Taxibranchen: Flextur skal tilbage til rødderne

DEBAT: Flextur skal ikke afskaffes. Men det er fornuftigt med et politisk serviceeftersyn, så det forbliver et buskompenserende produkt og ikke udvikler sig til offentligt betalt taxikørsel i byområder, skriver Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd.

Af Trine Wollenberg
Direktør i Dansk Taxi Råd

Flextur indgår i forhandlingerne om en ny taxilov, og det har sendt trafikselskaberne, der udbyder Flextur på vegne af kommunerne, på banen.

I et indlæg på Altinget advarer næstformand i trafikselskaberne, Per Hovmand, Folketinget om ”ikke at betale for at redde taxierhvervet ved at forringe kommunernes rammevilkår for at levere kernevelfærd til borgerne.”

Jeg vil gerne kvittere for trafikselskabernes store engagement i taxibranchens rammevilkår. Lad mig slå fast, at taxibranchen ikke ønsker Flextur afskaffet. Flextur er en hensigtsmæssig erstatning for dyre og ufleksible busser i fast rutefart i tyndt befolkede områder. Vi mener dog ikke, at det er kernevelfærd at tilbyde raske borgere at bestille en flextur fra hoveddør til bestemmelsesdør til en brøkdel af prisen for en taxi i byområder, hvor der er adgang til mange andre kollektive transporttilbud.

Kommunalt betalt taxiløsning
Hvad der var tænkt som et buskompenserende produkt, har udviklet sig til offentligt subsidieret taxikørsel i byområder. Børsen dokumenterede i foråret, hvordan en ung rask journalist kunne tage en Flextur fra Københavns Lufthavn til Roskilde station for 189 kroner. Altså en fjerdedel af prisen for en taxi på en strækning, der er rigeligt dækket ind af anden kollektiv trafik. Ingen taxivognmænd kan konkurrere med disse kommunalt subsidierede taxipriser.

Trafikselskaberne fremfører gang på gang argumentet om, at det er de færreste af Flexturs kunder, som i stedet ville vælge at tage en taxi. Deres egne brugerundersøgelser viser imidlertid, at op imod 30 procent af brugerne netop opfatter Flextur som alternativ til en almindelig taxitur. Mange taxivognmænd oplever at blive udkonkurreret med deres egne skattekroner, når de dagligt kan konstatere, at flere af deres oprindelige kunder i dag tager en Flextur i stedet for tilgængelig kollektiv transport eller taxi, når de skal på det lokale værtshus eller hjem fra lufthavnen.

Trafikselskabernes argument om, at Flextur ikke er sammenligneligt med taxikørsel, da man kan risikere at køre sammen med andre, halter også. Samkørselsgrader viser, at der i gennemsnit kun er 1,15 personer i bilen på hver Flextur.

Samarbejde om mobilitet i yderområderne
Mange taxi- og trafikselskaber har et rigtigt fint samarbejde, hvilket blandt andet gælder taxibranchen i Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har indledt et visionært samarbejde om at få det samlede transportbehov til at hænge sammen for den enkelte borger i Nordjylland.

For det kræver samarbejde mellem taxierne og trafikselskaberne at sikre en bedre mobilitetsdækning uden for de større byer, hvor både Flextur og taxi er en del af løsningen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at afskaffe Flextur. Det skal være et alternativ til dem, der før kunne tage bussen, og ikke kommunalt støttet taxikørsel, der underbyder og tager markedsandele fra de almindelige taxiture. Det bør der strammes op på.

Derfor giver det god mening at tage en åben debat om udfordringerne med Flextur, hvor forhandlingerne om en ny taxilov kan bruges til at afklare grænsefladen mellem taxiture og Flextur. Taxibranchen er parat til en ny virkelighed. Det burde trafikselskaberne også være og bidrage til at få Flextur tilbage til rødderne som et buskompenserede produkt og intet andet.

Forrige artikel DF: Sæt gang i elektrificeringen af jernbanen DF: Sæt gang i elektrificeringen af jernbanen Næste artikel FDM: 2025-plan løser ikke trængselsproblemer FDM: 2025-plan løser ikke trængselsproblemer
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.