Debat

Forening om sårbare unge: Den troværdige voksen afgør succesen

DEBAT: Dem, der i deres skoletid har lært, at de ikke kan lære, har brug for voksne, der ikke giver op på dem. Sådan skriver sekretariatschefen i foreningen Ligeværd, Esben Kullberg.

Hvis man virkelig vil én kontaktperson, og det ikke blot skal se godt ud på papir, er mit forslag, at man kommunalt begynder at kigge på, hvad de skoler og uddannelsessteder, der er rundet af oplysning og civilsamfund, gør, siger Esben Kullberg fra foreningen Ligeværd.
Hvis man virkelig vil én kontaktperson, og det ikke blot skal se godt ud på papir, er mit forslag, at man kommunalt begynder at kigge på, hvad de skoler og uddannelsessteder, der er rundet af oplysning og civilsamfund, gør, siger Esben Kullberg fra foreningen Ligeværd.Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Esben Kullberg
Sekretariatschef i foreningsfællesskabet Ligeværd

Det skal ikke være kritik det hele. Ekspertgruppens forslag om en fast kontaktperson er en god idé og en væsentlig forudsætning, hvis vi skal hjælpe mange af de unge, der i dag ikke kommer igennem en ungdomsuddannelse eller ud i beskæftigelse.

I Ligeværd har vi skoler og uddannelser, der har lavet undervisning for unge med særlige behov i mere end tre årtier. Uddannelse af unge med læringsudfordringer er mere komplekst og bredt end traditionelt tænkt uddannelse.

Unge med udfordringer har brug for en håndholdt og sammenhængende indsats, der hele tiden har blik for alle områder af den unges liv. Både uddannelse, beskæftigelse, bolig og fritidsliv skal tænkes i en helhed for, at de unge kan nå endemålet: En selvstændig tilværelse, med job, bolig og et meningsfuldt socialt fritidsliv.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Tid til den vigtige gentagelse
I lyset af debatten om en én samlet forberedende uddannelse placeret i kommunerne, giver det god mening at ”røntgenfotografere”, hvad der sker på Ligeværds skoler og uddannelsessteder.

De henved 100 skoler og uddannelsessteder i Ligeværds regi bygger på en pædagogisk praksis, hvor læringen udspringer af konkrete opgaver. Der er sikret tid til den vigtige gentagelse, hvor man øver sig og bliver bedre.

Jeg ved, at det engagement og den ledelsesmæssige vilje og fokus, der er knyttet til at sikre længerevarende og vedholdende relationer til den unge, har trange kår i kommunale forvaltninger, der er kronisk under pres og løbende omstrukturering. 

Esben Kullberg
Sekretariatschef i foreningsfællesskabet Ligeværd

Læringssammenhængen er synlig og social både på værkstedet, i bofællesskabet og på skolen. De sociale relationer spiller en vigtig rolle og har derfor stor opmærksomhed, og der er en tryg og tydelig relation til en underviser eller en anden gennemgående kontaktperson.

Én fast kontakt til den svigtede unge 
Den gennemgående kontaktperson spiller en væsentlig rolle. At ekspertgruppen gør kontaktpersonen til et væsentligt element i den nye ungdomsuddannelse, vil vi derfor også gerne kvittere for.

Mange af de unge, som den nye ungdomsuddannelse kommer til at arbejde med, har mere brug for en gennemgående person end de fleste unge. For når det drejer sig om unge på kanten af uddannelse, er det ofte afgørende, at der findes personer omkring, der har viljen til at gå den ekstra mil for hver enkelt ung.

Man kan sige, at det måske er ret banalt, men at sikre denne vedvarende og vedholdende relation er ofte helt afgørende for unge, der synes, de er blevet svigtet og ladt i stikken gennem deres skolegang og måske mange andre steder i livet, og sidder med oplevelsen af, at alle har givet op på dem og været optaget af det, de ikke kan.

Lyt til civilsamfundet 
Når Ligeværds skoler og uddannelsessteder lykkes med at skabe læring for unge, der gennem hele deres skoletid har lært, at de ikke kan lære, er det efter de unges egne udsagn, fordi de mødes af troværdige voksne, der ikke giver op. Troværdige voksne, der også følger de unge videre i beskæftigelse og egen bolig i løbet af uddannelsen som en lige så vigtig del af indsatsen.

Når jeg alligevel er en smule skeptisk over for Ekspertgruppens forslag om kontaktperson, er det fordi, jeg ved, at det engagement og den ledelsesmæssige vilje og fokus, der er knyttet til at sikre længerevarende og vedholdende relationer til den unge, har trange kår i kommunale forvaltninger, der er kronisk under pres og løbende omstrukturering. 

Så hvis man virkelig vil én kontaktperson, og det ikke blot skal se godt ud på papir og derefter ramle sammen i virkeligheden, så er mit forslag, at man kommunalt begynder at kigge nærmere på, hvad de skoler og uddannelsessteder, der er rundet af oplysning og civilsamfund, gør.

For de har vist, at de kender nøglen til at gå den ekstra mil med den unge. Et intensiveret samarbejde mellem kommunerne og skoler og uddannelsessteder er et oplagt sted at begynde.

Dokumentation

Fakta om ekspertudvalget
Ekspertudvalget om bedre veje til en ungdomsuddannelse blev nedsat sidste år af tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Formålet var at kulegrave hele uddannelsesområdet for de tusinder af unge, der ikke går direkte fra folkeskole til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Et område, som har været præget af hele 25 reformer siden år 2000. 

Udvalget har blandt andet set på, hvordan kvaliteten af tilbuddene i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse kan blive højere. Eksperterne har også kigget på, hvordan vi sikrer bedre ansvarsfordeling og incitamentsstrukturer omkring de unges uddannelsesforløb, hvor der i dag eksempelvis ikke er garanti for samarbejde om den enkelte elev mellem kommune og uddannelsesinstitutioner.

Læs alle ekspertudvalgets 47 anbefalinger her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Kullberg

Direktør, Foreningsfællesskabet Ligeværd, adm. direktør, Helvegs Fond, formand, FGU Aarhus, fhv. byrådsmedlem (S), Aarhus Kommune
MA i retorik og kommunikation (Aarhus Uni. 2003), cand.theol. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00