Gymnasieskolernes Lærerforening: VUC har brug for en økonomisk håndsrækning

Udfordringen er kolossal. Hver femte i en ungdomsårgang opnår aldrig en uddannelse, og det har skiftende regeringer forgæves forsøgt at finde løsninger på i årevis.

Senest har forskellige organisationer katapulteret løsningsforslag for at imødekomme politikerne. Et forslag handler om at praksisrette undervisningen i folkeskolen. Forslaget er set før og rummer potentialer, men det har endnu ikke fundet sin form. Det skal videreudvikles i tæt samarbejde med alle folkeskolens interessenter.

Et andet forslag, der forsøger at imødekomme regeringens fokus på erhvervslivet, vil oprette tre praksisrettede studieretninger i det almene gymnasium. Forslaget er overflødigt, fordi tilbuddene og mulighederne for at videreudvikle dem allerede findes som kerneområder i htx, hhx, hf og eux.

Her er den tættere kobling af teori og praksis i undervisningen bærende principper med forskellige profiler i uddannelsernes dna.  Derfor er der ikke grund til at sætte ind med de samme tilbud og toninger af studieretninger i det almene gymnasium.

Derimod er der grund til at hæfte sig ved en helt ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den viser, at unge, der er udfordret og har det svært i de traditionelle ungdomsuddannelser, henter hjælp og støtte til at komme videre i undervisningsforløb i voksenuddannelsesregi.

Unge og voksne på kanten af samfundet

Næsten 30 procent af de unge i gruppen, som har fuldført en ungdomsuddannelse trods mindst fem såkaldte risikofaktorer – som psykiatrisk behandling, dårlige karakterer eller anbringelse – har gjort det i undervisningsforløb på skoler målrettet voksne i alderen fra 17 år og frem.

Politikerne skal rette blikket og økonomien mod det, der virker. Det gælder ikke mindst VUC.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Blandt de uddannelsesinstitutioner er VUC. Med tilbud som almen voksenuddannelse, hf og hf-enkeltfag er VUC med til at skabe succeser for mange med komplicerede livsforløb og mindre gode erfaringer fra grundskolen og tidligere afbrudte uddannelser.

Vi har talrige eksempler på, at VUC's særlige pædagogiske miljø har hjulpet unge og voksne på kanten af samfundet videre med uddannelse og senere beskæftigelse, når omstændigheder i livet er braset sammen om ørerne på dem.

Det gælder for eksempel narkomanen, der som 15-årig kom ud i et årelangt stofmisbrug og siden fandt støtte og opbakning på VUC til at komme videre som hf-student og færdiguddannet pædagog.

Og det gælder de mange unge voksne med psykiske udfordringer, som af forskellige årsager har slået sig på tilværelsen og mødt modgang i mobning og hårde opvækstvilkår i dysfunktionelle familier præget af skilsmisser, utryghed og alkoholmisbrug. De har alle rejst sig og fundet en ny vej frem i livet på VUC.

Stor fleksibilitet

Det er kort sagt ikke bydende nødvendigt at hitte på nye, forkromede løsninger. Det handler først og fremmest om at række ud efter de tiltag, der virker, og styrke og udvikle dem.

Den store fleksibilitet i hf-enkeltfag på VUC kan udnyttes i nye tiltag overfor forskellige målgrupper, for eksempel den forholdsvis store gruppe af unge enlige mødre med hjemmeboende børn, der har brug for fleksibilitet med undervisning hver anden uge.

Når det gælder en styrkelse af VUC's succesrige indsats, har Uddannelsesforbundet, Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening vist vejen i uddannelsesvisionen Videre som voksen med 14 konkrete anbefalinger.

De vil alle gavne bestræbelserne på at få flere unge og voksne i uddannelse og styrke deres almene færdigheder. Det er nødvendigt, for at gruppen kan tage aktivt del som livsduelige borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet i et moderne og demokratisk samfund.

Fremfor at genopfinde den dybe tallerken skal politikerne rette blikket og økonomien mod det, der virker. Det gælder ikke mindst VUC, som efter flere års økonomiske nedskæringer – og en aktuel vigende søgning i en højkonjunktur med efterspørgsel efter arbejdskraft – har brug for en økonomisk håndsrækning for fortsat at kunne gøre en nødvendig ekstra indsats for unge og voksne på kanten af samfundet.