Borgmester: Rusk op i vejledningen

Af Pia Allerslev (V)
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune

Sidste skoleår blev mere end en tredjedel af de københavnske folkeskoleelever vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Det ses som en indikator for, at eleverne efter 9.klasse vurderes ikke at have de tilstrækkelige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Det er alt for mange og en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at løse.

Mindre bag til bænk
På Rødkilde Skole i København har man taget fat om problemets rod og oprettet faget ”Uddannelse og job”. Det er et obligatorisk fag for de af skolens elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate og valgfrit for alle andre.

I to lektioner om ugen arbejder eleverne med at få afklaret, hvad deres vej er efter folkeskolen. Faget kombinerer undervisning på skolen med gæster og ture ud af huset, hvor eleverne får øjnene op for jobmuligheder ved for eksempel at undre sig over, hvem der fikser hullerne i vejen - eller reparerer bilen, når den går i stykker. Samtidig får de en idé om, hvilken uddannelsesvej det eventuelt kræver at få det job i fremtiden. Mindre bag til bænk, mere bevægelse i undervisningen.

Faget kombinerer undervisning på skolen med gæster og ture ud af huset, hvor eleverne får øjnene op for jobmuligheder ved for eksempel at undre sig over, hvem der fikser hullerne i vejen - eller reparerer bilen, når den går i stykker. 

Pia Allerslev (V)
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune

Fokus på elevens evner 
Den form for vejledning så jeg gerne meget mere af. En ikke-uddannelsesparat elev har brug for motiverende vejledning, hvor man fokuserer på, hvad eleven kan, og ikke kun det, han eller hun i 8. klasse vurderes til ikke at kunne.

Og skal vi opnå, som ekspertudvalget anbefaler, at 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og de resterende 10 procent skal opnå erhvervskompetence via beskæftigelse, er vi nødt til at ændre den måde, vi tænker vejledning og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse på. 

Det er blandt andet derfor, at jeg arbejder tæt sammen med et advisory board med eksperter fra uddannelsessektoren og erhvervslivet, som udfordrer de tilgange og indsatser, vi har i Københavns Kommune. Samtidig giver de konkrete input til, hvordan vi kan løse opgaven med at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse, når folkeskolen slipper dem.

Jeg underkender bestemt ikke det store arbejde, der allerede bliver lagt i at støtte vores unge igennem uddannelsessystemet. Og jeg er fuldstændig klar over, at vi ikke ”bare” løser hele udfordringen ved at sætte gang i mere vejledning. Men vi er nødt til at kvalificere det, vi gør, og vi er nødt til at vide, hvad der virker.

Godt tiltag på Rødkilde Skole 
Derfor bliver jeg glad, når jeg ser, hvordan Rødkilde Skole sætter karriere på skoleskemaet og rusker op i måden at vejlede på. De har fundet en måde at gøre fremtiden håndgribelig for de unge, hvis vej efter folkeskolen måske ikke er snorlige og står knivskarpt i 8. klasse.

Det er nødvendigt, for i fremtiden har vi altså lige så meget brug for dem, der kan fikse huller i vejen og reparere biler, som dem der vælger gymnasiet og en lang videregående uddannelse.