredygtig mobilitet, Gate 21