Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling

Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser.

I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af? Skoledagens længde er trods alt begrænset.

Det er helt forståeligt, at man i skoleverdenen bliver lidt mismodig, når man hele tiden må lytte til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse.

Hvad er skolens opgave?

En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på skoleskemaet, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles.

Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion.

Karsten Suhr
Formand, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

De fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre.

Men selv grundstenene, altså hvad der er de grundlæggende færdigheder, ændrer sig jo også over tid. Hvad er grundstenene – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?

Verden står ikke stille

En ny undersøgelse fra Vive, Basale færdigheders betydning for beskæftigelse, viser, at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.

Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide "noget", men også vide, hvordan man opsøger ny viden. Verden står ikke stille.

Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, it-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af grundstenene i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med blandt andet social og kulturel forståelse.

Det fantastiske og det frustrerende

Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige synsninger om, hvad skolen skal være og opnå.

Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i alt det nye. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.

Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det.

At stille spørgsmålet: "hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?" er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at lave skole.

Spørgsmålet er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.