Debat

Organisationer: Finansloven må ikke kvæle salg af elbiler

DEBAT: Elbiler må ikke blive offer for uklarhed over politiske prioriteringer. Flere elbiler er en af de hurtigste mål til at indfri regeringens klimamål, skriver fire direktører fra organisationer i bilbranchen.

Elbiler skal tænkes ind i finansloven for at opfylde grønne mål, skriver direktører i fire organisationer. 
Elbiler skal tænkes ind i finansloven for at opfylde grønne mål, skriver direktører i fire organisationer. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Møller Thomsen, Lars Aagard, Thomas Møller Sørensen og Gunni Mikkelsen
Henholdsvis direktør i FDM, direktør i Dansk Energi, branchedirektør i Bilbranchen i DI, direktør i De Danske Bilimportører.

Langt flere elbiler skal ud at køre på de danske veje. Ikke bare om fem og ti år. De skal trille ud fra de danske bilforhandlere i tusindvis allerede næste år og næste år igen.

Flere elbiler er nemlig en af de hurtigste veje til at indfri det politiske mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Der er ingen tvivl om, at det danske klimamål er ambitiøst, men vi tror på, at det kan lykkes – ikke mindst på personbilområdet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er ingen hemmelighed, at omstillingen til lav- og nulemissionsbiler bliver en stor øvelse, men vi er i gang, og stadig flere forbrugerne træffer nu et grønt valg.

Vi havde derfor gerne set, at regeringens finanslovsudspil indeholdt en forlængelse af den nuværende registreringsafgift på grønne biler, som løber ud efter 2020.

Der bør skabes langsigtet ro om prisen på elbiler for forbrugerne. Ellers kan opblomstringen i elbilsalget ende som en maveplasker, og vi vil stå tilbage som et land, producenterne ikke vil sende elbiler til.

Thomas Møller Thomsen, Lars Aagaard, Thomas Møller Sørensen og Gunni Mikkelsen
Henholdsvis direktør, FDM, direktør, Dansk Energi, direktør, Bilbranchen i DI, direktør, Danske Bilimportører

Fraværet af langsigtede rammebetingelser skaber nemlig usikkerhed blandt såvel forbrugere som bilforhandlere, om hvorvidt elbilerne skal være deres næste valg.

En skrøbelig opblomstring
Transportsektoren udgør 28 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, så hvis klimadrømmen skal blive til virkelighed, har vi som samfund ikke råd til, at det spirende salg af elbiler kollapser på grund af uklarhed om de politiske prioriteringer.

De nyeste tal fra Motorstyrelsen og bilimportørerne viser, at der er solgt næsten 3.100 flere elbiler fra 1. januar til 1. oktober i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det er næsten en tredobling og forhåbentlig startskuddet til en reel opblomstring af elbilsalget i Danmark.

Men opblomstringen er skrøbelig. For den nuværende afgiftsmæssige begunstigelse af elbiler udløber ved udgangen af 2020, og forlænges den ikke på denne finanslov, så er der fare for, at elbilsalget bliver kvalt.

Allerede fra nytår står afgiften til at stige på de elbilmodeller, der koster mere end 400.000 kroner − de har i år foreløbig udgjort over 40 procent af salget.

Vi skal have langsigtet ro
Det er nu, der skal handles. Vi kan ikke vente til næste år. For virkeligheden er, at bilimportører og -forhandlere allerede i begyndelsen af næste år skal bestille de elbiler, de forventer at kunne sælge året efter.

Og hvis der ikke er klarhed om, at registreringsafgiften for grønne biler fastholdes, så ser branchen ind i et 2021-scenarie, hvor registreringsafgiften for elbiler stiger fra 40 til 65 procent, samtidig med at fradraget på 77.000 kroner forsvinder.

I det scenarie kan det ikke forsvares forretningsmæssigt at satse på for alvor at øge andelen af elbiler, som skal ud i butikkerne.

Der bør skabes langsigtet ro om prisen på elbiler for forbrugerne. Ellers kan opblomstringen i elbilsalget ende som en maveplasker, og vi vil stå tilbage som et land, producenterne ikke vil sende elbiler til.

Læs også

Samtidig vil den grønne omstilling i 2030 kunne blive dyrere, og politikerne vil skulle lede efter andre mindre oplagte svar på, hvordan de danske bilkøbere skal bidrage til 70-procentsmålsætningen.

Vi sender derfor en appel til regeringen og de partier, som skal indgå finanslovsaftalen: Brug forhandlingerne om den kommende finanslov for 2020 til at skabe ro om afgifterne på elbiler i de kommende år, og fastfrys de nuværende rammevilkår gerne frem til 2025.

Dermed vil der også være ro til implementering af den såkaldte transportkommissions anbefalinger til en ny bilafgiftsmodel.

Inden 2025 må ambitionen være, at man har fundet en langsigtet og permanent løsning på de danske bilafgifter. Men en sådan forlængelse på den mellemlange bane vil skabe sikkerhed hos forbrugerne og holde afgifterne på et niveau, hvor erfaringerne viser, at flere køber elbiler, og salget stiger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gunni Mikkelsen

Adm. direktør, Danske Bilimportører

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Thomas Møller Sørensen

Direktør, Bilbranchen, DI
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

0:000:00