FGU-chef: FGU er på rette kurs, men med kaotisk skumsprøjt agterud

Af Lise Dahl-Meyer
Økonomi- og administrationschef, FGU Syd- og Vestsjælland

Så blev FGU søsat. En vildt vigtig reform har taget form. Med som last er bred politisk opbakning fra Christiansborg, opbakning fra kommunerne og opbakning fra medarbejdere og lokale interessenter. Det er en god start og en vigtig start for en samfundsmæssig vigtig reform, som skal tales op, og som skal lykkes.

FGU har lagt fra kaj, og skibet har sejlet i fem måneder. Fem måneder, som i enhver fusion og transformationsproces til tider har været præget af frustrationer, usikkerhed og uro.

Det må man forvente ved implementeringen af en så omsiggribende reform.

Der har dog i denne proces været ekstreme og dybt kritisable udfordringer på fundamentale rammebetingelser, som har været uden for institutionernes hænder. De to helt store udfordringer har været it og (manglende) studieadministrativt system.

It-system har gjort processen sværere
FGU er som den første uddannelsesinstitution blevet pålagt at anvende Statens IT. Der var i løbet af foråret store protester mod dette, og jeg var selv én af de store kritikere, da kaosset helt åbenlyst stak op af vandet forude.

Opstarten har ligeledes været præget af medarbejdere, der på trods af helt urimelige og uacceptable vilkår har navigeret FGU på rette vej, og som har bevaret gejsten og det høje faglige niveau. 

Lise Dahl-Meyer
Økonomi- og administrationschef, FGU Syd- og Vestsjælland

Derfor var det også ekstra frustrerende, at vi i løbet af sommeren måtte bede dygtige it-medarbejdere rundt på de fusionerede skoler om at pille eksisterende og velfungerende netværk ned for i stedet at få sat Statens IT's systemer op, som slet ikke var − og stadig ikke er − gearet til opgaven.

Det har været et helt unødvendigt drivanker i en opstartsfase og har gjort en i forvejen svær fusionsproces endnu sværere. Man må håbe, at man trods alt har lært af disse udfordringer, så man i fremtidige implementeringsprocesser vil være gearet på et helt andet niveau. Stabil drift er fundamentalt for at kunne navigere i en forandringsproces og samtidig holde skarp fokus på kerneydelsen, så ingen unge bliver tabt i processen.

Urimelige vilkår for medarbejdere
Opstarten har ligeledes været præget af medarbejdere, der på trods af helt urimelige og uacceptable vilkår har navigeret FGU på rette vej, og som har bevaret gejsten og det høje faglige niveau. Og den vigtigste ressource på FGU er personalet.

FGU har taget afsæt i fusioner. Men det har ikke kun været fusioner af skoler. Det har i den grad også været fusioner af mennesker. Mennesker med meget forskellig faglig og erfaringsmæssig baggrund, mennesker fra forskellige kulturer og mennesker, der for nogens vedkommende ikke selv har valgt at blive virksomhedsoverdraget.

De har heller ikke valgt – eller erfaring med – at arbejde med denne målgruppe. Det har krævet nogle ledelsesmæssige beslutninger, der har givet dønninger i organisationen. Men der er handlet ud fra de vilkår, der er blevet os givet.

En af de største opgaver i det nye år bliver at fortsætte det vigtige arbejde med udvikling af nye fælles skolekulturer, der skal drive FGU i den rigtige retning.

FGU er underfinansieret
Foreløbig er fremtiden for mig dog præget af en bekymring omkring økonomien. FGU har skullet vedgå sig arv og gæld fra de tidligere produktionsskoler. Det betyder overtagelse af skoler, der har været i så store likviditetsmæssige udfordringer, at der er overtaget gæld, bygninger i forfald, uddateret udstyr og så videre.

Den økonomiske konsekvens af dette bliver mærkbar, idet der skal investeres massivt i disse skoler for at kunne tilbyde et attraktivt tilbud og miljø for de unge.

Herudover er FGU løbende underfinansieret. Et årligt taxameter på cirka 81.000 (2019-tal) per elev skal ud over almindelig drift finansiere et dagligt måltid mad til den unge, arbejdstøj, screeninger, værkstedsdrift på eksempelvis smede-, auto- og køkkenværksteder, hvor maskiner skal afskrives, vedligeholdes og opdateres til tidssvarende niveau.