Børns Vilkår: Det haster med en national handlingsplan for psykisk mistrivsel

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

"Jeg er en pige på 14 år, som er meget pligtopfyldende i forhold til skole og huslige pligter. Jeg får gode karakterer i alt, men jeg kan ikke holde til det mere. Jeg har været til læge på grund af mave- og søvnproblemer, og han har så konstateret, at jeg har stress."

Henvendelser fra børn i psykisk mistrivsel fylder stadig mere på Børnetelefonen hos Børns Vilkår. I 2018 handlede hver femte samtale om psykisk mistrivsel såsom angst, stress og selvmordstanker. 

Børnene fortæller, at de er ensomme og udbrændte og går rundt med en knude i maven, som nogle forsøger at få væk ved at skære i sig selv. Når de sætter ord på årsagerne til mistrivslen, handler det om alt lige fra utilfredshed med egen krop til mistrivsel i skolen og skilsmisse, stress eller overgreb.

Kommuner skal følge trivselsmålinger
Det er med andre ord en udfordring så kompleks, at den ikke kan reduceres til diskussioner om skærmtid og nationale tests. Hjælpen skal komme flere steder fra, og ét af de steder er skolerne. De spiller en nøglerolle i børns liv.

Når en skole opdager, at et barn ikke trives, er det helt afgørende, at der bliver taget tidligt og kompetent hånd om det – hvad enten mistrivslen skyldes problemer i selve skolen eller udfordringer i andre dele af barnets liv.

Der er brug for en national handlingsplan på tværs af fag- og ministerområder, som tager højde for alle aspekter af børnenes liv, og som giver os et stærkere greb om forebyggelsen, allerede fra børnene er helt små.

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

I dag træder skolernes trivselsarbejde alt for ofte i baggrunden i den daglige kamp for at levere på undervisningen. Det betyder, at der er børn, som bliver overset og ikke får den nødvendige støtte, før deres problemer har vokset sig for store. Vi mener, det skal være et krav, at kommuner følger skolernes trivselsmålinger tæt og sikrer, at skoler med særligt lav trivsel får adgang til en helhedsorienteret indsats, der skaber bedre trivsel og elevinddragelse.

Gør op med præstationskulturen
Samtidig er vi nødt til at tage bedre hånd om de børn, der har særlige behov. Efter at loven om inklusion trådte i kraft i 2014, er tusindvis af børn, som tidligere modtog specialundervisning, nu inkluderet i den normale folkeskole. Men at børnene er fysisk inkluderet betyder ikke, at de er socialt eller fagligt inkluderet.

Undersøgelser peger på, at der mangler ressourcer til at løfte inklusionen, og at eleverne langtfra altid får den relevante hjælp. Det er hverken til barnets eller samfundets bedste.

Børns Vilkår er kommet med anbefalinger til, hvordan vi gennem lovgivning, investeringer og prioriteringer kan styrke rammerne om vores børns trivsel og udvikling. En af anbefalingerne går på at få gjort op med den udprægede præstationskultur i skolerne.

Pigen i mit indledende eksempel står langtfra alene, når hun fortæller os, at hun er stresset over følelsen af at skulle præstere hele tiden, og forskning tyder på, at en stærk præstationsorienteret læringskultur giver skoleudmattelse. Vi bakker derfor op om at nytænke de nationale tests i folkeskolen og generelt indføre en sundere feedbackkultur på skolerne.