Debat

Region Hovedstaden og 29 kommuner: Vi har ti løsninger på fremtidens trafikudfordringer

Store dele af infrastrukturen i hovedstadsregionen er forældet og underdimensioneret. Der er behov for en generel modernisering af hovedstadens trafikårer og knudepunkter, som kræver varige investeringer nu, skriver regionsrådsformanden og formandskabet for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden.

S-togene skal være automatiserede, skriver Region Hovedstadens formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), og formændene for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden, Steen Christiansen (S) og Karsten Søndergaard (V).
S-togene skal være automatiserede, skriver Region Hovedstadens formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), og formændene for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden, Steen Christiansen (S) og Karsten Søndergaard (V).Foto: Tobias Kobborg, Søren Bidstrup og Emil Helms/Ritzau Scanpix
Karsten Søndergaard
Sophie Hæstorp Andersen
Steen Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi bliver flere og flere mennesker i Region Hovedstaden – og flere biler på vejene. Selv busserne sidder fast i de alt for lange bilkøer.

Der bor i dag over 1,8 millioner mennesker på kun seks procent af Danmarks areal, og læg dertil, at vi skal skabe plads og infrastruktur til tre til fire større provinsbyer som følge af befolkningstilvæksten de kommende år.

På sin vis kan det virke skræmmende, ikke mindst når man tænker på, hvad der vil ske, hvis vi ikke får sikret en gennemtænkt infrastrukturplan for hovedstadsområdet.

I tillæg til de eksisterende trængselsproblemer vil vi på bare 15 år se 20 procent flere pendlere i regionen svarende til 500.000 flere bilture om dagen.

En del af dem vil være såkaldte grønne personbiler. Vejdirektoratets opgørelse (2019) over 60.000 grønne personbiler i Danmark, der blandt andet er skabt af en stigning på 46 procent på bare ét år, viser, at hovedstaden er den region, der har flest nyregistrerede el-, hybrid- og pluginbiler. For elbilerne alene står hovedstaden for omtrent halvdelen på landsplan.

Borgerne i københavnsområdet spildte 16,7 millioner timer i trafikken på grund af trængsel

Sophie Hæstorp Andersen (S), Steen Christiansen (S) og Karsten Søndergaard (V)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, formand for KKR Hovedstaden og borgmester i Albertslund Kommune og næstformand KKR Hovedstaden og borgmester i Egedal Kommune

Det er positivt for klimaet, men vi kommer ikke udenom, at regeringens prioritering af en halv million elbiler i 2030 forudsætter udbygning af vejnettet og forbedring af den kollektive transport til at aflaste trængslen på vejene. Og her er presset på hovedstaden langt større end i de andre regioner.

Trussel mod helbred og økonomi
I lyset af befolkningstilvækst, et knapt areal og massive trængselsproblemer i et underdimensioneret vejnet kan en manglende infrastrukturinvestering i regionen blive en trussel mod både helbred og økonomi.

Over halvdelen af borgerne i hovedstadsregionen er plaget af støj og forurening fra biler. Og dårlige forbindelser på tværs af regionen og lang tid i kø på motorvejene betyder et tab i både vækst og arbejdskraftsmobilitet.

I 2015 regnede man med, at borgerne i københavnsområdet spildte 16,7 millioner timer i trafikken på grund af trængsel, hvilket svarer til et samfundsmæssigt tab på 3,1 milliarder kroner i omsætning, produktivitet og potentiel vækst.

At koncentrationen af spildte timer i kø er størst omkring hovedstadsregionen, bliver bekræftet af Danmarkskortet over forsinkelse på statsvejnettet, inklusiv Sund & Bælt, for 2019 i Vejdirektoratets opgørelse 'Statsvejnettet 2020 – oversigt over tilstand og udvikling', hvor opgørelsens højeste kategorier med henholdsvis 80 til 100, 100 til 200 og over 200 spildte køretøjstimer per kilometer vej per hverdag dominerer kortet.

Situationen er med andre ord tilspidset. De trafikale behov skal i en samlet investeringsplan selvfølgelig også ses i relation til klimapolitikken.

Udbygning af motorveje med blandt andet ladeinfrastruktur og spor til samkørsel vil føre til tidsbesparelser og lette adgangen til nye transportvaner

Sophie Hæstorp Andersen (S), Steen Christiansen (S) og Karsten Søndergaard (V)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, formand for KKR Hovedstaden og borgmester i Albertslund Kommune og næstformand KKR Hovedstaden og borgmester i Egedal Kommune

Kollektive rejser, cykling og samkørsel skal være et førstevalg for flere. Og det kræver mod, vilje og fremsyn at udbygge og forbedre hovedstadsregionens infrastruktur til gavn for både borgere, erhvervsliv, klima og miljø.

Præsenterer ti forslag
De tre største udfordringer for regionens infrastruktur er trængsel, tid og transport på tværs – de tre T'er.

Region Hovedstaden og de 29 hovedstadskommuner i KKR har fremlagt ti forslag, der hver især bidrager til at løse et eller flere af de tre T'er og styrker forbindelsen mellem land og by på tværs af regionen:

Trængslen på de trafikale hovedårer skal lettes ved færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen og forlængelse af Hillerødmotorvejen. Dertil kommer en ny motorringvej øst om Prøvestenen til Københavns Lufthavn og etablering af en Ring 5 Syd-motorvejsforbindelse, der skal aflaste København og omegnen for gennemkørende trafik og give tidsbesparelser i hele hovedstadsområdet.

Tidsoptimering og rettidighed skal styrkes gennem automatisering af S-togene, forbedringer af Kystbanen, en letbane fra Gladsaxe til Nørrebro og forlængelse af Metroen til Bispebjerg, Hvidovre Hospital og Rødovre.

Transport på tværs skal styrkes gennem forlængelse af Farum S-togslinjen til Hillerød og en ombygning af Hillerød Station, der sikrer tilgængelighed til Nyt Hospital Nordsjælland og forbinder Nordsjælland med København og på tværs.

En direkte togforbindelse fra Roskilde til Københavns Lufthavn både styrker tilgængeligheden og udvider oplandet samtidig med en aflastning af trafikale flaskehalse gennem det centrale København.

Samkørselsspor sparer tid
Udbygning af motorveje med blandt andet ladeinfrastruktur og spor til samkørsel vil føre til tidsbesparelser og lette adgangen til nye transportvaner.

Strategiske knudepunkter som for eksempel Hillerød Station skal gøre det nemmere at kombinere bil og kollektiv trafik. Og meget tid er sparet, hvis S-togene bliver automatiserede og kører med højere frekvens, som vi kender det fra metroen.

Udbygning af metro, nye letbaner, nye ringveje og supercykelstinettet vil ud over at løse flere af de tre T'er bidrage til færre støj- og miljøgener i København og omegn, og sammen med flere hurtigere bustog i et nyt BRT-net (bus rapid transport) kan den kollektive mobilitet styrkes på tværs.

De nødvendige forbedringer internt i regionen understøtter samtidig de øvrige internationale knudepunkter som Københavns Lufthavn, Femern-forbindelsen og Øresundsforbindelserne.

Dermed står vi langt bedre til at forløse potentialet til at blive Europas grønne knudepunkt mod nord og Skandinaviens åbning mod resten af Europa.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00