Debat

Danske HF & VUC: Regeringen bør styrke voksenuddannelse

Voksne skal have nye kompetencer og opkvalificeres til de skiftende krav, de møder på arbejdspladsen. Derfor bør en del af de 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil fordele, gå til at styrke og fremtidssikre netop voksenuddannelse, skriver Pernille Brøndum.

Vores arbejdsmarked kommer til at mangle uddannet arbejdskraft – fra faglærte over sygeplejersker til ingeniører. Derfor giver det selvfølgelig ikke mening, at så mange voksne står uden en uddannelse, skriver Pernille Brøndum.
Vores arbejdsmarked kommer til at mangle uddannet arbejdskraft – fra faglærte over sygeplejersker til ingeniører. Derfor giver det selvfølgelig ikke mening, at så mange voksne står uden en uddannelse, skriver Pernille Brøndum. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Pernille Brøndum
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde det klart i sin åbningstale: "Stort set alle de penge, vi bruger på uddannelse i dag, går til den uddannelse, vi tager som børn og unge. Vi bruger langt færre på den uddannelse, vi tager som voksne."

Statsministeren pegede også på, at mens knap 50 procent af de unge mellem 20 og 24 år er i gang med en uddannelse, gælder det kun én procent af de voksne, der er fyldt 40 år.

Voksne skal lære hele livet. Krav og efterspørgsel ændrer sig. Tænk bare på, hvordan vi er gået fra skrivemaskiner og arkivsystemer til computere og cloudløsninger. Voksne skal have nye kompetencer og opkvalificeres til de skiftende krav, de møder på arbejdspladsen.

Det sker ikke af sig selv. Flere i arbejde handler i høj grad også om, at vi uddanner de voksne, der ellers ville falde ud. Derfor bør en del af de 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil fordele, gå til at styrke og fremtidssikre netop voksenuddannelse.

Vi skal have mål for de voksnes læring

I Danmark har vi et mål om, at 90 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. Målet er ikke nået, men størstedelen af de unge tager i dag turen forbi et gymnasium eller en erhvervsskole.

Vi skal være lige så ambitiøse på de voksnes vegne, som vi er på de unges. 

Pernille Brøndum, formand, Danske HF & VUC

Det er godt, men der er stadig en stor gruppe voksne, der ikke kom med i ungdomsårene. De står nu svagere på arbejdsmarkedet, hvis de overhovedet har fundet fodfæste.

De skal med nu. Vores arbejdsmarked kommer til at mangle uddannet arbejdskraft – fra faglærte over sygeplejersker til ingeniører. Derfor giver det selvfølgelig ikke mening, at så mange voksne står uden en uddannelse.

Især ikke, når vi i de kommende år oplever faldende ungdomsårgange. De unge kan ikke alene løse manglen på uddannet arbejdskraft.

Vi skal være lige så ambitiøse på de voksnes vegne, som vi er på de unges. Derfor forslår vi, at 90 procent af de voksne som minimum skal have et uddannelsesniveau, der svarer til en ungdomsuddannelse.

Gode erfaringer med voksnes uddannelse

Heldigvis har vi allerede et velfungerende middel til at opnå det mål: VUC. Vi har solid erfaring med at løfte voksne uden grundlæggende færdigheder, og vi er dygtige til det.

Ni ud af ti hf-kursister er for eksempel i job eller anden uddannelse to år efter, de har færdiggjort en hf. VUC'erne skaber social mobilitet og bedre vilkår for de voksne, der ikke gik den lige vej.

Det bliver svært at indfri et ambitiøst måltal, hvis VUC ikke er her. Lige nu oplever vi et økonomisk opsving i samfundet. Det er glædeligt for det danske arbejdsmarked, og vi oplever, at mange af de voksne, der ellers ville tage en uddannelse på VUC, er kommet i job.

Men vi ved, at konjunkturerne bølger op og ned. Vi vil gerne kunne tilbyde lige så god undervisning, når den ufaglærte arbejder mister sit job, som vi gør i dag.

Uddannelse skal ikke være afhængig af konjunkturer

Vi står netop nu i en presset situation. Finansiering af VUC'erne er dybt afhængig af samfundets økonomi og antallet af voksne, der går ind ad vores døre.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?
Vis mindre

Vi skal have et uddannelsestilbud til voksne uafhængigt af konjunkturerne, og der er det nuværende taxametersystem forkert skruet sammen. Det er alt for sårbart.

Derfor vil vores forslag til politikerne altså være at bruge en del af de 2,5 milliarder kroner på at fremtidssikre det nødvendige uddannelsestilbud til voksne, som vi allerede har.

Alternativet bliver et hullet Danmarkskort, hvor der er langt til det nærmeste VUC. Det vil ikke alene have konsekvenser for den enkelte, det vil også have konsekvenser for vores samfund.

Vi mangler kvalificeret arbejdskraft nu, og det behov forsvinder ikke foreløbigt. Så lad os styrke og fremtidssikre det gode og nødvendige uddannelsestilbud, vi allerede har.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)