Københavns nye fartgrænser koster over 400 millioner i tabt tid om året, viser beregninger
Lavere hastighedsgrænser i Københavns Kommune koster op imod en halv milliard kroner om året i tabt tid, viser nye tal fra Cepos. Borgmester afviser, at tiltaget er dyrt for borgerne. "Vi får en meget rarere by at være i," lyder forsvaret.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDet ligner på papiret en ualmindeligt dyr løsning for københavnerne, når Københavns Kommune sænker hastighedsgrænsen på kommunens vejnet i jagten på lavere CO2-udledning og færre trafikulykker.
Det viser en ny analyse fra Cepos.
Her anslår tænketanken, at den samfundsøkonomiske omkostning ved kommunens nye fartgrænser er på næsten 450 millioner kroner om året.
"Det er helt uden for skiven i forhold til, hvad klimapolitik normalt koster,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.
Hastighedsnedsættelserne i København blev besluttet af borgerrepræsentationen sidste år og skal indfases frem mod 2025.
De har som deres primære formål at nedbringe mængden af trafikulykker samt CO2-udledning, partikelforurening og støj fra biltrafikken.
Den største effekt af tiltaget er dog, at trafikafviklingen i København bliver langt mindre effektiv, når bilisterne skal lette foden fra speederen og dermed skal bruge længere tid på at transportere sig mellem A og B.
Det tidstab opgøres af Cepos til en værdi på hele 440 millioner kroner om året.
Det er en rigtig god idé at sætte hastighederne ned i byerne, fordi det gør, at vi får en meget rarere by at være i
Line Barfod (EL)
Teknik- og miljøborgmester
Fordelene er umiddelbart langt mindre.
Den lavere miljøpåvirkning og de færre ulykker, der sker, når trafikken afvikles ved lavere hastigheder, opgøres af Cepos til en gevinst på 33 millioner kroner.
De positive effekter mere end udlignes dog samtidig af, at staten går glip af indtægter fra afgifter for godt 36 millioner kroner, når biltrafikken reduceres.
“Der kommer lidt mindre støj og lidt færre ulykker, men gevinsterne er meget små," opsummerer Otto Brøns-Petersen.
Dermed ender tiltaget på et samlet samfundsøkonomisk minus på 444 millioner kroner om året, viser beregningerne.
Ekstremt dyr klimapolitik
Altinget har bedt både professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau og leder af Transport Policy-sektionen ved DTU, Ninette Pilegaard, om at vurdere beregningerne.
De mener begge, at Cepos-analysen grundlæggende er sober, selvom den minder mere om en servietberegning, end den metode man normalt vil bruge til at lave samfundsøkonomiske analyser af større transport- og infrastrukturprojekter.
Ikke desto mindre vurderer de begge, at tiltagets positive effekt på klima og miljø ser ud til at komme med en meget høj pris.
“Det her styrker argumentet om, at København fører ekstremt dyr klimapolitik," siger professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.
Man skal dog huske, påpeger Ninette Pilegaard, at den samfundsøkonomiske analyse ikke tager højde for alle potentielle gevinster ved fartbegrænsningerne.
Eksempelvis kan lavere hastighed bidrage til at forbedre byrummet på en måde, der er er svær at sætte kroner og øre på.
"Det er ret vanskelligt at kvantificere, så spørgsmålet er, om man mener, at den værdi er højere end de andre effekter," siger Ninette Pilegaard.
Stadig flere kommuner sætter egne klimamål og laver handlingsplaner for, hvordan de nedbringer deres udledning af drivhusgasser. Nogle kalder det for nødvendigt lokalt klimalederskab, mens andre kalder det den mest smertefulde og ineffektive måde at nå Danmarks klimamål på.
Så hvor gode er kommunerne til at bedrive klimapolitik? Nedbringer de klimaaftrykket på en optimal måde? Gør det overhovedet en forskel? Hvad er fordelene ved lokal klimapolitik - og hvad er ulemperne?
Det undersøger Altinget i den kommende tid.
Dyre reduktioner
Den store trafikplan blev oprindeligt fremlagt af politikerne som et CO2-besparende tiltag.
Københavns Kommune har via deres rådgivere selv anslået, at CO2-besparelsen ved tiltaget er på 10.000 ton om året.
Men når man sammenholder det store samfundsøkonomiske underskud med den CO2-reduktion, som kommunen opnår, får man en “vanvittigt” høj pris per ton, mener professor Mogens Fosgerau.
I Cepos analyse vurderes reduktionen at være på mellem 4.548 og 14.500 ton om året, hvilket betyder, at tiltaget afhængigt af effekten har en såkaldt skyggepris på henholdsvis 97.541 og 30.593 kroner per sparet ton.
Det er en langt højere pris end noget klimatiltag i regeringens katalog med klimavirkemidler på statsligt niveau.
Her er det dyreste tiltag at nedsætte hastighedsgrænsen på motorvejene, der har en CO2-skyggepris på 11.500 kroner per sparet ton.
Skal man tro Cepos-analysen er hastighedsbegrænsningerne i København altså mindst tre gange dyrere, end det dyreste klimatiltag i det statslige klimaprogram.
"Det er helt som forventet, at kommunens CO2-besparelser er meget dyre, men beregningerne her viser, at indgrebet er endnu værre, end man normalt regner med," siger professor Mogens Fosgerau.
Borgmester: Det er ikke dyrt
Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), mener dog ikke, at man skal tillægge det særligt stor vægt, at beregningerne viser, at kommunens tiltag er en gigantisk underskudsforretning for dens borgere.
“Hvis man for 20 eller 30 år siden havde bedt nogen lave beregninger på det København, vi har i dag, hvor der er meget grønnere, meget mere plads til cykler og mennesker, og hvor man kan bade i havnen, så havde det sikkert også vist, at det ville være helt frygteligt,” siger Line Barfod.
Hun fremhæver som eksempel på, at den samfundsøkonomiske regnemetode ikke altid er værd at orientere sig efter, at københavnerne aldrig havde fået metroen, der flere gange er blevet beregnet til at være en solid underskudsforretning for samfundet, hvis man alene skulle føre politik, der giver et samfundsøkonomisk afkast.
Hvorfor er det god politik at sænke hastighedsgrænserne, når I i et samfundsøkonomisk perspektiv gør københavnerne så meget fattigere?
"Vi gør ikke københavnerne fattigere. Men det er en rigtig god idé at sætte hastighederne ned i byerne, fordi det gør, at vi får en meget rarere by at være i. Vi giver plads til mennesker, nedbringer CO2-udledningen og sikrer meget væsentligt, at vi får færre alvorlige trafikuheld,” siger Line Barfod.
Afviser at lave egne beregninger
Med den nye analyse er Cepos de første, der laver en samlet samfundsøkonomisk analyse af hastighedsnedsættelserne i København.
Kommunen har nemlig blot fået gennemført analyser af, hvordan fartbegrænsningerne vil påvirke trafikken lokalt, samt hvor store CO2-effekter man kan forvente.
Der er til gengæld ikke blevet fremlagt tal på, hvor stort tidstabet vil være for bilisterne.
Fraværet af beregninger af den samlede samfundsøkonomi har fået fået eksperter i både Altinget og B.T. til at kritisere kommunen for at gennemføre planen i blinde.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod har hidtil pure afvist, at kommunen vil gennemføre egne samfundsøkonomiske beregninger af hastighedsnedsættelserne, og den nye analyse fra Cepos giver ikke anledning til at ændre på den linje, mener hun.
Vil du tage initiativ til, at kommunen laver sine egne samfundsøkonomiske analyser af det her tiltag?
"Nej, det vil jeg ikke. Jeg har heller ikke set andre politikere på rådhuset, der har efterspurgt det. Vi har så mange andre hensyn at tage, end bare hvad der er en del af den metode.”