Djøf: Fri os for uddannelsessnobberi

DEBAT: Hånden på hjertet – hvor mange af os havde en klar karriereplan som 15-årig? Unge skal få god vejledning, men de skal også have muligheden for at vælge om, skriver Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

Af Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf

Altinget rejser en god og relevant debat om, hvordan vi kan få flere unge faglærte. Tak for det.

Danmark, danske virksomheder og det danske samfund har brug for faglærte, ligesom vi har brug for akademikere, professionsbachelorer og alle de kreative ildsjæle, der ikke lige kan puttes i en kasse.

For Djøf handler det ikke om et enten/eller, men om et både/og.

Djøf ønsker ikke at flertallet skal være akademikere
Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm og et par ekstra skruer, at Djøf ikke har noget ønske om, at flest muligt skal være akademikere eller djøf'ere.

Paletten af uddannelser skal naturligvis matche behovene på arbejdsmarkedet.

Men jeg vil samtidig gerne advare mod, at debatten om unges uddannelsesvalg ledsages af påstande om, at vi overuddanner unge i Danmark.

Det vil jeg lige så klart afvise. En ung med en hvilken som helst uddannelse er bedre stillet end en ung uden uddannelse.

Samfundet har brug for dygtige unge, der kan gribe fremtiden. Med uddannelse ruster vi de unge til at kunne navigere i en usikker verden, hvor ingen af os ved, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores job og fag.

Hver femte står uden uddannelse
Den store udfordring er derfor, at op imod hver femte i en ungdomsårgang står tilbage på perronen, når uddannelsestoget er kørt, uden en kompetencegivende uddannelse.

Uanset om den er af boglig eller håndværksmæssig karakter.

Djøf ser meget gerne, at flere unge vælger en faglig uddannelse i stedet for ingen uddannelse. For mig at se er det store problem i de unges uddannelsesvalg, at de bliver vejledt for dårligt.

Det oplyste valg er nemlig det gode uddannelsesvalg. Enhver skal vælge uddannelse ud fra lyst, evner og ambitioner.

Og det er ikke finere at være en dygtig jurist eller økonom end en dygtig elektriker eller tømrer.

Desværre er virkeligheden, at vejledningsindsatsen er skåret ned. I dag gives der kun individuel vejledning til unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate. Alle andre må nøjes med kollektiv vejledning.

Det giver sikkert mening ud fra et ressourcemæssigt hensyn.

Men spørgsmålet er, om de unge i tilstrækkeligt omfang hjælpes godt på vej i uddannelsessystemet, når de skal træffe store og afgørende valg for deres fremtid allerede i 15-års alderen i 9. klasse.

Unge udsætter valget
I den alder er det vanskeligt at overskue mulighederne og konsekvenserne. Og hånden på hjertet: Hvor mange af læserne her på Altinget havde en klar karriereplan som 15-årig?

For rigtig mange betyder det, at det almene gymnasium bliver en måde at udsætte valget på i tre år.

En problemstilling Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning også berørte i deres indlæg 8. december om, at unge vil holde alle døre åbne så længe som muligt.

Man skal kunne vælge om
I effektivitetens og arbejdskraftsudbuddets navn har politikerne også reduceret de unges muligheder for at vælge om, hvis de er endt på den forkerte hylde. Det skal der naturligvis være plads til.

Desværre hører man historier om unge, der i deres uddannelsesvejledning kun er blevet præsenteret for de muligheder, de gymnasiale retninger giver.

For mig at se er det afgørende, at vejledningen åbner dørene til både de faglige og de gymnasiale uddannelser som ligeværdige og attraktive fremtidsveje.

I 2018 skal vi have mod til at droppe vanetænkning, og give os tid til en reel debat om systemet er skruet sammen på den rigtige måde.

Under alle omstændigheder er Djøf modstander af uddannelsessnobberi. Så drop automatpiloten, hvor det sikre valg er folkeskole – gymnasium – og universitet. Det er det rette valg for nogle, men ikke for alle.

Forrige artikel SMVdanmark til Riisager: Attraktive erhvervsuddannelser koster SMVdanmark til Riisager: Attraktive erhvervsuddannelser koster Næste artikel Kritik af finansloven: Besparelser på EUD kan hæmme væksten Kritik af finansloven: Besparelser på EUD kan hæmme væksten
  • Anmeld

    Rolf Nielsen · Systemkritiker

    En øvre grænse for hvor mange DJØF ansatte samfundet skal føde på?

    DJØF ansatte burde bidrage til samfundet med løsninger som gør tingene mere effektive og retfærdige, men vi er mange som oplever at det omvendt sker efterhånden som der kommer flere DJØF ansatte hos myndighederne. Reglerne bliver fortolket rabiat og ikke løsningsorienteret som vi ser det med farcen Aarhus Letbane hvor DJØF ansatte i København bekriger borgerne i Østjylland. Det vælter ud med nye love og regler fra systemet og ingen har længere det totale overblik - selvom man stiller krav om at borgerne skal overholde alle love og regler. Når myndighedernes DJØF ansatte skal samarbejde ligner det mere forsøg på at skabe problemer end løsninger. To jurister kan holde hinanden beskæftiget i årevis ved juridiske spidsfindigheder som er totalt ligegyldige for samfundet. Dommerne misbruger deres dommerembede ved bijobs hvor de godkender at kron-jurister kan bruge lyst- og nød-løgn overfor Folketinget. Akademikerne lægger økonomisk beslag på mere end folkeskolen og håndværkeruddannelserne får stadig dårligere vilkår. Man uddanner akademikere i oldgræsk, finsk, ballethistorie, afrikanske forhold og performanceteori, men læger og ingeniører mangler vi stadig. Til gengæld uddannes der masser af læger fra udlandet med SU og studielån som de aldrig betaler tilbage. Det er ren Ebberød Bank. Men så længe akademikerne har kuppet over 60 % af pladserne i "Folke"-tinget med hele 55 jurister er det blevet til en Eramus Montanus forestilling af Kejsernes Nye Klæder. Det er fanden som hytter sine egne i værste form. DJØF ansatte er ikke længere ansatte som bidrager til et effektivt samfund hvor ret bliver sat over uret, men et akademisk gilde hvor dem på Borgen optræder som den nye adel med DJØF ansatte som de nye ridefogeder. Det er akademikernes paradis og borgernes mareridt. DJØF regimet er blevet et problem for samfundet.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    I Holbæk forstår borgmesteren problemet - og handler derefter

    Tidligere var vidsyn og ære det som kendetegnede samfundets bedst uddannede personer.

    I dag synes egoisme og snæversyn at have taget magten fra selvsamme erhvervsgruppe.

    Erhvervspraktik ville sikkert være et probat middel til at komme det moderne samfunds største problem til livs.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    Den bedste udannelse er MOD !!! OPTEMISME !!! OG # JEG KAN #

    FREMTIDENS SAMFUND HVOR GENNEMSNITALDEREN BLIVER 125 ÅR
    OM KORT TID !!!! KRÆVER IKKE EN UDANELSE TIL HJERNELØST
    ARBEJDE !!!!! " DU ER DIN EGEN LYKKES SMED " !!!!!!!
    IVÆRKSÆTTER MED STORT # I # DET ER FARLIGT AT TAGE EN UDANELSE OG TRO AT MAN KAN " leve " AF AT GÅ MED EN SKRUETRÆKKER I HÅNDEN HELE LIVET !!!!! DET ER DØDENS PØLSE !!
    I DEN GLOBALISERENE VERDEN DER ER/ LIGGER FORAN OS !!!!
    MED ET HJEMMEMARKED PÅ MANGE " MILLIONER " MENNESKER !!!!
    OG HVOR DK. ER EN LILLE BRIK !!!! ER MULIGHEDERNE ENORME !!!
    JEG BEGYNTE SOM IVÆRKSÆTTER DA VI KOM I EU (EF) I 1972
    Venligst hp. VI GRØNNE EUer !!!!!!!!!

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.