LA og Danske Maritime: Regeringen bør droppe sin flirten med udenlandske værfter

Carsten Bach
MF (LA)
Jenny N. Braat
Adm. direktør, Danske Maritime, næstformand, Den Danske Maritime Fond
Danmark står midt i den største sikkerhedspolitiske oprustning i nyere tid. Vi skal styrke Søværnet, beskytte vores kritiske infrastruktur og sikre vores forsyningsveje.
Alt det kræver nye skibe – store, teknologisk avancerede og fleksible fartøjer, der kan løfte opgaver i Arktis, i Østersøen og på verdenshavene.
Vi repræsenterer henholdsvis en stor, dansk industri og en del af forligskredsen bag forsvarsforliget, og vi har et fælles budskab: Danmark skal bygge sine egne skibe, fordi vi kan, og fordi det gør en positiv forskel for danskerne på en stribe måder. Alt andet lige, er det dem, vi skal passe på, og deres skattekroner, vi arbejder med.
At kigge ud, før man har kigget ind, er ikke bare unødvendigt – det er kortsigtet.
Carsten Bach (LA) og Jenny Braat
Forsvarsordfører og administrerende direktør, Danske Maritime
Derfor undrer det os, at regeringen nærmest flirter med de udenlandske værfter, der aktuelt bejler til Danmark for at sikre sig ordren på de kommende fregatter.
Det sender et forkert signal – både til den danske befolkning og til de danske virksomheder, der i årevis har gjort det klart, at de er klar til at løfte opgaven, så snart der bliver truffet en politisk beslutning.
Den danske maritime industri ryster ikke på hånden – hverken på arbejdsgiver eller lønmodtagersiden. Den står klar til at bygge skibene herhjemme – på tid, i kvalitet og til en totaløkonomi, der giver langt mere forsvar for pengene. At kigge ud, før man har kigget ind, er ikke bare unødvendigt – det er kortsigtet.
Det betaler sig at bygge i Danmark
Kraka Economics har i en analyse dokumenteret, hvad der sker, når man bygger i Danmark i stedet for at sende ordren ud over landegrænsen. Det er ikke kun et spørgsmål om arbejdspladser og industri – det er også en økonomisk gevinst for staten.
Når skibene inklusive skroget bygges i Danmark, vender op mod 60 procent af investeringerne tilbage i statskassen gennem skatter, moms og afledte effekter.
Konkret viser Krakas analyse, at staten får omkring 44 procent tilbage på en fregat, 55 procent på et mindre orlogsfartøj og 60 procent på et patruljeskib. Hentes stålskroget i udlandet, før det udstyres i Danmark, er tilbageløbet i økonomien henholdsvis 35 procent tilbage på en fregat, 35 procent på et mindre orlogsfartøj og 43 procent på et patruljeskib.
Kort sagt: At bygge Forsvarets skibe i Danmark er langtfra kun en udgift. Det er en investering i vores sikkerhed og forsyningssikkerhed, der samtidig har potentialet til at styrke økonomien, beskæftigelsen på tværs af landet og vores danske knowhow inden for skibsbygning.
I forvejen leverer danske virksomheder til masser af udenlandske flåder, og som mange af dem har givet udtryk for i den årelange ventetid: “Det bliver dejligt, når Danmark også ringer”.
Et spørgsmål om politisk vilje
Det nationale partnerskab for det maritime område – et samarbejde mellem ministerier, erhverv og forskningsmiljøer, hvor Danske Maritime også er repræsenteret – har konkluderet, at Danmarks maritime industri selv kan varetage opgaven.
Industrien har teknologierne, medarbejderne og leverandørkæderne. Internationalt anerkendte skibsdesignere, værfter og teknologivirksomheder, som i forvejen leverer design, udstyr og løsninger i absolut verdensklasse.
Vi taler ikke om en urealistisk drøm, men om en konkret mulighed for at samle en værdikæde, som allerede eksisterer, men hvor vi mangler en endelig politisk beslutning.
Vi har kompetencerne, vi har kapaciteten, og vi har viljen. Nu mangler kun beslutningen.
Carsten Bach (LA) og Jenny Braat
Forsvarsordfører og administrerende direktør, Danske Maritime
Når vi som land beslutter at købe kampfly eller pansrede køretøjer, må vi naturligvis handle internationalt. Men skibe kan vi selv bygge. Det er en af de få store forsvarsanskaffelser, hvor Danmark er fuldt leveringsdygtig. Derfor bør ordren på de kommende fregatter og arktiske skibe placeres herhjemme.
Vi har allerede set beslutningen om at bygge hjemmeværnsfartøjerne i Danmark. Det er en klog og fremsynet linje, som bør følges op. Det er nu, der skal vises ansvar for fremtiden ved at styrke en vigtig dansk industri, som lægger hånden på kogepladen for Søværnet.
Samtidig vil danskerne dermed kunne se en tydelig positiv effekt af de foreløbigt over 300 milliarder kroner, som Folketinget har sat af til at styrke Forsvaret.
Forligskredsen har nu et valg at træffe. Enten gøres flådeplanen til et nationalt projekt, der forankrer skibsbygning i Danmark, alternativt lader man muligheden sejle forbi.
Vi opfordrer til at vælge det første. Giv et entydigt grønt lys til dansk byggeri af de nye fregatter og arktiske skibe. Fastlæg en flerårig ordreramme, så industrien kan investere i mennesker, maskiner og innovation.
Danmark har gjort det før. Vi kan gøre det igen. Vi har kompetencerne, vi har kapaciteten, og vi har viljen. Nu mangler kun beslutningen.























