Movia: Kollektiv trafik skal tage hensyn til alle, ikke kun passagerne

DEBAT: Kollektiv transport er kernevelfærd, der skal udvikles i tæt samspil med alle borgere og ikke kun passagerer, som Forbrugerrådet Tænk foreslår, skriver Thomas Gyldal Petersen (S).

Af Thomas Gyldal Petersen (S)
Bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Herlev

Kollektiv transport er kernevelfærd og skal udvikles i tæt samspil med alle borgere – og ikke kun passagererne.

En ny kommunal og regional valgperiode er startet, og vi er i kommunalbestyrelserne og regionsrådene godt i gang med den store opgave, det er at varetage det daglige politiske ansvar for størstedelen af den offentlige velfærd i vores samfund.

Det er et stort ansvar, for borgerne er dybt afhængige af gode skoler og pasningstilbud, anstændig ældrepleje og høj miljøbeskyttelse. En af de velfærdsopgaver, borgerne, virksomhederne og vores samfund også er dybt afhængige af, er god mobilitet.

God mobilitet får borgernes hverdag til at hænge godt sammen, og gør det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Kommuner og regioner har ansvaret for den lokale og regionale kollektive transport i busser, lokalbaner og flextrafikken. Det er vigtigt, fordi det er den lokale og regionale transport, som binder tog og busser sammen.

Alle borgere høres
I arbejdet med at udvikle den kollektive transport sikrer kommuner og regioner en høj grad af inddragelse af borgerne og virksomhederne. En lang række kommuner er sammen med Region Hovedstaden klar til at bygge Hovedstadens Letbane.

Det har taget mange års planlægning, politiske drøftelser, offentlig debat og høring af kommuneplaner, før vi er kommet så vidt. En anden opgave er at planlægge Nyt Bynet, som handler om, hvordan busserne skal køre, så de passer bedst muligt til Metro Cityringen, når den åbner næste år.

Her har Movia udarbejdet et omfattende forslag til en ny plan for bustrafikken, og Movia deltager i disse uger i en lang række borgermøder i flere af de berørte kommuner, hvor borgerne kan give deres besyv med om, hvor busserne skal køre, inden kommunerne træffer den endelige beslutning til foråret.

I begge eksempler er det borgerne, der bliver hørt – og ikke kun passagererne. Det svarer til andre kommunale velfærdsområder. Vi kan godt have en mening om folkeskolen, selvom vi ikke har børn, og om ældreplejen, selvom vi selv er unge.

Fordi det betyder noget for den kommune, vi bor i. På samme måde kan kvaliteten af busdriften have betydning for et lokalområde – også selvom man ikke bruger bussen til dagligt.

Ensidigt kun at lytte til passagerer
Derfor er det for ensidigt, når direktør Lars Pram i et debatindlæg her i Altinget taler om behovet for at inddrage passagererne i udviklingen af den kollektive transport. Jeg forstår godt, at Forbrugerrådet tager udgangspunkt i passagerernes behov.

Men i modsætning til, når Forbrugerrådet diskuterer forsikringer, parfume eller andre produkter, er det i debatten om velfærdsydelser vigtigt at få flere grupper involveret. I nogle sammenhænge er det måske endnu vigtigere at få en dialog med de borgere, der ikke bruger bus og tog.

For hvad er grunden til, at de oplever, at vores tilbud ikke er relevante for dem, når nu de både kunne spare tid og penge?

Derfor er kollektiv transport et lokal- og regionalpolitisk spørgsmål. I kommunalbestyrelser og regionsråd sættes den politiske debat om kollektiv transport ind i en lokal kontekst; hvordan er samspillet mellem busser og muligheden for at komme i skole og til fodbold?

Hvilken betjening skal der være, når der skal udvikles et nyt erhvervsområde? Skal vi stille skærpede krav til støj, luftforurening og klimabelastning af hensyn til vores lokale og globale miljø?

I kommunalbestyrelser og regionsråd træffes beslutningerne tæt på borgerne og på borgernes hverdag. Det øger den demokratiske legitimitet.

Derfor hilser jeg velkommen, at Forbrugerrådet bidrager til debatten. Men de afgørende diskussioner – og de nødvendige prioriteringer og beslutninger om den kollektive transport – skal ske politisk i kommuner, regioner og for den statslige infrastruktur i Folketinget.

Derfor er jeg heller ikke enig med Lars Pram, når han skriver, at ”På det politiske niveau er transportpolitikken desværre præget af fragmentering, hvor skiftende regeringer og politiske flertal taler om, at det enten er skinnernes eller vejenes tur til investeringer.”

Brede aftaler på tværs af kommuner og Folketinget
I kommunerne taler vi os i høj grad frem til løsninger, som bakkes op af brede flertal. Ofte gør vi det sammen med andre kommuner, som eksempelvis Nyt Bynet og letbanen.

Det samme gør sig egentlig også gældende på Christiansborg. Det er gennem tiderne lykkedes at skabe brede politiske forlig, der har båret væsentlige og nødvendige investeringer igennem, både i nye veje og i kollektiv transport.

Jeg har som borgmester og som formand for Movia haft lejlighed til at tale med mange transportministre og transportordførere fra Folketingets partier, og der har generelt været en stor opmærksomhed for at skabe praktiske løsninger, som er til gavn for borgerne – uanset om de kører med bil, bus eller tog, og stor lydhørhed for at skabe bedre sammenhæng mellem de overordnede og lokale ønsker og mål.

Så Forbrugerrådets beskrivelse af den transportpolitiske debat som en skyttegravskrig er skudt helt over målet. Selvfølgelig er der – og skal være – forskellige interesser og forskellige politiske ståsteder i den transportpolitiske debat.

Men helt grundlæggende er der også solidt politisk håndværk og gode aftaler, som vi alle får gavn af.

Forrige artikel Bondam om super-elcykler: Lad ikke nogen køre 45 km/t uden kørekort Bondam om super-elcykler: Lad ikke nogen køre 45 km/t uden kørekort Næste artikel Ole Birk: Tre initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden Ole Birk: Tre initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden
Taskforce retter skarp kritik mod Trafikstyrelsen

Taskforce retter skarp kritik mod Trafikstyrelsen

MISINFORMATION: Ny rapport finder stærkt kritisable forhold i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens håndtering af sagen om en politianmeldt tidligere luftfartslæge. En chokeret transportminister lader nu advokater undersøge departementets rolle i sagen.