Forskningsledere: Udeundervisning er kommet for at blive

For kort tid siden genstartede mange af landets 5.-8. klasser med undervisning en dag om ugen udenfor. Det har fået mange til at spørge, om det virkelig kan gavne ret meget andet end børnenes gensynsglæde. Er udeundervisning alene en god antismitte-foranstaltning, eller er der et pædagogisk perspektiv?  

En ugentlig dag i det fri kan være en god start for eleverne, men blot det at være ude har i sig selv ikke noget med god udeundervisning at gøre.

Udendørsundervisning skaber andre muligheder
Udeskole er et velegnet pædagogisk rum for elevernes læring, trivsel og motivation, hvis det kobles til den faglige undervisning.

Lærere med mange års erfaring med udeundervisning beskriver, at de oplever at bibeholde deres professionelle mestring af undervisning og får et bedre indblik i elevernes udvikling og dannelse.

Karen Barfod og Andreas Rasch-Christensen
Forskningsledere, VIA University College

Berlingske beskrev genåbningsdagen for 5-8 klasse med overskriften ”De troede, at regnvejret ville blive den store udfordring for udendørs undervisning – men alt andet endte med at gå galt”.

Det, Berlingske peger på, er ikke manglende faglighed hos lærerne, det danske vejr eller elevernes motivation, men alene det at metroen stod stille i timerne op til, at eleverne skulle mødes på Amager Strand. For læreren var grundigt forberedt, eleverne havde baggrundsviden, og vejret er, som det er i Danmark, men infrastrukturen svigtede.

Det svarer til, at cyklen er punkteret, når eleven skal i skole, at skoleporten går i baglås eller at brandalarmen går i gang og sender alle elever ud af klasseværelset. God undervisning indeholder de samme grundlæggende elementer, hvad enten den foregår i klasselokalet eller på Sjælør station.

Udendørs skabes bare andre muligheder, og det er de muligheder, lærere og elever skal udnytte.

Udeskole stiller krav og skaber stort arbejdspres
Når undervisningen foregår udenfor, stiller det andre krav til klasseledelse, forberedelse og fleksibilitet hos lærerne. Lærerne har det faglige indblik og overblik og kan med det afsæt udvikle relevante aktiviteter i forhold til emnet.

Arbejdes der med miljøbeskrivelser i dansk, kan uderummet anvendes til elevernes oplevelser eller formidlinger af litteraturens steder. Som H.C. Andersens Den Grimme Ælling: ”Der var så dejligt derude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn …  Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om”.

Lærere med mange års erfaring med udeundervisning beskriver, at de oplever at bibeholde deres professionelle mestring af undervisning og får et bedre indblik i elevernes udvikling og dannelse. De oplever samtidig et stort arbejdspres ved selv at skulle finde på relevante faglige aktiviteter og rammer for undervisningen.

Følgelig er der gennem de senere år og ved den sidste genåbning inden sommerferien i tæt samarbejde med mange af Danmarks erfarne udeskole-skoler udarbejdet gratis inspirations- og undervisningsmaterialer. Mange af dem er formidlet gennem film og frit tilgængelige på websites.

Ingen mirakelkur
Nu er det ikke nødvendigvis sådan, at man kan plukke et udeforløb fra en skole ned fra hylden og implementere det 1:1 på en anden skole. Elever og lærere har forskellige baggrund, forudsætninger og undervisningsstrategier.

Men det kan godt inspirere, og undervisning udenfor kan lige så vel være en undersøgelse af byens geometriske figurer i matematik, som det kan være naturfagsundervisning ved Brabrand sø.

Udeskole er ingen mirakelkur for elevernes trivsel og læring, men undersøgelser peger på, at elever på mellemtrinnet bliver mere motiveret af at blive undervist ude sammenlignet med tilsvarende inde-klasser.

Elever ser ud til at udvikle sig fagligt og socialt, når undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem ude og inde.

Fortsat udeskole kræver tillid til lærerne
Der er faglige aktiviteter, der er mere velegnede til de formål end andre. Læsetræning kan være en kold og umulig opgave under åben himmel, men en hyggelig aktivitet i et lunt hjørne. Men der kan godt arbejdes med tekster i landskabet. Eksempelvis på kirkegårde, hvor der både ligger modstandsfolk, tyske flygtninge og ilanddrevne britiske flyvere begravet.

Bag hver sten ligger stærke personlige fortællinger om en tid, der kan synes fjern for eleverne. Her kan eleverne arbejde med de enkelte sten, stedet og konteksten. Det åbner en god mulighed for samtale og forståelse for den tid, hvor digtene blev skrevet

At skabe strukturelle muligheder for at lærere og elever kan fortsætte udeundervisningen på grund af faglige og pædagogiske potentialer, og ikke på grund af smittefrygt, kræver tillid til lærernes professionalitet og faglighed.

Den tillid oplevede mange lærere ved sidste genåbning, hvor også lokalsamfundet inviterede eleverne ind på idrætsanlæg og velegnede private arealer. Skoleledelserne har nu flere erfaringer med, hvad der skal til, og med kommunalforvaltningens opbakning kan der praktiseres udeundervisning i årene fremover, hvor covid-19 forhåbentlig er endegyldig tæmmet.