Lærer og kommunalvalgskandidat: Hvis vi vil have bedre bilister, må vi begynde med bedre undervisning

I stedet er det stort set status quo: Køreuddannelsen fremstår fortsat som en teknisk styret tjekliste snarere end et læringsforløb med refleksion, progression og pædagogisk variation.

Det kan undre, men desværre ikke overraske.

For selvom høringsperioden formelt er åben, er oplevelsen for mange, at ændringer allerede er lagt fast, og at høringen primært fungerer som en legitimering af det allerede besluttede.

En skueproces, hvor faglig og pædagogisk kritik nok modtages – men sjældent får gennemslag.

En undervisningsplan uden pædagogik

En af de mest grundlæggende svagheder ved både den nuværende og den foreslåede undervisningsplan er, at mål og indhold sidestilles – som om de er det samme.

Når der i planen for eksempel står "målet er, at eleven skal vide X", så angives samtidig, hvilket stof der skal undervises i, hvornår og hvordan. Det efterlader intet rum til didaktiske overvejelser, differentiering eller pædagogisk frihed.

Det er pædagogisk uholdbart og helt ude af trit med moderne læringsforståelse. Et mål er det, vi ønsker at opnå. Indholdet er, hvad vi vælger at bruge som middel, og metoden er, hvordan vi gør det.

I køreuddannelsen er disse tre niveauer smeltet sammen til én kontrolplan, hvor kørelæreren reduceres til udfører – ikke underviser.

Rundkørsler forbudt på første køretime

Et af de mest grelle eksempler på dette styringsparadigme ses i, at elever ikke må øve rundkørsel på første køretime. Ifølge planen er det "for tidligt i forløbet".

Det lyder måske uskyldigt, men er dybt problematisk: I praksis kan man ikke køre ret mange steder i Danmark uden at møde en rundkørsel – især i nyere bydele, hvor de er standard.

Køreuddannelsen hører i dag under Færdselsstyrelsen – men burde høre hjemme under Undervisningsministeriet.

Mads Konge
Transportfaglærer og kandidat til kommunalvalget for Moderaterne i Slagelse

Der er ingen pædagogisk begrundelse for dette forbud – kun skemalogik. Det tvinger kørelærere til at tage urealistiske ruter, undgå naturlige vejstrækninger og prioritere systemets logik over den virkelige verdens behov.

I stedet burde det være op til den enkelte kørelærer at vurdere, hvornår eleven er klar, og hvordan indholdet bedst læres.

Vi må gøre op med den sekventielle rækkefølgetvang, hvor alle elever skal igennem stoffet i samme tempo og rækkefølge, uanset behov og kontekst.

Køreuddannelsen bør i stedet baseres på kompetencemål, hvor indhold og rækkefølge tilpasses elevens progression.

Færdselsstyrelsen er ikke sat i verden for at drive undervisning

Hele situationen peger på et strukturelt problem: Køreuddannelsen hører i dag under Færdselsstyrelsen – men burde høre hjemme under Undervisningsministeriet.

Færdselsstyrelsen har sin styrke i teknik, jura og regulering. Men pædagogik, didaktik og læring er ikke deres kerneområde.

Når en styrelse uden uddannelsesfaglig forankring får ansvaret for at udvikle undervisningsplaner, får vi netop det, vi ser her: en detailstyret, teknokratisk plan, hvor læring er noget, der måles i præstationskrav, og hvor metodefrihed og refleksion er fraværende.

Hvis vi ønsker, at køreuddannelsen skal være et dannelsesforløb og ikke blot en prøvetræning, må vi flytte ansvaret til Undervisningsministeriet, hvor den nødvendige faglige ballast findes.

Lad os starte med en rigtig kørelæreruddannelse

Det første skridt i en egentlig modernisering er at skabe en statslig, professionsrettet kørelæreruddannelse. I dag er uddannelsen privat, fragmenteret og pædagogisk ureguleret.

Der er hverken krav til undervisningskompetence, refleksiv praksis eller didaktisk udvikling.

Derfor bør vi:

• Etablere en statsstyret kørelæreruddannelse under Undervisningsministeriet.
• Give kørelærere faglig viden om læring, vurdering og differentiering.
• Sikre efteruddannelse og faglig opdatering i takt med trafikkens og samfundets udvikling.

Kun når vi tager kørelærere alvorligt som undervisere, kan vi forvente, at elever udvikler sig til reflekterede og sikre trafikanter – ikke blot til prøven, men for livet.

Når særinteresser får overtaget

Et andet problem med den aktuelle revision er, at Færdselsstyrelsen i høj grad har ladet sig styre af kørelærernes brancheorganisation. Resultatet er en plan, der sikrer forretningen, men ikke nødvendigvis den bedste læring.

Et tydeligt eksempel er, at privat øvelseskørsel stadig ikke tillades – på trods af klare forskningsresultater, der viser, at unge, der både øver med familie og professionelle instruktører, opnår højere sikkerhed og mere erfaring. Det er uforståeligt.

Færdselsstyrelsen har i høj grad ladet sig styre af kørelærernes brancheorganisation

Mads Konge
Transportfaglærer og kandidat til kommunalvalget for Moderaterne i Slagelse

Samtidig er den forsøgsordning, hvor 17-årige kunne køre sammen med en erfaren bilist, i praksis blevet afskaffet.

Nu kan man som 17-årig køre alene straks efter bestået prøve. Det undergraver hele idéen om en gradvis og tryg overgang til selvstændig bilist.

Færdselsstyrelsen har haft fem år til at tage ved lære af forskningen. Med det udkast, der nu er sendt i høring, ser vi en plan med kosmetiske forbedringer, men ingen reel reform.

Det er en køreuddannelse, der stadig tænker i prøver, procedurer og præstationskrav – ikke i læring, forståelse og ansvarlighed.

Det er endnu ikke for sent. Høringsperioden er i gang – og hvis vi vil tage unge, trafik og undervisning alvorligt, så skal vi bruge lejligheden til et reelt kursskifte.

Det kræver politisk mod, faglig ydmyghed og tillid til, at undervisning ikke er noget, man kontrollerer med tjeklister, men noget man udvikler i samspil med mennesker.