IDA: Simple tiltag kan give massiv vækst i den kollektive transport

Sundhed, klima og passagertal går op i en højere enhed

Det forenklede takstsystem vil resultere i cirka 65 procent flere personkilometer, det vil sige, at folk kører længere distancer med den kollektive trafik. Det er netop de længere distancer, hvor CO2-belastningen er størst.

Det vil reducere trængslen på vejnettet med cirka én procent, men reduktionen er samlet på motorvejsstrækninger, hvor den vil være mærkbar. Trafikkens klimabelastning vil blive reduceret med cirka én procent.

Det lyder ikke af meget, men væsentligt, at det med enkle midler både giver indtægter og CO2 reduktion. Ingen andre tiltag i transportsektoren giver dette resultat.

Takstforslaget resulterer i en forøgelse af personkilometer i togtrafikken på cirka 100 procent i både Øst- og Vestdanmark

Lene W. Hartmann, Niels Wellendorf og Michael Søgaard Jørgensen

Det forenklede takstsystem vil give cirka seks procent færre passagerer på de korte strækninger og cirka 29 procent færre korte ture.

Cykel- og gangtrafikken i byerne vil stige med henholdsvis cirka 1,5 procent og ét procent, hvilket er godt for både klimaet og sundheden.

Personer, der ikke kan cykle, skal kunne få et billigt rejsekort. Det forenklede takstsystem kan skabe mere trængsel i biltrafikken i byerne, hvis ikke tiltaget suppleres med trængselsafgifter.

Stive køreplaner skaber stabile forbindelser

Forslaget ændrer køreplanerne over hele landet. Der er kun regnet på ”de nationale og regionale skinner”, det vil sige ikke på bus, metro, S-tog, letbanerne og Nærumbanen.  

Ændringerne omfatter cirka to procent af den samlede kollektive trafik, regnet som afgange.

De vigtigste tiltag:  

• (Mindst) halvtimesdrift med faste regelmæssige minuttal med ensartede intervaller (stive køreplaner) på alle jernbaner og alle stationer.
• Basisbetjeningen består overalt af regionaltog med stop ved alle stationer i stiv halvtimesdrift.
• Regionaltogene suppleres med lyntogslinjer i timedrift, der forbinder de ni største byer samt Herning/Holstebro/Struer.
• Der er ingen (nye) store infrastrukturinvesteringer.

Spår markant fremgang på tværs af landet

Rent økonomisk giver kombinationen af takst- og køreplansforslag god mening. Takstforslaget giver et provenu på cirka én milliarder per år, mens køreplansforslaget har cirka 600 millioner per år i meromkostninger. Det samlede provenu kan derfor anslås til cirka 400 millioner per år.

Den samlede stigning målt som personkilometer i den kollektive trafik er 77 procent, mens den i togtrafikken (fjerntog, regionaltog og lokal- og letbaner) bliver 116 procent.   

Takstforslaget resulterer i en forøgelse af personkilometer i togtrafikken på cirka 100 procent i både Øst- og Vestdanmark, mens køreplansforslaget resulterer i stigninger på cirka 80 procent i Vest og cirka 50 procent i Øst.

Data blevet trukket ud for alle togstrækninger i Danmark. Dette viser, at begge tiltag vil have en effekt på nogle strækninger, for eksempel Herning-Vejle, hvor takstforslaget giver en stigning på cirka 165 procent, mens kombinationen giver cirka 290 procent.

På andre strækninger er det enten takst- eller køreplanstiltaget, der har den væsentligste effekt, for eksempel Vestbanen Nørre Nebel-Varde, hvor takstforslaget resulterer i en stigning på cirka 120 procent, mens kombinationen resulterer i cirka 745 procent.

Effekterne er således ganske betydelige på mange strækninger.