Sommerserie med Anne Valentina Berthelsen: "Jeg bandede og svovlede, indtil jeg opdagede, hvor spændende det er"

Systemtænkerne er blevet et argument fattigere efter corona.

Anne Valentina Bertelsen (SF)

Hvad blev dine første ordførerskaber?
Forsvar, fødevarer, miljø og transport. Det var noget af en mundfuld. Transport og forsvar er meget fagligt og konkret. Så det var en udfordring, men også enormt spændende. Jeg startede med at blive lidt irriteret på Jacob Mark (SF), fordi han havde spurgt mig, hvad jeg helst ville, og jeg sagde, at jeg ikke kunne overskue udenrigspolitikken, og så gav han mig forsvar. Jeg bandede og svovlede, indtil jeg opdagede, hvor spændende det er.

Vil du fortælle om din første forhandling?
Min første forhandling var med Mogens Jensen (S) om kvælstofreduktion. Der oplevede jeg første gang, at man virkelig skal tjekke efter i den viden, som man får af embedsværket – for man er ikke altid enige om, hvordan tingene forholder sig. Og så lærte jeg, at ministeren ikke kan trylle. Der kan sagtens være overordnede ting og højere magter, der gør, at det er begrænset, hvad de kan give og love. Så må man se på det som en halvleg – man vender tilbage. Men på denne side af coronakrisen vil jeg sige, at nu ved vi jo, at vi kan flytte bjerge, hvis vi har vilje og politisk mod. Så hvis de kommer med klimahandlingsplanen nu og siger "puha nej, og det ved vi ikke, og dét kan ikke lade sig gøre", så har jeg da dén viden skrevet bag øret. Systemtænkerne er blevet et argument fattigere efter corona. 

Vil du fortælle om din første bommert på borgen?
Det var i sommerferien, hvor jeg var helt nyvalgt. Der kommer en pressesag om Flixbus, hvor jeg kritiserede dem, fordi de kan profitere på lukrative ruter og cherrypicke, hvilket skaber en unfair konkurrence overfor DSB. Jeg havde rådført mig med Karsten Hønge (SF), som anbefalede mig ikke at gå i pressen med den – fordi det ville komme til at lyde som om, at jeg ikke forstår, at folk bare gerne vil fra A til B til den billigste pris. Men det foregår blandt andet i min egen kreds, så jeg udtaler mig, og jeg er lidt forbeholden og siger, at det er jo ikke godt, hvis selskaber som Flixbus udhuler den offentlige transport. Det skulle jeg ikke have sagt. Det blev citeret som om, at SF var imod billige busser, og jeg ved ikke hvad. I min kreds blev det betegnet som min første shitstorm, og det kom endda til, at Berlingske skrev en leder om, at det var betonsocialisme. Jeg havde lyst til at grave mig ned i et hul.