Jeppe BruusOvervejer regeringen at fremrykke en drivhusgasafgift, hvis landbruget ikke leverer de aftalte reduktioner i tide?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Overvejer regeringen at fremrykke en drivhusgasafgift, hvis landbruget ikke leverer de aftalte reduktioner i tide? Der henvises til Klimarådet, som i deres Statusrapport 2025 vurderer, at 2030-målet nu er anskueliggjort, men kun under forudsætning af fuld implementering af vedtagne tiltag. Rådet fremhæver landbrugsområdet som særligt afhængigt af opfølgning og korrekt implementering jævnfør for eksempel side 136-138 i statusrapporten.
Der er vedtaget et genbesøg i 2027, hvor der tages bestik af, om de allerede igangsatte initiativer vil levere de forventede CO2 e-reduktioner. Regeringen vil derfor afvente stillingtagen til eventuel supplerende indsats til det aftalte genbesøg, jf. svar på KEF alm. del spørgsmål 243.
Ikrafttrædelse i 2030 af CO2 e-afgiften på husdyr skal ses i lyset af, at en CO2 e-afgift på husdyrs udledninger er ubetrådt land. Det er en fagligt kompleks opgave, og der pågår et stort, tværministerielt arbejde med at udforme en administrationsmodel for afgiften. Samtidig tager det tid for landbrugerne at omstille deres pro2 e-reduktioner fra husdyrproduktionen.







