Debat

L&F: Det danske vejnet er ved at blive en af de største barrierer for erhvervslivet

DEBAT: Det er på tide, at politikerne opprioriterer vejnettet, som i dag skaber spildtimer til skade for danskerne og erhvervslivet, skriver formand i i Landbrug & Fødevarer, Asger Krogsgaard, og direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen.

Et mere effektivt transportsystem er bydende nødvendigt, hvis vi skal opretholde konkurrenceevnen på et internationalt marked, mener Landbrug & Fødevarer.
Et mere effektivt transportsystem er bydende nødvendigt, hvis vi skal opretholde konkurrenceevnen på et internationalt marked, mener Landbrug & Fødevarer.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Asger Krogsgaard og Flemming Nør-Pedersen 
Hhv. formand for virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer og direktør i Landbrug & Fødevarer

Udfordringerne med stigende trængsel og en utilstrækkelig infrastruktur er blevet et stort problem flere steder i Danmark.

Det er derfor positivt at læse Kristian Pihl Lorentzens indlæg på Altinget, hvor der lægges op til en langsigtet masterplan for den danske infrastruktur.

Det er vigtigt at få nedbragt trængselsudfordringerne, for vi ved alle, hvor irriterende det er at sidde fast i trafikken. Uret tikker, ungerne bliver utålmodige, og hverdagen hænger ikke sammen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I den danske fødevareklynge oplever vi også trængselsudfordringerne. Her spildes nemlig omkring 400.000 timer om året på at sidde i kø på de danske veje.

Og vi kan se, at frem mod 2030 øges tiden, hvor der er trængsel på vejene, med 66 procent.

I den danske fødevareklynge oplever vi også trængselsudfordringerne. Her spildes nemlig omkring 400.000 timer om året på at sidde i kø på de danske veje.

Asger Krogsgaard og Flemming Nør-Pedersen
Hhv. formand for virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer og direktør i Landbrug & Fødevarer

Vejnettet vakler
Det danske vejnet er med andre ord på vej til at blive en af de største barrierer for erhvervslivet, og lysten til at pendle til arbejdspladsen svinder ligeledes ind.

For på trods af, at der er lagt mange store investeringer i tog, skinner og letbane, er prioriteringen af vejnettet røget i svinget. Derfor ønsker vi, at politikerne kommer på forkant og ikke først reagerer, når Danmark er blevet én stor trafikprop.

I Landbrug & Fødevarer har vi udarbejdet en række forslag til forbedringer af den danske infrastruktur i et transportpolitisk udspil.

Læs også

Et mere effektivt transportsystem er bydende nødvendigt, hvis vi skal kunne opretholde konkurrenceevnen på et internationalt marked. Skal vi bevare konkurrenceevnen, så er der særligt behov for en opprioritering af det danske vejnet.

Her er en udbygning af E20 samt E45, en ny midtjysk motorvej, indfaldsvejene til de store byer, en fast forbindelse over Kattegat mws videre konkrete projekter, der vil kunne nedbringe trængslen.

Til gavn for erhvervslivet
De kommunale veje er også essentielle at få prioriteret, idet landevejene desværre ofte er i dårlig stand. Der er brug for, at kommunerne anlægger og vedligeholder infrastrukturen, så vi har en velfungerende transportinfrastruktur i hele landet. Principielt må utilstrækkelige infrastrukturinvesteringer ikke være en barriere for vores færdsel – hvad enten det er som privat bilist eller erhverv.

Der er tale om tiltag, der ikke kun vil være til gavn for erhvervslivet. Det vil også hjælpe de mange danskere, der hver dag pendler på arbejde, så de kan bruge mere tid med familien og mindre tid i unødvendige køer på vejene. 

Udviklingen af den danske infrastruktur er gået i tomgang i alt for lang tid. Der er brug for et gearskifte og en plan mod 2030, der tilgodeser både fremtidens fødevareindustri, de danske landmænd og alle de danskere, der er trætte af at spilde tid i trafikken.

Lad os derfor håbe, at vi får sikret transportinfrastrukturen med en langsigtet masterplan – til glæde for alle danskere.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asger Krogsgaard

Formand, Danish Crown, formand, ICC Danmark, næstformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Danske Svineslagterier
agrarøkonom (Hammerum Landbrugsskole 1989)

Flemming Nør-Pedersen

Direktør for medlemmer og markeder, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

0:000:00