Debat

Enhedslisten: Grundforløbet er en fejlkonstruktion

Intentionen om at give eleverne et godt grundlag for at vælge studieretning er ikke blevet tilstrækkeligt indfriet gennem gymnasiets grundforløb. Lad os nu få det afskaffet, skriver Jakob Sølvhøj (EL).

Kritikken af grundforløbet er massivt fra både elever og lærere, der påpeger, at konstruktionen både har negative konsekvenser for elevernes trivsel, skriver Jakob Sølvhøj (EL).
Kritikken af grundforløbet er massivt fra både elever og lærere, der påpeger, at konstruktionen både har negative konsekvenser for elevernes trivsel, skriver Jakob Sølvhøj (EL).Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jakob Sølvhøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det ligger umiddelbart lige for at tage fat på folkeskolen, når der spørges til, hvad der bør være mindre af i uddannelsessystemet. Igennem de seneste 20 år er der indgået stribevis af politiske aftaler, der har bastet og bundet folkeskolen i snærende båd, som bestemt ikke har været til gavn for skolens udvikling.

Heldigvis blæser der nu andre vinde i retning af større frihed til skolerne og større tillid til lærernes faglige dømmekraft. De mere end 3.000 mål er allerede for nogle år siden blevet barberet kraftigt ned, og der er taget fat på at ændre det testregime, som blev trukket ned over skolen med indførelsen af de nationale test for 15 år siden.

Den nye politiske aftale om evaluerings- og bedømmelsessystemet trækker i den rigtige retning, men det havde absolut været at foretrække med en yderligere begrænsning af test i skolen.

Karakterer fylder tilsvarende alt for meget i skolen, og det ville være godt, hvis den længe ventede ændring af karakterskalaen kunne blive ledsaget af en generel reduktion i anvendelsen af karakterer. Det ville samtidig kunne bane vej for en fjernelse af de karakterkrav til ungdomsuddannelserne, der blev indført med de seneste reformer af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Karakterkravet på erhvervsuddannelserne har ikke overraskende vist sig at være en barriere for optag for alt for mange – og det differentierede karakterkrav har i øvrigt bidraget til en hierarkisering af ungdomsuddannelserne, der bestemt ikke har bidraget til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

Færre timer i folkeskolen

Timer burde der også være betydeligt mindre af i folkeskolen. Heldigvis har års pres mod de lange skoledage banet vej for et forandret syn på skoledagens længde.

Intentionen om at give eleverne et godt grundlag for at vælge studieretning er ikke blevet tilstrækkeligt indfriet.

Jakob Sølvhøj (EL)
Undervisningsordfører

Der tegner sig en stadig bredere tilslutning til at beskære de lange dage yderligere, men det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvad det er for timer, der skal holde for, når der skal reduceres.

En problemstilling der indlysende presser sig yderligere på, når det meget markante politiske ønsker om en mere praktisk-musisk folkeskole skal omsættes til konkrete forandringer i skoleskemaet.

Det skal indrømmes, at Enhedslisten oprindeligt betragtede indførelsen af den understøttende undervisning som et af folkeskolereformens mere positive elementer, men det må erkendes, at den har vist sig ikke at være en succes.

Her er absolut potentiale for en reduktion, og skal vi på en gang begrænse skoletiden og øge omfanget af praktisk musiske fag, bliver det uomgængeligt at se på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan reducere timetallet inden for de to øvrige fagblokke.

Hvordan det bedst kan gøres, må ikke mindst bero på en grundig drøftelse med skolens parter, så det ikke ender i forhastede hovsaløsninger.

En justering af gymnasiereformen

På det gymnasiale område har det politiske fokus gennem nogen tid først og fremmest været på de strukturelle forandringer af elevoptag, institutioner og økonomifordeling. Aftalen om optaget er under implementering, mens det stadig står tilbage at finde løsninger på institutionsstruktur og økonomimodeller. Det ville være ønskeligt, hvis disse forandringer snart blev fulgt op af justeringer af gymnasiereformen fra 2017.

Temadebat

Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet?
Altinget Uddannelse spørger i denne debatrække interessenter fra både grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksen-efteruddannelserne, hvad de vil have mindre af.

Hvordan ville de eksempelvis frigøre tid i undervisningen, hvis de kunne bestemme? Er der noget, de vil pille af skoleskemaet?

Er der generelt opgaver, skoler og institutioner klarer i dag, som de ikke burde beskæftige sig med? Og er der noget særligt, lærerne, lederne eller eleverne vil af med?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De gode erfaringer med karakterfrihed kunne blandt andet følges op med nye initiativer, der generelt kunne begrænse anvendelsen af karakterer i gymnasiet.

Mest presserende fremstår umiddelbart behovet for at afskaffe grundforløbet i gymnasiet. Intentionen om at give eleverne et godt grundlag for at vælge studieretning er ikke blevet tilstrækkeligt indfriet.

Og kritikken af grundforløbet er massivt fra både elever og lærere, der påpeger, at konstruktionen både har negative konsekvenser for elevernes trivsel og medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af både elevernes og lærernes tid og skolernes ressourcer i det hele taget.

Der er vist efterhånden en meget bred erkendelse af, at grundforløbet er en fejlkonstruktion. Det er derfor svært at se en begrundelse for ikke at handle. Lad os nu få det grundforløb afskaffet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

0:000:00