Løhde vil lockoute 120.000 statsansatte: Det er et passende modsvar

OK18: 120.000 statsansatte vil blive lockoutet, hvis overenskomstforhandlingerne ender med en konflikt. Sådan lyder beskeden fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der mener, at det er et nødvendigt modsvar på lønmodtagernes strejkevarsler.

120.000 ansatte i staten står til at blive lockoutet, hvis der opstår en konflikt.

Det fortæller innovationsminister Sophie Løhde (V) tirsdag i kølvandet på strejkevarsler fra de faglige organisationer.

"Jeg har derfor besluttet, som konsekvens af de faglige organisationers strejkevarsler til staten, at Finansministeriet er nødsaget til at svare igen med en omfattende lockout," siger Sophie Løhde.

Hvis konflikten bliver en realitet, vil lockouten træde i kraft fra 10. april. Sophie Løhde understreger, at det er en alvorlig beslutning, men at det er et nødvendigt modsvar.

"De (strejkevarslerne, red.) rammer meget målrettet og meget effektfuldt. Det kan godt være, hvis man opgør det i procent, at man ikke kommer så højt op. Til gengæld er de procentvis medarbejdere udvalgt så nøje, at det de facto kommer til at lukke meget større dele af den danske stat. Det er vi selvfølgelig nødt til at reagere på, og det er derfor, vi har truffet beslutningen," siger Sophie Løhde og tilføjer:

"Men jeg vil gerne understrege, at det er de faglige organisationer, der har varslet en strejke. Vi kommer kun med et passende modsvar i forhold til, hvor skadeligt det vil være for samfundet ved, at der vil være en strejke, der kører i lang tid."

Innovationsministeren peger blandt andet på, at strejkevarslerne vil påvirke Banedanmarks drift og formentlig vil betyde, at togdriften må indstilles på konfliktens første dag. Ligeledes vil strejken også påvirke fødevarekontrollen, hvilket kan bremse de danske slagteriers drift og eksport til udlandet.

Der er i alt 180.000 statsansatte, og heraf er for eksempel tjenestemænd og Efterretningstjenesten undtaget fra lockouten. Men lockouten vil påvirke alle ministerområder, oplyser Løhde.

Løhde: Det var lønmodtagerne, der startede
Tirsdag kunne Sophie Løhde ellers ikke forstå lønmodtagernes behov for at optrappe konflikten.

”Jeg er ærligt talt noget uforstående over for, hvorfor vi står i en situation, hvor en konflikt, der vil ramme centrale dele af staten, desværre er rykket væsentligt tættere på,” sagde hun tirsdag i en skriftlig kommentar til Altinget.

Det var nemlig hendes opfattelse, at der var et godt grundlag for, at der kan blive indgået en aftale mellem parterne.

”For mig at se bør det være muligt at nå til enighed om lønspørgsmålet, hvor vi har tilbudt en lønudvikling, der overordnet set svarer til forliget på det private arbejdsmarked,” sagde Sophie Løhde og tilføjede:

”Med et rimeligt løntilbud og ro om spisepausen er det grundlæggende fundament for mig at se på plads for en ny overenskomst på statens område, og derfor håber jeg også fortsat, at vi kan indgå en aftale ved forhandlingsbordet, så vi undgår en konflikt.”

I går sagde du, at du var uforstående over for, at arbejdstagerne har drevet konflikten hertil. Hvorfor optrapper du selv konflikten i dag?

"Jeg mener ikke, at jeg optrapper en konflikt. Vi kommer med et passende modsvar i forhold til de strejkevarsler, som vi har modtaget, som meget målrettet og meget effektfuldt er udvalgt i forhold til at lamme og ramme staten, hvor det gør allermest ondt. Det er ikke mig, der har afsendt strejkevarslet," siger Sophie Løhde onsdag.

Hun understreger, at det stadig er hendes håb, at det er muligt at lande en aftale og undgå en konflikt.

”Jeg håber, vi får det positive ud af lockoutvarslet, at vi kan komme tilbage til forhandlingsbordet,” siger Sophie Løhde.

KL træffer beslutning om lockout onsdag
Senere onsdag mødes KL's bestyrelse for at drøfte et eventuelt modsvar på lockouten. Chefforhandler Michael Ziegler har tidligere forklaret til Altinget, at det er KL's politik at modsvare strejkevarsler med lockout.

I tilfælde af en strejke vil fagbevægelsen udtage 10 til 15 procent af deres ansatte, og dermed kan konflikten holdes kørende længere, mener Ziegler.

Det betyder eksempelvis, at 10 procent af de danske daginstitutioner kan blive ramt af en konflikt, mens de øvrige 90 procent er uberørte.

”Det er ikke rimeligt, og derfor siger vi, at vi er nødt til at brede konflikten helt ud på de områder, som er udtaget til konflikt, så det ikke er 10 procent, der bærer hele byrden. Så bliver det måske en mere omfattende konflikt, men til gengæld også en kortere konflikt,” sagde Michael Ziegler til Altinget.

De nuværende overenskomster på det offentlige område udløber 1. april, men det er ikke lykkedes for arbejdsmarkedets parter at opnå enighed. Derfor er forhandlingerne røget i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at mægle mellem parterne og nå frem til en ny aftale.

Det skal som udgangspunkt ske inden 4. april, hvor strejken er varslet til. Men forligsmanden har mulighed for at udsætte en eventuel konflikt i to gange fjorten dage, hvis hun mener, at parterne er tæt på at lande en aftale.

Forrige artikel Danske Rederier henter innovations- og digitaliseringschef i Udenrigsministeriet Danske Rederier henter innovations- og digitaliseringschef i Udenrigsministeriet Næste artikel Regeringen sløjfer ’terrorpulje’ til små lufthavne Regeringen sløjfer ’terrorpulje’ til små lufthavne