Debat

Dansk Industri: Politikerne bør prioritere lærer- og pædagoguddannelserne

Hvis de nye investeringer i uddannelsessystem skal batte, er det vigtigt, at pengene bliver prioriteret fremfor blot at give lige meget eller lige lidt til alle. En ting, man med fordel kan se på, er, at de kommende lærere har undervisningskompetencer i teknologiforståelse, skriver Mette Fjord Sørensen.

Forskning peger gang på gang på, at både lærere og pædagoger spiller en stor rolle, især for de børn, der har brug for lidt mere hjælp. Derfor skal disse uddannelser prioriteres, skriver Mette Fjord Sørensen.
Forskning peger gang på gang på, at både lærere og pædagoger spiller en stor rolle, især for de børn, der har brug for lidt mere hjælp. Derfor skal disse uddannelser prioriteres, skriver Mette Fjord Sørensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mette Fjord Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der var lettere krise, da jeg hev en af mine gamle yndlingsuldtrøjer frem og konstaterede, at der var kommet et hul i strikket. Jeg synes, den var dyr, da jeg købte den. Men den har trods alt holdt i seks år, hvilket vidner om god kvalitet. At kvalitet koster mere, men er det værd, gælder også for vores uddannelser.

Med regeringens udspil Danmark kan mere I bliver der sat fokus på investering i kvaliteten på alle vores uddannelser – lige fra folkeskole og erhvervsuddannelser til de videregående uddannelser. Det er et tiltag, som Dansk Industri hilser velkommen.

Høj kvalitet af vores uddannelser er nemlig nøglen til, at vi kan blive ved med at løse udfordringer, udvikle og være innovative – både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Der er gode muligheder for at løfte kvaliteten i hele vores uddannelsessystem med en stor pose penge, men skal det batte, er det vigtigt, at pengene bliver prioriteret – også selv om det betyder, at alle ikke får lige meget.

Zoomer vi ind på de videregående uddannelser i forhold til kvalitetsløft, er der nogle områder, som politikerne bør holde sig for øje fremfor blot at give lige meget eller lige lidt til alle.

Kvalitetsløft af lærer- og pædagoguddannelserne

De dygtige pædagoger og lærere, som børnene møder hver dag, har en stor betydning for deres fremtidige muligheder. For langt de fleste børn løser vores daginstitutioner og folkeskoler deres opgave og får givet børnene de redskaber, der er brug for med på uddannelsesrejsen.

Politikerne bør prioritere STEM-uddannelserne, således at vi ikke ender med at smide guld på gaden.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri

Forskning peger gang på gang på, at både lærere og pædagoger spiller en stor rolle, især for de børn, der har brug for lidt mere hjælp. Derfor skal disse uddannelser prioriteres.

Undervisningen fylder omkring 8-12 timer om ugen for de studerende på henholdsvis pædagog- og læreruddannelserne.

Muligheden for flere timer vil i sig selv kunne øge kvaliteten på uddannelserne. Flere timer på uddannelserne vil også give plads til flere fagretninger og bedre kompetencedækning.

En ting, man med fordel kan se på, er, at de kommende lærere har undervisningskompetencer i teknologiforståelse.

Behov for digitale kompetence

Data, teknologi og digital forståelse fylder mere og mere på arbejdsmarkedet. Virksomhederne efterspørger især medarbejdere med STEM-uddannelser. Selvom det er lykkedes at få flere unge til at vælge disse uddannelser, er vi ikke helt i mål.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Det største paradoks er dog, at der hvor det er lykkedes at få unge til at søge STEM-uddannelser, bliver der også afvist kvalificerede unge – ganske enkelt på grund af pladsmangel. Det er et område, som politikere bør prioritere, således at vi ikke ender med at smide guld på gaden.

Det er dog ikke kun medarbejdere med en baggrund i softwareudvikling, datalogi eller bioteknologi, som skal kunne forstå og bruge data og digitale teknologier. Det er allerede en kvalifikation, som langt de fleste af os skal kunne.

Derfor mener vi i DI også, at der er et behov for en samlet investeringsplan for, at uddannelsesinstitutionerne kan få integrerede digitale kompetencer i alle uddannelserne. Der er ikke et one-size-fits-all, men forskellige løsninger på forskellige uddannelser. Det kræver dog, at der er sikkerhed om økonomien.

Den sikkerhed spiller en rolle, når man ser på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Siden 2009 har de haft et midlertidigt taxameterløft. Det er blevet forlænget en del gange med to til tre års varighed per gang.

Baggrunden for at indføre taxameterløftet var ganske enkelt at sikre mere kvalitet på de uddannelser i form af mere undervisning. Ved at gøre det midlertidige taxameterløft permanent, vil det give uddannelserne mulighed for netop at investere i at få de digitale kompetencer med ind i uddannelserne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion