Region Sjælland har i en pressemeddelelse meddelt, at koncerndirektør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen, stopper 1. april 2018. Inden koncerndirektøren stopper, skal han være med til at udbrede Sundhedsplatformen i Region Sjælland.
"Jeg vil helt frem til målstregen fastholde fokus på de mange store opgaver i Region Sjælland, som jeg vil følge til dørs. Særligt ser jeg frem til, at Sundhedsplatformen skal gå i luften i Region Sjælland hen over efteråret. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et system, som på den lange bane bliver en gevinst for både patienter og medarbejdere," siger Lars Onsberg Henriksen.
Lars Onsberg Henriksen kom til Region Sjælland i starten af 2007, hvor han først var kvalitetsdirektør, inden han i 2009 blev koncerndirektør med særligt fokus på udviklingen af sundhedsområdet i regionen.
Det vides endnu ikke, hvem der overtager efter Lars Onsberg Henriksen. Stillingen bliver opslået til efteråret.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem




















