S-ordfører: Mærsks CO2-udledning er dansk ansvar

Hidtil tilbageholdte tal om omfanget af A.P. Møller - Mærsks samlede CO2-udledning blev i går bragt frem i dagens lys i Berlingske Tidende. Tallene viser, at alene fra koncernens 1.000 skibe og aktiviteterne i Nordsøens udledes der lige så meget CO2 som i hele Danmark tilsammen - nemlig 40-50 mio. ton om året. A. P. Møller - Mærsk har samtidig fremlagt en plan for en samlet sænkning af deres CO2-udledning på 5 pct. over en femårig periode.Danmark har et moralsk og politisk ansvar i sagen.
Mette Gjerskov
S-ordfører for klima- og energipolitik
Regeringen mener kun, at det giver mening at løse udfordringen med skibsfartens CO2-udslip med internationale aftaler.
"Det er helt afgørende, at skibsfartens CO2-udledning bliver reguleret, men også at det sker internationalt. Ellers giver det ingen mening og vil bare resultere i, at skibe flager ud. Derfor er det godt, at A.P. Møller - Mærsk erkender behovet og nu er med til at drive arbejdet fremad i den internationale søfartsorganisation, IMO," siger Connie Hedegaard (K) i dag i en pressemeddelelse.
Ifølge klimaministeren har Danmark og EU givet IMO en frist til oktober i år til selv at finde en løsning. Alternativet kan være en bindende aftale, hvor skibsfarten kommer til at indgå i en global klimaaftale i forbindelse med klimakonferencen i København i 2009.
Mere handling, tak!
Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Mette Gjerskov, er i dag klar i mælet og ønsker, at klimaministeren skal gå mere aktivt ind i sagen ved at lægge et større pres på A.P. Møller - Mærsk.
"Jeg vil forlange, at Connie Hedegaard kommer med en redegørelse om, hvordan hun vil håndtere de nye oplysninger. Redegørelsen skal også omhandle, hvad ministeren i dag gør for at lægge internationalt pres på søfartsorganisationen IMO for at finde løsninger på skibstransportens CO2-udledning," siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.
Til Altinget har Mette Gjerskov uddybet sine forhåbninger til klimaministerens fremtidige ageren i sagen.
"Jeg forestiller mig ikke 'hardcore' dansk lovgivning på dette område. Derimod ville en såkaldt to-pindsløsning være at foretrække. Første pind er en international aftale, der lægger maksimalt pres på alle rederier. Den anden er, at Danmark, på grund af A.P. Møller - Mærsks tilknytning til Danmark, har et politisk og moralsk ansvar i sagen," siger Mette Gjerskov.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?



















