Eva Kjer Hansen svarer
Trine BramsenHvad mener ministeren om, at Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 først er færdig i 2028?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Finder ministeren det tilfredsstillende, at udvidelsen af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20, som er en del af Infrastrukturplan 2035, der blev indgået i juni 2021, først forventes færdig i 2028?
Med aftale om Infrastrukturplan 2035 – som spørgerens parti er med i - blev udvidelsen af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 besluttet. Aftalepartierne var ved aftalens indgåelse bekendt med de forudsatte økonomiske afløb for de enkelte projekter, og dermed også de forudsatte gennemførelsesperioder for projekterne. Det gælder også udvidelsesprojektet ved Kolding.
Inden anlægsarbejdet i projektet kan sættes i gang, skal der foretages en opdatering af miljøkonsekvensvurderingen, fremsættes en ny anlægslov, foretages ekspropriationer samt gennemføres udbud af projektet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at projektet følger tidsplanen og kan færdiggøres i 2028.







