Kig mod Tyskland og overvej en praksisfaglig linje i udskolingen

Det er dem og faglærerne på erhvervsskolerne, der har hånden på kogepladen og ved, hvilke evner og værktøjer der er efterspurgt og værdifulde på arbejdsmarkedet, og hvad en dygtig faglært skal kunne.  

Derfor er det helt afgørende, at vi får draget smedelæreren ude fra TEC og den tidligere Michelin-kok fra Hotel og Restaurantskolen ind, når vi skal have udviklet de essentielle læringsmål for en mere praktisk folkeskole. 

De ved, hvad der er state of the art, og smedelæren vil eksempelvis være uundværlig som bidragsyder til planlægning af moduler i skolen med fokus på robotteknologi. 

Det lyder måske banalt, men vi har før set, at man har forsøgt at opfinde en dyb tallerken uden hjælp fra dem, der efterfølgende ryster på hovedet ad ikke at være blevet spurgt til råds.  

Det har meget virkelige konsekvenser, når læringsmålene bliver for akademiske 

Kasper Munk Rasmussen

Det har meget virkelige konsekvenser, når læringsmålene bliver for akademiske. Et velkendt eksempel er, at afgangsprøverne i flere af de praktiske fag i dag er så ”snakkebaserede”, at man selv som en gudsbenådet kok kan få 7 i afgangsprøven for madkundskab, fordi du ikke med den rigtige jargon kan forklare, hvordan du har stablet din menu på benene.

Faktisk handler blot to ud af de ni punkter i afgangsprøven om selve produktet. Det er skævt.  

Uanset hvor god restaurantkokken er til at forklare dig, hvorfor din bearnaisesauce er skilt, så vil de fleste stadig sidde tilbage og føle sig snydt, når man har betalt i dyre domme for at få bøf bearnaise og i stedet får en skilt sauce og en brændt bøf. 

Den virkelighed, som faglærerne og praktikerne repræsenterer, hvor man skal levere et konkret produkt og resultat, skal vi have tilbage ind i folkeskolen, så flere elever kan få succesoplevelser gennem deres praksisfaglighed uden at skulle få et gok i nødden, fordi de ikke er vokset op i akademiske hjem.  

Samtidig skal vi, ligesom på en arbejdsplads, fokusere mere på de essentielle færdigheder i skolen. Dansk, matematik og gerne engelsk er de centrale færdigheder for at klare sig på alle ungdomsuddannelser og i vores samfund.  

Det binder igen sløjfe tilbage til virkeligheden. Mange af de virksomhedsejere, jeg møder, er glade for at få lærlinge, der har været forbi gymnasiet.

En af de primære årsager er, at de ofte har højere basisfærdigheder end nogle af de unge, der kommer direkte fra folkeskolen. Det giver god mening, når én ud af otte, der forlader folkeskolen, ikke kan skrive og regne på et højt nok niveau til at bestå afgangsprøven.   

En fokuseret folkeskole med bedre plads til de individuelle læringsstile er fremtiden i stedet for den one-size fits all-model som vi har i dag.

Lad os med de nye læringsmål give rum til, at en lærer med forstand på håndværk kan undervise i bæredygtige materialer og robotteknologi og så få flettet nogle af de andre fags læringsmål ind i undervisningen.  

Den rummelighed har vi ikke i dag grundet de mange læringsmål, og man kan immervæk lære meget teori gennem praksis – det er den balance vi skal finde og som skal være folkeskolens redning. En oprejsning af praksisfagligheden gennem plads til undervisning i moderne teknologi.  

Det er også derfor, at jeg er begejstret for potentialet bag ministerens forslag om at indføre muligheden for juniormesterlære i udskolingen, hvor man tilbringer et par dage om ugen på en erhvervsskole eller i en virksomhed.

"Skoletræt” er et stempel, som få unge gider at få

Kasper Munk Rasmussen

Det breder folkeskolens rummelighed ud. Det er dog vigtigt, at juniormesterlære bliver til en attraktiv løsning for alle, der ikke udelukker videre uddannelsesvalg.

Vi ser også gerne, at det bliver en ordning for andre end ”de skoletrætte”. Det er et stempel som få unge gider at få.

I stedet rummer forslaget potentialet om en praksisfaglig linje i udskolingen, ligesom man har det i Tyskland, hvor langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse. 

Det tror jeg vil være klogt at se nærmere på. 

Den kommende folkeskolereform må ikke være en discountløsning, hvor den akademiske undervisning er en Rolls Royce, der leder mod gymnasiet, og den praksisfaglige undervisning bliver en forkølet sæbekassebil for de skoletrætte.

Det skal være to ligeværdige tilbud, der kan indfri vores børns potentiale og give dem glæde ved læring.