Debat

IDA: Mobilisme skal på dagsordenen

DEBAT: Transportforskningen har brug for et tværfagligt fokus og en forståelse af silonedbrydning. Det er kun transportudbyderne, der er delt op i busser, bil og tog. Vi andre bruger det hele, skriver Frida Frist, formand for IDA.

Transportforskningen har brug for et tværfagligt fokus og en forståelse af silonedbrydning, skriver Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen (IDA). 
Transportforskningen har brug for et tværfagligt fokus og en forståelse af silonedbrydning, skriver Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen (IDA). 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frida Frost
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)

Efter nogle urolige uger med spekulationer og bekymringer for dansk transportforskning er det en god nyhed at kunne konstatere, at transportforskningen trods alt forbliver rimeligt samlet.

Dog med det minus, at bæredygtig transport nedprioriteres. Det er så måske et godt tidspunkt at spekulere lidt over, hvad vi som samfund har brug for fra transportforskningen, og hvordan det understøttes bedst organisatorisk?

Trængselsproblemer fortsætter 
Trængselsproblemerne bliver ikke mindre, tværtimod. En ny analyse fra Region Hovedstaden peger på, at i år 2025 vil trængselsproblemet være dobbelt så stort som i dag, svarende til at 10.000 danskere vil bruge hele deres arbejdsdag året rundt på at sidde i kø. Der er tilsyneladende ingen hurtige, nemme løsninger. Vi får næppe mindre brug for at flytte os i fremtiden, og selvom der uden tvivl vil ske store ting med 3D-print og dronetransport, så vil godstransporten nok heller ikke forsvinde helt lige med det samme.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Helt nye disruptive teknologier er på vej – ikke mindst i form af førerløse biler og en helt anderledes databehandling – og der sker lige nu nogle grundlæggende adfærdsændringer hos trafikanter og passagerer, som bunder i deleøkonomi og informationsforbrug. Her er nogle muligheder, som kan, om ikke løse problemet, så i hvert fald bidrage til, at vi får et mere et hensigtsmæssigt transportmønster.

Vi er heller ikke på nogen måde ude over det problem, at transportsektoren stadig er en af de største syndere, når det kommer til CO2-udledning, støj- og partikelforurening. Her er der brug for at tænke i takt med andre faggrupper på f.eks. energiområdet. Og det er bestemt ikke nogen lille opgave, der ligger her.

Når vi taler om organisering af et forskningsområde, så handler det dels om forskning af ny teknologi og adfærdsmønstre, men det handler i særdeleshed også om krydsfeltet mellem teknologi, lovgivning og helt nye samarbejdsflader med andre sektorer.

Frida Frost
Formand, Ingeniørforeningen (IDA)

Mobilisme i fokus
Vi vil gerne se mere mobilisme på dagsordenen. Også her er der brug for et tværfagligt fokus og en forståelse af silonedbrydning. Det er kun transportudbyderne, der er delt op i busser, bil og tog. Vi andre bruger det hele – ofte på den samme rejse.

Vi har fortsat brug for uvildige, konkrete beregninger af, hvordan nye store infrastrukturprojekter vil påvirke transportforbrug, erhvervsliv, styrkelse af udkantsområder og miljø – negativt som positivt. Løser de faktisk et behov – og hvilket?

Trængsel er på ingen måder et dansk fænomen. Det er deleøkonomi, urbanisering og førerløse køretøjer heller ikke. Der er god grund til at søge et internationalt syn på transportløsninger, både for at gøre os selv klogere, men bestemt også for at styrke eksporten af danske løsninger.

Så når vi taler om organisering af et forskningsområde, så handler det dels om ny forskning af ny teknologi og adfærdsmønstre, men det handler i særdeleshed også om krydsfeltet mellem teknologi, lovgivning og helt nye samarbejdsflader med andre sektorer end set hidtil. Det glæder jeg mih til at se blive løftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frida Frost

Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium
Digital Technologies for Business Transformation (CBS, 2021), Cand.polyt. (DTU 1999), prof. bestyrelsesuddannelse (Insead 2012), executive program (Singularity University 2012), G2 Governance & Strategy (Wharton School 2014),

0:000:00