FGU-leder: FGU-toget mangler ordentligt brændsel og skinner at køre på

Af Karsten Holm Jensen
Skoleleder, FGU Fyn-Kerteminde

Som skoleleder på en af de nye FGU-skoler har jeg taget imod Altingets udfordring om at deltage i debatten om, hvordan FGU'en er kommet fra start. 

Øvelsen er en svær balance mellem loyalitetshensyn og begrænset systematisk national viden. Alligevel har jeg et par bud til debatten, som skal tage udgangspunkt i de to nøgleord 'kompleksitet' og 'kogeplade'.

Kompleksitet medfører brandslukninger
Fra det maskinrum i undervisningsministeriet, som har lavet hele projekteringen af FGU, har jeg citat på, at "FGU-reformen i kompleksitet overhaler reformerne af både folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler". 

Den større kompleksitet skyldes, at hvor de andre var indholdsreformer, er FGU både en indholds- og institutionsreform. Når jeg ser på de tre fyldte ringbind på mit kontor, som indeholder lovkomplekset, fagbeskrivelser, prøvevejledninger, didaktiske principper og så videre, så er kompleksiteten i sandhed enorm.

Men et er tegnebrættet, et andet er byggepladsen, og lige dér ser jeg store problemer.

Sådan er FGU-reformtoget tilsyneladende designet. Kompliceret med al den rigtige retorik, uden ordentligt brændsel, med frakoblingsklare vogne og på skinner, der ikke er lagt.  

Karsten Holm Jensen
Skoleleder, FGU Fyn-Kerteminde

Den slidte metafor med skinner, der lægges, mens toget kører, er noget, der hørte det vilde vesten til. Da produktionsskolerne i sin tid blev etableret, skete det efter flere år med forsøgsprojekter. FGU-toget med alle sine vogne blev derimod sat på de berømte skinner klokken 24:00 natten mellem 31. juli og 1. august 2019 uden tilstrækkelige etableringsmidler, uden testkørt it og uden en etableringsstrategi.

Det medførte og medfører fortsat brandslukninger af forskellig styrke og art. Brandslukninger slukker ikke bare brande. Brandslukninger er også de mest effektive til at slukke strategier.

Designet til at minimere brug af FGU
Mit andet nøgleord, 'kogeplade', rimer lidt på brandslukning.

Med undtagelse af specialiseringerne i sundhedsvæsenet ses der på de seneste årtiers sammenlægningsreformer med stigende skepsis. Er det nu også rigtigt, at stort altid er godt, spørges der. Skat og politi springer i alt fald i øjnene.

Jeg spurgte derfor på et tidspunkt FGU-maskinrummet til formålet med at samle skoler i institutioner. Jeg fik det klare og ærlige svar: "Husk kogepladen – FGU er med sin kommunale finansiering på 65 procent designet til at motivere kommunerne til at minimere brugen af FGU. I takt med at det sker, er institutionerne redskab for tilpasninger – herunder naturligvis også eventuelle skolelukninger".

En borgmester og FGU-bestyrelsesmedlem har udtrykt det samme: "Når jeg sidder i min kommune, ønsker jeg minimal brug af FGU – når jeg sidder i FGU-bestyrelsen, ønsker jeg mange elever".

Sådan er FGU-reformtoget tilsyneladende designet. Kompliceret med al den rigtige retorik, uden ordentligt brændsel, med frakoblingsklare vogne og på skinner, der ikke er lagt.

Væk med brandslukning og kogeplade
Hvorfor al den jammer fra en skoleleder, vil nogen måske undre sig. Det er ikke jammer. Blot en debatrøst fra en oprindelse, hvor en skovl blev kaldt en skovl og en spade for en spade.

Men hvorfor så ikke bare forlade jobbet, vil andre måske også spørge. Fordi jeg er dedikeret og insisterende på, at uafklarede unge med praktisk præference i FGU skal have samme rettigheder og muligheder som uafklarede unge med boglig præference har i gymnasierne.

Dét tjener den enkelte og samfundet. Det burde være let at se. Væk med brandslukning og væk med kogepladen.