FGU-vejleder: Det er svært at finde fællesnævnere at samle sig om på FGU

Af Trine Bloch Nielsen
Koordinator for vejledningen i FGU-Hovedstaden

Vi var stolte, da vi rullede de røde løbere ud, hejste flaget og bød de første FGU-elever velkommen til FGU-Hovedstaden mandag 12. august. Månederne forinden var et stort kapløb med tiden for os vejledere.

Vi skulle have styr på målgruppevurderinger, uddannelsesplaner, eleverne fra den kombinerede ungdomsuddannelse og produktionsskoleelever, tale med UU-vejledere, forældre og elever.

Uden understøttende it og studieadministrative systemer lykkedes det os på mirakuløs vis at få placeret elever og givet dem besked om, hvornår de skulle starte, og på hvilken skole de skulle møde op.

Vi åbnede døren for over 1.000 elever den morgen – der blev skrevet uddannelseshistorie.

Vi kunne ånde lettet op, den hellige grav var velforvaret, troede vi! For her fire måneder efter har det vist sig at være én af de mindre af vores udfordringer, altså at få alle de unge transporteret ind i det store FGU-maskinhus.

Vi vil rigtig gerne skabe et tilbud, der rimer på kvalitet og tilgodeser alle unge i målgruppen, som tilgodeser alle deres forskellige behov, og som ikke blot er tilpasset laveste fællesnævner.

Trine Bloch Nielsen
Koordinator for vejledningen, FGU-Hovedstaden

Hensigtmæssigt og meningsfuldt for unge
At lægge de mange forskellige forberedende tilbud sammen til et stort og samlet tilbud har selvfølgelig sine helt åbenlyse fordele for de unge:

Én indgang, det tætte samarbejde mellem den kommunale ungeindsats, den unge og FGU, løbende optag og mulighed for sporskifte undervejs i forløbet.

Det er svært at være uenig i grundtanken om, at alle skal have lige mulighed og adgang til de forberedende tilbud på en smidig og fleksibel måde – et fast track for både kommunerne og de unge.

Ligeledes hilses den helhedsorienterede og praksisnære undervisning meget velkommen. Alt for mange unge har i lang tid siddet på forskellige forberedende undervisningstilbud, som ikke har imødekommet deres behov eller bragt dem videre i uddannelse eller job.

For de unge bliver FGU'en uden tvivl en både mere hensigtsmæssig og meningsfuld vej til at opnå de kompetencer, som gør, at de kan søge ind på deres drømmeuddannelse eller få det job, som de ønsker.

Nogle har brug for tydelige rammer
Men der er store grupper af unge, som vi skal sikre ikke bliver efterladt alene tilbage. Nogle af dem er i forvejen vant til ikke at passe ind i uddannelsessystemet og dermed faktisk dem, som FGU'en i høj grad skulle være et godt tilbud til.

Det gælder for eksempel de unge, som har funktionsnedsættelser blandt andet inden for autismespektret eller ADHD, de unge med svære følelsesmæssige udfordringer, unge, som ikke har erkendt deres udfordringer, og som ingen strategier har til at håndtere deres funktionsnedsættelser.

Loven giver ikke disse unge mulighed for at søge studiestøttetimer (SPS), og det kan være en udfordring for flere af dem at profitere af den tværfaglige og projektorienterede undervisning. Ligeledes er timetallet på FGU'en svært for denne gruppe at honorere.

Vi skal være særligt opmærksomme på de her unge, da de i forvejen har alt for mange crossroads og u-turns med i skoletasken. De har brug for, at rammerne er tydelige, at vejene ikke er for glatte at køre på, men ligeledes og vigtigst: at kravene og tempoet bliver tilpasset de ressourcer, som de har til rådighed. Vi skal udvise tillid til, at de gør det bedste, de kan, og at de mest af alle ønsker at lykkes.

Både brug for krybespor og intensiv undervisning
En anden gruppe af vores unge er dropout-gymnasie og -efterskoleelever, hvor livet pludselig og af mange forskellige og forståelige årsager rammer og gør ondt. Hvor for eksempel angst, spiseforstyrrelser og depressioner i en periode fylder alt.

De er fagligt stærke og har ikke nødvendigvis brug for opkvalificering, men derimod for at mærke fællesskabet omfavne dem i en svær tid i deres ungdom. De har brug for, at tempoet er langsomt, og trygheden stor.

Set fra et vejledningsfagligt perspektiv og for at blive i "vej"-metaforen, er det ofte her, at krybesporet i en periode er den eneste farbare vej for at sætte foden sikkert på speederen og igen få øje på målet.

En tredje gruppe er alle vores tosprogede elever, velfungerende, dygtige og pligtopfyldende, men sent ankomne til Danmark. Det, de kæmper med, er at lære det danske sprog.

Det er vigtigt, at vi kan tilbyde dem et forløb, hvor de i en periode får solid og intensiv undervisning i dansk som andetsprog i alle fag for herefter på en let og smidig måde at blive indsluset til den helhedsorienterede og praksisnære undervisning.

Her gives der nemlig rig mulighed for af afprøve og udvikle sproget på en autentisk og meningsfuld måde.

Hvordan passer EGU-elever ind?
Derudover er der vores elever fra erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som går på en uddannelse, der veksler mellem praktik og skole. De er også blevet en del af FGU'en. Hvorledes passer FGU-hatten på deres hoved? Hvor er fleksibiliteten for dem, når de mellem praktikker skal have korte skoleophold, som dels understøtter virksomhedspraktikken med teori og opkvalificerer dem med dansk og matematik, hvis de skal ind på en erhvervsuddannelse efter FGU?