Professionshøjskolerne: Invester 600 millioner årligt i lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen

Det kræver sit at håndtere den svære forældresamtale, styrke børns mod, afgøre den udsatte borgers fremtid og holde fokus under et hjertestop.

Ikke desto mindre er det netop det, en nyuddannet lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske skal kunne, når vedkommende starter i job efter endt uddannelse. Ansvaret er stort, når man holder noget af et andet menneskes liv i sin hånd. Det kræver, at du er professionel.

Kvaliteten på de fire uddannelser skal løftes gennem blandt andet flere timer, der ruster de studerende med solid, professionsrettet viden.

Stefan Hermann
Formand, Danske Professionshøjskoler

God velfærd starter med dygtige, professionelle fagfolk. Lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, der kan løfte kvaliteten af den fælles velfærd med afsæt i faglighed og udviklet etisk sans. Fagprofessionelle, der kan gøre mødet med borgeren udviklende, omsorgsfuldt, lærende og trygt.

Fundamentet for den professionalisme støbes på uddannelsen. Derfor er det afgørende, at der én gang for alle sættes ind på netop lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsernes kvalitet, der har været underprioriteret gennem længere tid. Det kræver en investering på 600 millioner kroner årligt.

I mine snart 14 år som rektor har jeg aldrig oplevet vilje til for alvor at satse på disse uddannelser; tværtimod har nedskæringerne været mange. Det er tid til at investere nu.

Vil flosse samfundskontrakten

I reformudspillet Danmark kan mere I vil regeringen afsætte 2,5 milliarder kroner årligt til uddannelse. I udspillet er "velfærdsuddannelserne" nævnt – og det er positivt, at regeringen anerkender, at der er behov for at investere i lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen i en tid, hvor vi har brug for et mere end almindeligt fokus på netop de uddannelser.

En analyse fra Damvad Analytics har vist, at vi i 2030 kommer til at mangle mere end 35.000 lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Udviklingen er blandt andet et resultat af, at unge i dag styrer uden om uddannelserne.

Det handler givetvis om det job, de skal uddanne sig til. Men en stor del handler også om den uddannelse, de skal vælge til.

Fortsætter udviklingen med, at unge styrer udenom lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen, vil manglen på fagprofessionelle i sidste ende betyde, at vi må svække velfærdens kvalitet – og dermed tilliden til de offentlige institutioner.

Udviklingen vil langsomt, men sikkert flosse samfundskontrakten, og det bliver – som altid – de svageste, der vil betale den højeste pris.

Et kvalitetsløft af velfærden i hele Danmark

Regeringen vil invitere både studerende, undervisere og ledere til dialog om, hvordan uddannelsespengene gør mest gavn. Den dialog deltager vi hellere end gerne i, og vores bud er allerede klart. Kvaliteten på de fire uddannelser skal løftes gennem:

• Flere timer, der ruster de studerende med solid, professionsrettet viden.
• En øget andel virkelighedsnære øvelsestimer, der træner de studerende i at håndtere praksis professionelt – og lader dem fejle for så at prøve igen.
• En tættere kobling mellem professionshøjskolerne og praktikstederne på for eksempel hospitalet, i familieforvaltningen eller folkeskolen om de studerendes faglige udvikling.

For professionsbacheloruddannelserne gælder det særkende, at de studerende både skal have en indgåede, faglig og teoretisk viden – og at de har øvet og trænet sit fag.

Sammen skal det ruste dem til at være professionelle i de øjeblikke, der kræver hurtig, men fagligt funderet og reflekteret handling – hvad enten det er i en vuggestue, i klasseværelset, på bostedet, socialkontoret eller ved hospitalssengen.

Den professionalisme opnås ikke udelukkende gennem undervisningstimer på store hold. Den kræver tæt sparring, feedback og vejledning, og det koster bare mere, når holdene skal være små og underviseren til at få fat i.

Til gengæld kan en sådan investering være ikke bare et kvalitetsløft af de fire uddannelser, men et kvalitetsløft af velfærden i hele Danmark.