V: Trafikken skal sætte dagsorden i det kommende valg

DEBAT: Transport og infrastruktur berører alles hverdag. Derfor vil Venstre med en kommende masterplan for området gøre transportpolitik til et hovedtema i valgkampen, skriver Kristian Pihl Lorentzen (V).

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører

Transportpolitik er sjældent det tema, der står øverst på den politiske dagsorden. Der er ellers rigtig mange danskere, som interesserer sig for de transportmæssige udfordringer. Det være sig pendlere, der dagligt er afhængige af en velfungerende kollektiv transport eller fremdrift på vejnettet og cykelstierne for at passe deres arbejde, og chauffører og andre, der tjener deres levebrød på vejen.

Det være sig også erhvervslivet, herunder de producerende virksomheder, for hvem det er afgørende med effektiv transport af råvarer og færdige produkter. Alle kommer de dagligt i kontakt med transport – og de mærker straks, hvis transporten ikke fungerer optimalt.

Og udfordringer med øget trængsel på vejnettet og uregelmæssig togdrift trænger sig på. Derfor oplever vi transportpolitikere en stigende interesse i form af mange henvendelser fra borgerne, der påpeger problemer eller kommer med gode forslag.

Valgkampen skal afspejle borgernes problemer
Nu er det på høje tid, at denne store interesse afspejles i en valgkamp. I Venstre vil vi gøre vores til, at netop investeringer i en mere effektiv transport af mennesker og gods bliver et fremtrædende valgtema.

Vi indgik i 2009 en bred politisk aftale om fordeling af 95 milliarder kroner til trafikale projekter. Næsten to tredjedele gik til jernbanen, fordi det var hårdt tiltrængt. De mange projekter er ved at blive realiseret i disse år, herunder det store signalprojekt til mere end 20 milliarder kroner. Nu er det for alvor blevet vejenes tur.

Vi skal have bekæmpet trængsel og tidsspilde samt sikret grundlag for fortsat vækst og jobskabelse i alle dele af landet.

Masterplan er på vej
Venstre er tæt på at være klar med en ambitiøs masterplan for investeringer i infrastrukturen i perioden 2021-2030. Planen indeholder region for region alle påtrængende projekter, som vi er nødt til at realisere i de kommende år.

Nogle af projekterne har allerede en vedtaget anlægslov, men mangler den fornødne restfinansiering. Andre er VVM-undersøgt eller forundersøgt. Langt de fleste er vejprojekter, der skal bane vejen for fremtidens transport med grønne biler, busser og lastvogne.

Men der er også vigtige projekter på jernbanen, herunder fortsat elektrificering til Aalborg og Kalundborg, som grundlag for en grønnere og langt mere stabil togdrift.

Dertil kommer en række vigtige puljer til blandt andet fremme af højklasset kollektiv transport ind og ud af storbyer, støjbekæmpelse, styrket trafiksikkerhed, bedre handicapadgang, fremme af cyklisme og fremme af grøn transport.

Gang i asfaltudlæggerne
Jeg ser meget frem til – forud for valget – at præsentere Venstres velgennemarbejdede og konkrete oplæg til en længe ventet og tiltrængt masterplan, der kan sikre sammenhæng, ensartet niveau og forudsigelighed i de trafikale investeringer. Nu skal der gang i asfaltudlæggerne og ryddes op i hængepartierne.

Efter valget skal vi straks i arbejdstøjet med det mål, at der senere i 2019 kan indgås en bred politisk aftale om de kommende års bydende nødvendige investeringer i et effektivt, sikkert og mere grønt transportsystem.

Lad os for én gangs skyld gøre transport og infrastruktur til et af hovedtemaerne i valgkampen. Hvor der er vilje, er der vej!  

Forrige artikel Aabenraa: 5G-net bliver lige så vigtigt som motorveje og jernbaner Aabenraa: 5G-net bliver lige så vigtigt som motorveje og jernbaner Næste artikel DTL: EU kaster problemerne med godstransporten ud til medlemslandene DTL: EU kaster problemerne med godstransporten ud til medlemslandene
  • Anmeld

    Gunnar Boye Olesen · politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

    Transportens klimabelastning er oplagt valgkamptema

    Det er spændende af Venstre vil have transporten ind i valgkampen. Med det store og nødvendige fokus, der er på klima, bør hovedtema selvfølgelig være hvordan vi får omstillet transporten til klimaneutralitet og hvordan vi sikrer minimale udledninger på vejen til klimaneutralitet. Hvordan får vi begrænset flytrafikken og dens udledninger, f.eks. med klimaafgifter og fremme af alternativer? Skal vi udsætte vejprojekter indtil vejtrafikken er klimaneutral. Der er mange spændende vinkler at tage op og et stort behov for at diskutere hvordan vi reelt få klimahensyn ind i transporten.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Hvor blive Togfondsprojektet af.

    For 5 år siden var Togfonden i højsædet.
    Der blev diskuteret højhastighedstog, der skulle køre op til 300 km/h i lille Danmark. Det væsentlige var at kunne opretholde timedrift mellem Hovedstaden, Odense, Aarhus og Aalborg. Endvidere skulle DSB fortsat kunne køre lyntog til Frederikshavn.

    Efterfølgende har man påbegyndt udrulningen af et oprindeligt 20 mia. kr. dyrt nyt signalsystem til afløsning af 1902-modellen.
    Det startede med strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg, med det resultat, at det ikke kunne anvendes af de eksisterende IC3 og IC4 tog.
    Dermed forsvandt lyntogene fra Frederikshavn.

    I mellemtiden har man fået et glimrende regionalt jernbaneselskab, Nordjyske Jernbaner, til at forestå den regionale togtrafik i Nordjylland, i region Nordjyllands regie.

    For DSB betyder dette, at man nu kan nøjes med at fokusere på togkørslen mellem Hovedstaden og Aalborg. Det har fået mig til at spekulere over hvorfor mon passagerer, der skal mellem Øst - og Syddanmark til Nordjylland, altid skal spilde megen tid på undervejs på at blive fragtet ind til Aarhus og ud igen.

    Sidst jeg rejste på denne strækning tog jeg tid på, hvor mange minutter der gik fra toget passerede Stilling nord for Skanderborg på vej til Aarhus; et ophold inde i Aarhus, og ud til et sted mellem Lyngby og Yderup nord for Aarhus på vej mod Hadsten:

    Der gik 35 minutter.

    Afstanden fra Stilling til Yderup er ca. 15 km.

    Såfremt der blev anlagt en 15 km kortslutning af jernbanestrækningen til og fra Aarhus mellem disse to lokaliteter, ville den samlede rejse mellem Hovedstaden og Aalborg kunne afkortes med ½ time med det nuværende togmateriel.
    Konceptet med 1 time fra København til Odense og 2 timer fra Odense til Aalborg ville kunne opnås med væsentligt mindre anlægsudgifter end der er regnet med i Togfondsprojektet.
    Hastigheden behøver ikke at overstige 200 km/h.

    Jeg mener det er værd at undersøge nærmere.

    Indtil et evt. Kattegatprojekt ser dagens lys - hvilket nok tager op mod 20 år - vil man have forbedret forholdene væsentligt i forhold til situationen p.t.

    Der vil fortsat efter et Kattegatprojekt er sat i søen være behov for at kunne komme hurtigt fra Odense til Jylland uden for Aarhus.

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.