11 forskere: Fødekæden fra folkeskolen til de sproglige professioner er brudt sammen

Regeringen ønsker at give mere frihed til skolerne, blandt andet ved at afskaffe målsætningen om 95 procent kompetencedækning (altså kravet om, at undervisningen varetages af lærere, der er uddannet til at undervise i de pågældende fag).

Det øger imidlertid risikoen for, at flere sprogfag undervises af ikke-sproguddannede lærere (som det allerede er tilfældet, særligt i indskolingen). Selvom vi forstår ønsket om at skabe en tryg ramme for eleverne i indskolingen, anser vi dette for yderst problematisk.

Motivation for at lære sprog fremmes bedst via sprogundervisning af høj kvalitet, og det forudsætter lærere med viden om sprogdidaktik.

Sprogundervisning af sproglærere

Kravene til sproglærere er i dag radikalt anderledes end dengang, de selv gik i skole

Forskere
Se afsendere i faktaboks

Kravene til sproglærere er i dag radikalt anderledes end dengang, de selv gik i skole.

Den tidlige engelskundervisning stiller andre og større krav til læreren, der både skal levere kreativ og varieret begynderundervisning målrettet indskolingselever, og samtidig tage højde for, at nogle elever allerede kan en del engelsk, når de starter i skolen.

Det er i denne tidlige undervisning, at elevernes forståelse, interesse og motivation for sprog grundlægges, og hvor deres første sprogstrategier etableres. Derfor er det i alle fags interesse, at eleverne allerede i indskolingen modtager en kompetent og motiverende sprogundervisning af sproguddannede lærere.

I udspillet fremhæves behovet for kreativ og praktisk undervisning. Inden for sprogundervisning kan dette eksempelvis forstås som undervisning, der trækker på kreative og æstetiske læreprocesser; undersøgende og eksperimenterende undervisning, og undervisning, der giver eleverne mulighed for at trække på deres tværsproglige ressourcer.

I dag arbejder sproglærerstuderende på læreruddannelsen med sådanne undervisningsmetoder. Men forudsætningen for, at metoderne når ud i folkeskolen, er naturligvis, at de praktiserende lærere også har disse kompetencer, og om nødvendigt kan tage efteruddannelse, der giver dem adgang til de nyeste undervisningsmetoder.

Netop efter- og videreuddannelse i sprogfag er noget, der har været efterspurgt siden Danmarks Lærerhøjskole blev til Danmarks Pædagogiske Universitet (sidenhen en del af Aarhus Universitet), og sprogfagene blev nedprioriteret.

Ifølge undersøgelser får alt for få sproglærere i dag mulighed for at videreuddanne sig. Det forringer lærernes muligheder for at tilbyde eleverne tidssvarende sprogundervisning, og det kan desuden være til skade for deres fortsatte engagement i folkeskolen.

Tag eksperter med ombord

Vi byder regeringens ønske om at åbne for en bredere række af valgfag velkommen. Modellen i det nye forslag vil i teorien gøre det muligt at oprette ekstra sproglige valgfag som eksempelvis arabisk, grønlandsk, ukrainsk, et tværfagligt valgfag med fokus på interkulturalitet, eller en tværsproglig introduktion til fransk, italiensk og spansk .

Det anser vi for prisværdigt, idet sådanne fag kan stimulere elevernes sproglige nysgerrighed. Men vi må pege på, at både fransk som valgfag såvel som det ellers lovende forsøg med spansk som tre-årigt valgfag, allerede blev umuliggjort med indførelsen af obligatoriske to-årige valgfag.

Dette løses ikke med modellen i det nye forslag, hvilket vi finder bekymrende, da det begrænser mulighederne for internationalisering.

Folkeskoleudspillet tager fat i flere problemer, der også gælder sprogfagene – herunder det høje prøvetryk, der kritiseres for at have en negativ effekt på hverdagens sprogundervisning, og det italesætter behovet for nytænkning også i forhold til læreplanerne.

Vi er enige i, at der er behov for nytænkning – også i sprogfagene! Vi mener imidlertid, at denne nytænkning bør tage udgangspunkt i den nyeste viden inden for sprogtilegnelse og sprogdidaktik, og at sproglærere, læreruddannere og sprogdidaktiske forskere derfor bør tages med ombord.