SLD: Stop med at hælde penge ud til urentabel infrastruktur

KOMMENTAR: Langsigtede investeringer i infrastruktur er gode for samfundsøkonomien, men må ikke afgøres af ordførere, der vil tilfredsstille deres valgkreds, skriver branchedirektør i SLD Jesper Gronenberg.

Af Jesper Gronenberg
Branchedirektør, SLD

Det var småt med nye tiltag på infrastrukturområdet, da regeringen fremlagde sit finanslovsforslag.

60 millioner kroner til en forundersøgelse af Kattegat-forbindelsen blev det til, men her stopper festen så også. Dermed kommer transportbranchen og de titusindvis af ganske almindelige danskere, der dagligt spilder deres tid med at holde i kø, til at væbne sig med yderligere tålmodighed.

Den langsigtede plan for infrastruktur er forældet
Det er efterhånden ved at være 10 år siden, vi sidst fik en langsigtet investeringsplan for udbygning af den danske infrastruktur, så det er på høje tid med en ny.

Derfor er det også opmuntrende, at Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, stiller en sådan masterplan for investeringer frem mod 2030 i udsigt i Altinget: transport 24. september. Det vil jeg meget gerne kvittere for, og dét ser hele branchen frem til.

Lad os inspirere af svenskerne
Politikerne behøver i virkeligheden blot at skue over på den anden side af Øresund. Her er svenskerne på vej med en national investeringsplan til ikke færre end 622,5 milliarder svenske kroner for perioden 2018-29.

Og selv om den svenske krone efterhånden står i en sølle kurs på kun godt 70 øre, er det immervæk en pæn slat penge.

Trængslen stiger i de kommende år
Herhjemme kan det kun gå for langsomt. Regeringens egen ekspertgruppe ’Mobilitet for fremtiden’ dokumenterede i sin rapport fra marts 2018, at trængslen især omkring de større byer, men også for fjernrejsernes vedkommende, ventes at stige voldsomt i de kommende år.

Hvis ikke vores vejnet skal sande til inden for få år, er det så at sige nødvendigt at tage skovlen i den anden hånd og komme i gang.

Ordførernes valgkreds må ikke styre politikken
Men vi skal ikke hoppe fra tue til tue og lade investeringerne bero på, hvilken transportordfører der nu står for tur til at få en omfartsvej hjem til valgkredsen.

Dertil er investeringerne for dyre og midlerne for få. Der skal lægges en sammenhængende og langsigtet plan, så vi sikrer, at vi får størst mulig samfundsøkonomisk gevinst for investeringerne.

Ny analyse: Investeringer i infrastruktur bør forøges
Her kan ministeren, transportordførerne og alle andre hente god inspiration til prioriteringen i den analyse, som Kraka forleden lagde frem. Kraka har analyseret rentabiliteten i en lang række infrastrukturprojekter, hvoraf de fleste er ikke-besluttede. Det er interessant læsning.

Kraka konkluderer, at de mange projekter med høj intern rente indikerer, at investeringerne i infrastruktur samlet set bør forøges. Men det er langtfra alle projekter, der er lige rentable, og nogle af dem er slet ikke.

For eksempel viser den besluttede letbane på Ring 3 til 4,5 milliarder kroner at have en decideret negativ rentabilitet. Det er jo helt tosset.

Skal vi ikke som samfund beslutte os for, at det er slut med at hælde penge ud på infrastrukturprojekter, der ikke er rentable?

Så kan vi måske prioritere pengene til de projekter, der gør mest samfundsøkonomisk gavn. Lad os få den samlede, langsigtede investeringsplan, Danmark har så hårdt brug for. Hellere i dag end i morgen.

Forrige artikel Danske Rederier om handelskrig: Spanskrøret skal væk fra forhandlingsbordet Danske Rederier om handelskrig: Spanskrøret skal væk fra forhandlingsbordet Næste artikel Vognmænd til SLD: I modsiger jer selv med søforklaringer Vognmænd til SLD: I modsiger jer selv med søforklaringer
  • Anmeld

    Jens Haugaard

    Kraka er ikke uafhængig

    Kraka begår den fejl, at de blot sammenligner en række eksisterende projektbeskrivelser på baggrund af den interne rente i dem. Så længe Kraka holder sig til den interne rente, er den anvendte kalkulationsrente mindre væsentlig - den siger jo blot om projektet givet tidshorisonten er lønsomt (såfremt den interne rente overstiger kalkulationsrenten).

    De fejl de begår er, at projektbeskrivelserne sjældent er de samme som de realiserede projekter, idet forudsætningerne ændres - og ofte væsentligt.
    Derudover er der diskussioner om anvendeligheden af landstrafikmodellen på forskellige trafikformer, skatteskævvridningstab såfremt der brugerfinansieres samt i hvilket omfang eksterne omkostninger og 'nytter' medregnes.

    Eksempelvis giver det slet ikke mening at sammenligne beregningerne for letbanen langs ring 3 længere: Hastighedsnedsættelser på strækningen er ændret, eller ændres af andre årsager, udgifterne til en tilslutningsbane er siden fjernet, anlægsbudgettet indeholder en væsentlig udbygning af selve vejarealet (for at opfylde nye normkrav til vejbredde) og passagerprognoserne tager ikke i fornødent omfang hensyn til den øgede befolkningsvækst i de pågældende kommuner.

    Eksemplet blev selv fremhævet af Kraka flere gange, derfor nævnt her.

    Krakas oversigt er derfor end ikke godkendt som en 1. års semesteropgave, sorry.