Debat

Ladestandervirksomhed: Politikerne skal bruge offentlige indkøb til at fremme intelligent elektrificering

Øget elektrificering med intelligent opladning kan blive en del af løsningen på både den grønne omstilling og udviklingen af den offentlige transport, skriver Antti Vainio.

Flere faktorer er afgørende for at
opnå den bedst mulige elektrificering af den offentlige transport. Alle kræver
de forskellige indsatsniveauer fra bus- og offentlige transportvirksomheder og
elbilindustrien, men det
er et fælles ansvar at fremme udviklingen, skriver Antti Vainio.
Flere faktorer er afgørende for at opnå den bedst mulige elektrificering af den offentlige transport. Alle kræver de forskellige indsatsniveauer fra bus- og offentlige transportvirksomheder og elbilindustrien, men det er et fælles ansvar at fremme udviklingen, skriver Antti Vainio.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Elektrificering af bustrafikken er allerede en selvfølge. Tiden er nu moden til de næste skridt. Hvis transportvirksomheder, elforsyningsvirksomheder og leverandører af opladningsløsninger samarbejder, kan samfundet spare økonomiske- og naturressourcer, samtidig med at vi gør elnettet mere robust.

Tre faktorer er afgørende for at opnå den bedst mulige elektrificering af den offentlige transport. Alle kræver de forskellige indsatsniveauer fra bus- og offentlige transportvirksomheder og elbilindustrien, men det er et fælles ansvar at fremme udviklingen.

Først og fremmest skal vi sikre omkostningseffektiv opladning, hvor opladningen baseres på omkostningerne og behovet for hver enkelt bus.

Den offentlige transportsektor har gode betingelser for at implementere intelligente løsninger 

Antti Vainio

Med den rette software i både køretøjer og opladere, kan opladningen styres på baggrund af det præcise energiforbrug, der blandt andet påvirkes af ruten, føreren, vejret - endda hvor ofte dørene åbnes.

De virksomheder, som elektrificerer deres flåder, har bedre mulighed for at påvirke brændstofomkostningerne ved at sørge for, at opladningen sker på de tidspunkter af døgnet, hvor prisen på elektricitet er lavest. Det er godt for både budgettet og elnettet.

Derefter følger anden omstilling. Hvis andre brugere får adgang til busdepoternes ladestationer, når busserne ikke oplader, kan busoperatører få en del af deres investering tilbage, og samtidig bliver det lettere for de vognmænd, der vil elektrificere deres lastbiler.

Hvis man stiller klare krav i forbindelse med udbud, kan dette være med til at drive udviklingen fremad. I Oslo er man allerede i gang med et koncept, hvor busoperatører belønnes i udbudsrunder, hvis de tilbyder opkrævning til tredjemand.

Presset skal komme fra politikerne
Det sidste skridt stiller høje krav til indkøbere. Med smart charging-opladere bidrager man til et mere robust elnet. Smart charging gør for eksempel at en større andel af opladningen sker om natten, hvilket bidrager til et afbalanceret elnet.

Efterspørgsel og mulighederne for en sådan afbalancering vil stige betydeligt i de kommende år og er en faktor, man som indkøber skal tage hensyn til, når der skal investeres i fremtidens opladningsinfrastruktur.

Læs også

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og mange af de første forhindringer er allerede overvundet. Software udvikles og forbedres hele tiden, og med denne udvikling følger også nye muligheder. Den offentlige transportsektor har gode betingelser for at implementere intelligente løsninger og gøre en forskel, da man her sidder på en meget stor samlet batterikapacitet.

De politiske beslutningstagere skal bruge offentlige indkøb til at fremme intelligent elektrificering. I praksis kan det betyde, at der stilles krav til smart charging, at man er parat til at lave de store engangsinvesteringer, der sparer penge i det lange løb, eller at man integrerer et energisystemperspektiv for indkøbsstandarder og tracking performance.

Det er vigtigt at komme i gang nu og sørge for, at busoperatørerne bruger de intelligente systemer, der nemt kan opgraderes med softwareopdateringer, som giver nye funktioner, efterhånden som teknologien udvikler sig

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00