
I knap 15 år besad han flere af de øverste ledelsesposter i SAS, og nu tiltræder Simon Pauck Hansen snart endnu en lederstilling i rejsebranchen.
Han er nemlig ny direktør i rejsekoncernen Aller Leisure Group.
Det skriver Simon Pauck Hansen i et LinkedIn opslag.
Simon Pauck Hansen har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i flybranchen, hvor han senest har været driftsdirektør i SAS, og tidligere har haft ledende roller i det spanske flyselskab Spanair.
Som øverste chef i Aller Leisure Group, får han ansvaret for 11 rejsebureauer, herunder Stjernegaard Rejser, Nyhavn Rejser og Gaia Travel.
Aller Leisure Group er ejet af Aller A/S, som også ejer Aller Media, der udgiver magasiner og ugeblade i Danmark, Norge og Sverige.
Simon Pauck Hansen tiltræder som direktør i Aller Leisure Group 1. december.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- SF i EU: CO2-kvoter sikrer, at forureneren betaler





















