Vognmænd: Vi vil kæmpe for klimaet, men EU må hjælpe med teknologien

DEBAT: Vi er klar til at løfte vores del af ansvaret for klimabelastningen, men EU's svulmende forskningsfonde skal bruges mere målrettet på forskning og udvikling af den nødvendige teknologi, skriver Erik Østergaard, direktør i DTL.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL - Danske Vognmænd

Efter en bragende varm sommer med skov- og naturbrande i Danmark, i Norden, i USA, i Australien og samtidig en voldsom og højst usædvanlig afsmeltning af isen nord for Grønland, har debatten om klimaforandringerne og mere ekstremt vejr nået nye højder.

Politisk har man i årevis vekslet mellem, på samme tid, både forkromede og de lidt mere luftige målsætninger for reduktion af CO2 og andre forhold, der påvirker klimaforandringerne eller forbedrer vores miljø – og så de konkrete politiske håndtag, der kan drejes på for at forandre vores udledning og forbrug.

EU-Kommissionens vejpakke del tre lægger sig et sted midt imellem: Et forsøg på at udpege områder inden for transportsektoren, hvor blandt andet vognmandserhvervet kan bidrage positivt til at dæmme lidt op for den menneskeskabte klimaforandrings processer. Det er vigtigt, og relevant, og ingen sektorer kan fralægge sig et medansvar. Heller ikke transportområdet.

Modsatrettede interesser skal balanceres
Vigtighed og relevans betyder imidlertid ikke altid, at opgaven er nem.

Det er ofte fremført, at man skal gå efter de ”lavt hængende frugter” først, og fokusere på de områder, der giver størst effekt. Over for dette støder man på helt andre typer af krav – om vækst, beskæftigelse, fleksibilitet og så videre.

Med andre ord: De modsatrettede interesser, og de påtrængende behov om arbejdspladser, fleksibel mobilitet og vækst - stillet over for nogle mere langsigtede og måske mere diffuse effekter for klimaforandringerne ud i fremtiden – støder ofte sammen.

Som jeg ser det, er opgaven for politikerne, herunder i EU-kommissionen, at finde de rette balancer. Den enkelte vognmand kan for eksempel sende sine chauffører på kursus, så de simpelthen lærer at køre bedre og mere miljørigtigt. Bilerne skal have de rigtige filtre, og Ad Blue skal benyttes. Han kan selv optimere kørselslogistikken, så antallet af unødvendige kilometer reduceres og lastbilens kapacitet udnyttes maksimalt og så videre.

Han kan også investere i nye biler og ny teknologi, når det giver mening, og materialet er tilgængeligt. Men når vi taler teknologi, så er vognmanden afhængig af forskningen og udviklingen hos producenterne.

Vi er afhængige af teknologiudviklingen
Jeg synes, det er helt oplagt, at EU-Kommissionen nøje undersøger, om EU's svulmende forskningsfonde måske kunne bruges mere målrettet på forskning og udvikling af ny og mere ren teknologi og alternative brændstoffer inden for alle de sektorer, som påvirker klimaforandringerne negativt.

Boligområdet er for eksempel en stor CO2-synder. Hvis vi forskede mere i bedre isolering, bedre byggematerialer og bedre opvarmning og ikke mindst bedre nedkøling, så er der store klimagevinster at hente. Og det samme inden for transport. Måske skal de offentlige, nationale forskningsinstitutioner, med EU-forskningsmidler i ryggen, og i samarbejde med for eksempel  lastbilproducenter, i langt højere grad engagere sig i fremtidens løsninger?

Klimaforandringerne og miljøudfordringerne er vores allesammens problem. Hvis transporterhvervet er udpeget som afgørende for de gode løsninger, og hvis ikke vi ønsker, at transport af varer og tjenesteydelser skal gå i stå, så må forskning- og teknologiudvikling involvere EU-forskningsmidler i tæt samarbejde med virksomhederne. Man kan ikke tørre det af på vognmændene. De er afhængige af teknologiudviklingen, som andre skaber, inden for brændstoffer og lastbiler.

Til gengæld skal de være parate til at leve op til de teknologi- og miljøkrav, der kommer, og dermed bidrage positivt. Og så skal man jo være særlig opmærksom på, at forskellige afgiftsstrukturer i de enkelte medlemslande kan være en særlig hindring for, at der ikke allerede er en udrulning i gang i transportsektoren af alternative og mere miljøvenlige brændstoffer.

Afgørende at stoppe den sociale dumpning
Det bringer mig til det sidste – for jeg skriver nødigt om transportpolitik uden at komme ind på problematikken med social dumping:

De nordeuropæiske vognmænd er som oftest foran på ny teknologi, sammenlignet med Østeuropa. De højere chaufførlønninger i Nord- og Vesteuropa betyder også, at kørselsmønstre med videre, som kan reducere udgifter til brændstoffer, prioriteres højt. Incitamenterne til effektiv og brændstofbesparende kørsel er altså høj.

Men i Øst- og Sydøsteuropa er lønningerne så lave, og bilerne ofte så gamle, at brændstofspørgsmålet bliver sekundært. Får vi gjort op med, at man kan falbyde chaufførlønningerne, får vi gjort op med, at man hyrer undervognmænd med ældre og mindre miljø- og klimarigtige lastbiler, og hvis man fjerner incitamenter for at fuske med for eksempel filtre og Ad Blue,  så kommer vi også nogle forbedringer nærmere.

Dén lavt hængende frugt er værd at plukke – og det er samtidig værd at få højnet niveauet og skabt fair vilkår på transportmarkedet. Det går under navnet ”en win-win”.

Forrige artikel Alternativist: Ambitiøse byer bremses i at skabe ren luft Alternativist: Ambitiøse byer bremses i at skabe ren luft Næste artikel Økologisk Råd: Længe ventet grønt gearskifte på vej i EU Økologisk Råd: Længe ventet grønt gearskifte på vej i EU
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.