DGS og Danske HF & VUC: Gør hf-enkeltfag gratis
Regeringen har gentagne gange nævnt, at livslang læring er vigtigt. Derfor er det mærkeligt, at man selv betaler for voksenuddannelserne, herunder hf-enkeltfag, skriver Asger Kjær Sørensen og Pernille Brøndum.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Asger Kjær Sørensen
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Pernille Brøndum
Rektor, Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – LederneI Danmark bryster vi os af vores uddannelsessystem. Vi er fælles om regningen gennem skatten, så alle har mulighed for at tage en uddannelse, uanset social og økonomisk baggrund.
Alle har ret til at tage en ”gratis” uddannelse uanset forudsætninger. Men er det nu også rigtigt? Ikke helt
Asger Kjær Sørensen og Pernille Brøndum, hhv. formand, DGS og formand, Danske HF & VUC
Vi har valgt den model, fordi vi mener, at det kommer vores samfund til gode og skaber social mobilitet. Alle har ret til at tage en ”gratis” uddannelse uanset forudsætninger.
Men er det nu også rigtigt?
Ikke helt. For det er ikke alle uddannelser, der er gratis at tage. På voksenuddannelserne, herunder hf-enkeltfag, skal man selv betale for sin skolegang.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen har gentagne gange nævnt, at livslang læring er vigtigt. At det ikke giver mening, at vi kun uddanner os i starten af livet, men næsten ikke når vi har passeret de 40 år.
Så er det lidt mærkeligt, at vi har forringet voksnes muligheder for at tage en uddannelse, hvis de ikke har en i forvejen.
Betalingen rammer socialt skævt
Deltagerbetalingen rammer paradoksalt nok dem, der ofte har trukket mindst på uddannelseskontoen, men som har mest brug for uddannelse for at komme godt videre i arbejde.
En stor del af dem, der tager hf-enkeltfag, vælger uddannelsen, fordi de har udfordringer eller andre forpligtelser, der betyder, at de har brug for den fleksibilitet, der er, når man selv kan bestemme, hvor mange fag man vil tage ad gangen.
Det kan være den enlige forsørger, der gerne vil tage den uddannelse, han eller hun ikke tog i ungdomsårene, men som også skal passe et arbejde og kunne hente og bringe sine børn.
Det kan være den voksne pædagogmedhjælper, der gerne vil søge optagelse på pædagoguddannelsen gennem kvote to og derfor ikke har brug for en toårig hf, men bare tre-fire målrettede fag.
Det giver ikke mening, at vi giver en regning til personer, der ønsker at tage en uddannelse og bidrage til vores samfund, alene fordi de ikke har passet ind i det ordinære system
Asger Kjær Sørensen og Pernille Brøndum, hhv. formand, DGS og formand, Danske HF & VUC
Eller det kan være den 20-årige med en psykisk diagnose eller handicap, som har haft det svært i skolesystemet og har brug for at tage færre fag ad gangen for at gennemføre en uddannelse.
De bliver straffet med en ekstra regning for ikke at have brugt deres ”skolepenge” i ungdomsårene. For nogle vil det betyde, at de vælger uddannelse fra, fordi de skal betale for en uddannelse, der havde været gratis, hvis de havde taget den, da de var unge.
Vi har stor mangel på pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere – alle tre uddannelser, som mange af hf-kursisterne søger ind på efter VUC.
Vi har som samfund ikke råd til, at der er grupper, der helt vælger uddannelse fra. Vi har brug for alle, der kan og vil tage en uddannelse. I værste fald vil gruppen af unge og voksne uden uddannelse eller job vokse.
Derfor foreslår vi, at man fjerner deltagerbetalingen på hf-enkeltfag. Det giver ikke mening, at vi giver en regning til personer, der ønsker at tage en uddannelse og bidrage til vores samfund, alene fordi de ikke har passet ind i det ordinære system.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Asger Kjær Sørensen
Pernille Brøndum
.png)
