Danske HF & VUC: Der er brug for fleksible uddannelser

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge, der står uden uddannelse eller job? Gruppen har stort set været uændret de sidste mange år.

Et godt bud kunne være det fleksible hf-enkeltfag og målrettede uddannelsestilbud til unge med særlige behov. Mulighederne er lige for, men det er behov for en øget politisk prioritering.

Gruppen af unge uden uddannelse eller job kan ifølge Vive deles op i to: Den første gruppe består af unge, der måske har været i gang, men er faldet fra. De har haft småjobs, men aldrig fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Den anden gruppe er mere fastlåst. De unge har en tung social baggrund, lave karakterer fra grundskolen og/eller en psykisk diagnose.

Et liv i balance

Med den første gruppe unge skal vi først og fremmest tage højde for deres liv. En del er flyttet hjemmefra. De har altså husleje og elregninger, og nogle har også fået børn. Nogle har heller ikke de bedste minder fra uddannelsessystemet og har brug for en succesoplevelse.

Vi foreslår, at der bliver oprettet et inklusionstaxameter, som giver skolerne et tillæg for unge med psykiske diagnoser, så alle unge kan få dette tilbud i hele Danmark.

Pernille Brøndum
Formand, Danske HF & VUC

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger i en ny analyse på fleksibilitet som en vigtig del af løsningen, så de unge får plads til arbejde og børn.

Et oplagt bud på sådan et tilbud kunne være hf-enkeltfag og uddannelsespakker. De to tilbud rummer en anden fleksibilitet end den 2-årige hf, da kursisten i højere grad kan sammensætte sin uddannelse.

En uddannelsespakke består typisk af tre til fire hf-enkeltfag, der er målrettet bestemte videregående uddannelser, og så tager den kun et år.

Når man selv kan vælge præcis de fag, man skal bruge, vil det øge sandsynligheden for, at den unge kommer godt igennem, da det bidrager til at skabe en god balance mellem arbejde, uddannelse og familieliv.

Flere inklusionstilbud i hele Danmark

Så er der gruppen, der sidder mere fast – i høj grad på grund af deres psykiske diagnoser. Der findes allerede nogle gode tilbud til denne gruppe. Men der er for få af dem, og de er underfinansierede.

For eksempel er der på landsplan 13 ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelse) med plads til 12 i hver klasse. Det svarer til 156 elever årligt, men i skoleåret 2019/2020 var cirka 1.400 elever i 9. klasse diagnosticeret med autisme. Behovet er altså langt større end den nuværende kapacitet.

En hf ASF-klasse er desuden kun for unge med autisme, tager to år, og der er ikke mentorstøtte tilknyttet. Tilbuddet henvender sig derfor til de mest ressourcestærke unge med en autismediagnose.

Derfor har en række VUC'er oprettet særlige inklusionsforløb på hf for dem, der ikke kan gå i en ASF-klasse. Det kan både være unge med autisme, men også ADHD, OCD, angst eller andre psykiske diagnoser. Inklusionsforløbet strækker sig typisk over tre år og har tilknyttet en mentor.

Som det er nu, medfinansierer nogle af kommunerne mentorstøtten, men ellers har det været op til skolen at stå for finansieringen. Da det er dyrere at drive et inklusionstilbud, er der steder, hvor de ikke kan udbyde det. Det skaber geografisk ulighed for de unge.

Derfor foreslår Danske HF & VUC, at der bliver oprettet et inklusionstaxameter, som giver skolerne et tillæg for unge med psykiske diagnoser, så alle unge kan få dette tilbud i hele Danmark.

Jeg tror på, at vi kan hjælpe denne gruppe unge endnu bedre, end vi gør i dag. Men det kræver, at politikerne er klar til at prioritere området, så alle – uanset deres forudsætninger og bopæl – får lige adgang til uddannelse.