Tænketank: Historisk køkørsel kalder på nye visioner for trafikkens fremtid

De store anlægsprojekters negative konsekvenser giver hård kant i debatten om klima, miljø og naboer, mens de på samme tid har potentiale til at binde os tættere sammen.

Med broer og tunneller til at krydse Storebælt og Øresund har vi løftet landets økonomi og kan rejse elektrisk på tværs af landsdele. Det store spørgsmål er: Hvad vi ønsker os af fremtiden? Og hvilket billede på den ønskede fremtid kan bidrage til at forene behov og løsninger? 

En ny tænketank er født

Tænketanken Mobilitet2050 er født til at hjælpe drømmen om den gode fremtid på vej. Medlemmerne er en bred gruppe af eksperter og specialister inden for transport, infrastruktur, planlægning og udvikling. Vi mener, at en mere langsigtet planlægning er godt for Danmark.

Vores ærinde er at inspirere og støtte den politiske debat om, hvordan en attraktiv fremtidig mobilitet i Danmark kan se ud. Vi tager udgangspunkt i et samfund med et højt aktivitetsniveau, og hvor mobiliteten skal gøres bæredygtig og øge velstand og muligheder for alle. Danmark skal forblive tæt koblet i Europa og med de internationale markeder.

Som startskud giver vi ni anbefalinger til fremtidens mobilitet i Danmark: 

1. Igangsæt et nationalt mobilitetsprogram: Vi anbefaler en langsigtet mobilitetsplan og en ny måde at samarbejde på tværs af universitetsmiljøer, embedsværk, private organisationer og politikere om at holde planen i topform.
2. Stop transportspildet: Over 100 milliarder ledige sædekilometer i biltrafikken, tomme sæder i kollektiv trafik og dårligt udnyttet vejinfrastruktur skal med teknologi, afgifter og vaner udnyttes bedre.
3. Samtænk by og trafik: Mindre bilafhængighed til dagligdagens basale gøremål med en gennemtænkt fysisk planlægning, der tager bedre højde for trafikbetjeningen.
4. Sæt livskvaliteten i centrum: Befolkningen er både arbejdsom, foretagsom og ønsker at færdes, og vi skal bevare muligheden for at rejse - også uden adgang til bil.
5. Opret et mobilitetsråd: Styrk de politiske beslutningsgrundlag med national og international videndeling om trafikkens problemer og løsninger.
6. Gode vilkår for erhvervstrafikken: Vareforsyning og produktion er livsnerver, hvor knudepunkter og forbindelser i havne, lufthavne og på veje og jernbaner skal ses under ét.
7. Øg kvaliteten af de fælles løsninger: Med lækkert materiel og god infrastruktur sammenbindes alle byer over 50.000 indbyggere med højklasset kollektiv trafik – en gennemtænkt kvalitetsløsning for de to og en halv million danskere, der bor tættest.
8. Investér i nationale og internationale korridorer: Mellem Østjylland og Skåne skal vi kunne tage stilling til højhastighedstog, forbindelser over Kattegat og Øresund, lufthavns-oplande og Danmarks rolle som knudepunkt mellem Skandinaven og Central- og Vesteuropa.
9. Gør samfundet teknologiparat: Bedre betalingsvillighed og større skala til forsøg med nye løsninger. 

Det er Tænketankens erfaring, at de ni anbefalinger vækker bred genklang.

Sats både på bedre veje og kollektiv trafik

De seneste seks måneder har vi præsenteret forslagene for mere end 500 fagfolk og beslutningstagere i Danmark på Tænketankens eget symposium, til møde med Folketingets Transportudvalg, på Vejforum, Fremtidens Transport og i drøftelser med jernbanesektorens faglige eksperter. 

Blandt fagfolk er der begrænset tiltro til, at veje og biltrafik isoleret set er den bedste løsning på en høj mobilitet. I stedet er der en udbredt tillid til, at en kombination med bedre kollektiv trafik, mere præcis regulering og en strammere og mere langsigtet arealplanlægning er nødvendig for at skabe en mere attraktiv fremtid for Danmark.  

Hvis vi vil ændre kurs på trafikkens tilstand, er der brug for at tænke nyt.

Michael Knørr Skov
Markedsdirektør, Cowi og moderator i Tænketanken Mobilitet2050

Hvis vi vil ændre kurs på trafikkens tilstand, er der brug for at tænke nyt. I dag foregår 80 procent af persontransporten i biler og 16-17 procent i busser og tog. Resten er cykler, færger, fly og gang.

Trængslen i vejtrafikken er to- til tredoblet de seneste 20 år, og befolkningen tilbringer mere tid i kø end nogensinde.

Bilbestanden nærmer sig tre millioner og vil i 2035 være fordoblet siden 1995. Meget af togtrafikken er velfungerende, men bustrafikken er trods nylig fremgang blevet valgt fra af mange passagerer over flere år. Og så har vi oplevet tilbagegang i den ellers stærke danske cykelkultur.

Trafikken er under pres, og det sætter en del af velfærdssamfundets grundlag under pres.  

25 år er tidsrammen

I Mobilitet2050 tror vi på en bedre fremtid. Lad os sammen se mod året 2050. Det er 25 år ude i fremtiden og tilstrækkeligt langsigtet til, at vi skal gøre os umage med at finde en god retning.

Det er også tilstrækkeligt kortsigtet til, at vi kan påvirke udviklingen med de gode projekter.

Mens vi høster fordelene, skal vi også blive bedre til at begrænse skadevirkningerne ved mobiliteten. Der er stadig klimagasser, trafikstøj, barrierer og ulykker, der koster mennesker livet.

Indsatsen for at løsne trængslen på vejene og give en bedre og mere stabil kollektiv trafik er velment og god – og også utilstrækkelig. Vi skal tænke bredere og mere sammenhængende for at styre udenom en dystopisk tilstand, hvor livsvilkårene for mennesker og natur bliver mere og mere trængte.  

Hvad kan vi så gøre de næste 25 år?

De seneste 25 år har givet os de to store broer, GPS-navigation, rejsekortet, elcykler, supercykelstier, Rejseplanen, Metroen, delebiler, bycykler, bedre trafiksikkerhed, øget elektrificering og omfattende digitalisering.

I dag tager vi disse løsninger for givet. De er blevet uundværlige for vores mobilitet og for samfundets sammenhængskraft.

Et historisk vidnesbyrd om hvor meget der kan forandre sig på 25 år. I det lys er 2050 ikke langt ude i fremtiden, og det er nu vi skal begynde at drømme om, hvordan den fremtid bedst kan forme sig.