Debat

DF om uddannelseshjælp: Unge må gerne tvivle

DEBAT: De unge skal vide, at der er brug for dem. De skal mærke, at vi gider dem. Derfor skal vi stille krav, ligesom vi skal være deres mentorer og guider, mener uddannelsesordfører Marlene Harpsøe (DF).

Det er okay at være i tvivl om, hvad man gerne vil efter folkeskolen. Tvivl er en del af det at være til, skriver Marlene Harpsøe (DF).
Det er okay at være i tvivl om, hvad man gerne vil efter folkeskolen. Tvivl er en del af det at være til, skriver Marlene Harpsøe (DF). Foto: Andreas Beck / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marlene Harpsøe
Erhvervsuddannelsesordfører, Dansk Folkeparti

Vi venter alle lige nu på regeringens udspil om, hvordan fremtidens system for det uddannelsesforberedende område skal skrues sammen. Ekspertgruppen for bedre veje til ungdomsuddannelser er kommet med en række spændende anbefalinger til os politikere. Der er mange gode tanker.

Jeg har brugt meget tid de seneste måneder på at lytte og samle viden og ideer til de kommende forhandlinger. Tak til alle jer, der har givet mig nogle vigtige bidrag til den kommende tids vigtige forhandlinger. Det har skabt refleksioner.

Lad tvivlen være okay
Mine egne refleksioner om de unge har blandt andet kredset om tvivlen. Tvivlen er en ufravigelig del af livet. Hver dag står vi over for store og små valg. For nogle kan selv de store valg være simple eller de små valg være det rene hovedbrud.

På beskæftigelsesområdet siger vi tit, at de, som står længst fra arbejdsmarkedet, ofte er dem, der tidsmæssigt har været længst væk fra det. Jeg har den tese, at det samme gør sig gældende på uddannelsesområdet.

Marlene Harpsøe (DF), Erhvervsuddannelsesordfører

Selvom jeg langt fra har rundet de 40 år, har jeg erfaret, at det heldigvis er blevet lettere med alderen at tage stilling til selv de store ting i livet. Men er man ung, er det meget naturligt, at tvivlen om livets store linjer plager.

Mange unge ved ikke, hvad de vil efter folkeskolen. De har ikke sat sig et mål. Det kan være en bevidst eller ubevidst udskydelse af valget. Det kan altid diskuteres, om det er et fravalg eller et tilvalg. Men tvivlen er eksistentiel, og derfor er der intet rigtigt eller forkert svar på det. Ja, det er rent faktisk okay at være i tvivl. Det er en del af det at være til. Og det tror jeg, at vi skal blive bedre til at sige til vores børn og unge. 

De skal vide, vi behøver dem
Nogle unge finder tidligt formålet med deres uddannelse og fremtid. Hvorimod andre har brug for tid og måske også en kærlig hånd på skulderen eller en fast hånd i ryggen. En anerkendende og motiverende tilgang til den enkelte unge er i mine øjne langt mere virkningsfuld for at få guidet de unge på rette vej.

De unge skal vide, at der er brug for dem. Derfor skal vi både stille krav, så de unge ved, hvilke forventninger vi har til dem, ligesom vi skal være deres mentorer og guider, så de får det bedste fundament at tage stilling ud fra. Vi skal ikke bare lade de unge være. Det vil være en stor fejl.

Misforstået hensyn
Jeg har desværre kendskab til flere unge, der bare har fået lov til at gå. Der er muligvis tale om et misforstået hensyn. På beskæftigelsesområdet siger vi tit, at de, som står længst fra arbejdsmarkedet, ofte er dem, der tidsmæssigt har været længst væk fra det. Jeg har den tese, at det samme gør sig gældende på uddannelsesområdet.

Derfor er det så vigtigt både for de unge og for samfundet, at vi holder de unge i gang. Uanset, om det er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en måde, hvorpå de mærker, at vi gider dem, og at vi vil dem det godt.

Nu ser jeg frem til de kommende forhandlinger, så vi kan få nogle af de mange vigtige refleksioner og den vigtige viden skrevet ind i en aftale, der skal vise de unge en bedre vej til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Dokumentation

Fakta om ekspertudvalget
Ekspertudvalget om bedre veje til en ungdomsuddannelse blev nedsat sidste år af tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Formålet var at kulegrave hele uddannelsesområdet for de tusinder af unge, der ikke går direkte fra folkeskole til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Et område, som har været præget af hele 25 reformer siden år 2000. 

Udvalget har blandt andet set på, hvordan kvaliteten af tilbuddene i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse kan blive højere. Eksperterne har også kigget på, hvordan vi sikrer bedre ansvarsfordeling og incitamentsstrukturer omkring de unges uddannelsesforløb, hvor der i dag eksempelvis ikke er garanti for samarbejde om den enkelte elev mellem kommune og uddannelsesinstitutioner.

Læs alle ekspertudvalgets 47 anbefalinger her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Harpsøe

MF (DD), byrådsmedlem og formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune
kontorassistent (Accoat 2006)