ITD har ansat Jesper Høgh Bach som administrerende direktør. Her afløser han tidligere transportminister Carina Christensen.
Det oplyser ITD på deres hjemmeside.
"Med ansættelsen af Jesper Høgh Bach får ITD, ud over en stærk leder, som står for tillidsbaseret ledelse også en person i spidsen, der er god til og gerne vil sætte sig ind i eksempelvis lastbiltekniske ting," udtaler ITD's bestyrelsesformand Christian Sørensen Madsen.
Jesper Høgh Bach har siden 2020 varetaget stillingen som vicedirektør i Færdselsstyrelsen. Før det har han blandt andet været ansat som vicedirektør i Familieretshuset, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen og afdelingsleder i Skat Syddanmark.
Jesper Høgh Bach er kandidat i offentlig administration fra Aalborg Universitet.
1. juni tiltræder han stillingen som administrerende direktør i ITD.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"





















