Haarder om fremtidens skole: Børnene har brug for kundskaber, kundskaber, kundskaber

”Verden er i forandring og fremtiden har aldrig været vigtigere”.

Det var i alt fald påstanden i debatbeskrivelsen, da Instituttet for Fremtidsforskning fredag morgen inviterede til folkemødedebat hos Altinget i København.

Instituttet for Fremtidsforskning havde indbudt tre paneldeltagere til at debattere, om man kan ”ruste yngre generationer bedre til at tackle kommende udfordringer ved at få fremtiden på skoleskemaet”.

Vi skal tage det roligt med hensyn til, at tingene forandrer sig og at jobbene forandrer sig. Det er stadigvæk de basale kundskaber, som børnene har brug for

Bertel Haarder

I panelet sad en mand, som i alt fald kan sin forhistorie på skoleområdet.

Danmarkshistoriens længst siddende undervisningsminister, Bertel Haarder, gav via en videoforbindelse fra Allinge sit besyv med.

Og herfra lød opfordringen, at skolen skal holde fokus på kundskaber, kultur og historie.

For når 20 procent af en ungdomsårgang fortsat ikke får en uddannelse, er verdensmål, klimakrise og fremtidssnak ifølge Bertel Haarder ikke løsningen.

”Det kan være meget godt, men børnene har brug for at kunne noget. De skal først og fremmest kunne læse og skrive. Det bliver vigtigere end nogensinde. Det må ikke skubbes til side.”

”Men de skal også lære håndværk allerede i skoletiden. Det er der ikke rigtig nogen lærere, som kan eller er rustet til i tilstrækkeligt omfang,” sagde den tidligere undervisningsminister og fortsatte:

”Det er helt konkrete kundskaber og færdigheder, de skal have. Og så skal de også have lidt kulturel fornemmelse. Jeg er varm tilhænger kanoner, for der er altså nogle forfattere, man lige skal møde på vejen igennem skolen. Der er nogle begivenheder i historien, som man lige skal kende. For hvis man ikke har et historisk perspektiv på tilværelsen, så kan man heller ikke forestille sig, at man kan forandre tingene.”

”Vi skal kende historien, for at vi kan fortsætte den og forandre det samfund, vi har i dag. Og det har vi jo i den grad brug for. Der har børnene brug for kundskaber, kundskaber, kundskaber.”

”Det er det, der hjælper, og ikke skrækscenarier og orienteringer om alle mulige problemer på hele jordkloden. Det skal vi vente med, til de bliver større. Vi skal først og fremmest give dem mulighed for at hjælpe sig selv på en række forskellige områder.”

Lammende trusler
Moderatoren på debatten, var direktøren for Instituttet for Fremtidsforskning, Daria Krivonos, og hun ville gerne vide, hvordan Bertel Haarder forholder sig til at lave skole, når fremtidens jobfunktioner i høj grad er ukendte.

Ifølge Daria Krivonos befinder vi os nemlig for første gang i historien et sted, hvor vi ”faktisk ikke ved, hvilke kompetencer, vores børn skal bruge for at komme igennem”.

Hvordan uddanner man til det, spurgte hun Bertel Haarder.

Han svarede:

”Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke skal uddanne folk til ét ganske bestemt job. Vi må bare ikke drage den fejlslutning, at så skal børnene bare arbejde med noget generelt. For det er altså det konkrete, som giver børnene oplevelsen af, at nu er der noget, de kan. Nu har de lært noget. Nu er der fremskridt.”

”Vi skal tage det roligt med hensyn til, at tingene forandrer sig og at jobbene forandrer sig. Det er stadigvæk de basale kundskaber, som børnene har brug for – uanset hvad. Og hvis man vil sætte dem i stand til at gøre noget ved klimakrisen og alt det andet, der truer os, så er det altså basale kundskaber, de skal have,” lød det fra Bertel Haarder, som advarede mod ”hændervridende orientering om alt det, der truer os – og som kun kan lamme og tage livslysten fra børnene.”

Bæredygtighed ind i fagene
Med i debatten sad også Anna Enemark, generalsekretær for UNESCO Danmark, og Caroline Holdflod, talsperson for grundskoleområdet hos Uddannelser for Fremtiden.

Caroline Holdflod er derudover også forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

Hun indledte sin første taletid med at give Bertel Haarder ret.

”Vores største uddannelseskrise handler om, hvor mange børn, vi ikke formår at lære at læse og skrive, når de forlader skolen. Derfor skal vi have fokus på nogle fag.”

Men her kommer bæredygtighedsspørgsmålet så ind i billedet for Caroline Holdflod.

For hun mener nemlig, at bæredygtighed skal fylde mere i fagene.

”Vi prøver at udvide vores formål i folkeskolen, på læreruddannelsen og i hele uddannelsessystemet til, at den demokratiske dannelse suppleres med en bæredygtig dannelse. Vi skal i fagene klæde elever bedre på til at forstå menneskets samspil med naturen og i højere grad se os selv som en del af økosamfundet – og ikke bare se naturen som en ressource,” sagde hun blandt andet.

Bredere forståelse af klasserummet
Daria Krivonos ville herefter vide, hvordan man rammer den rigtige balance mellem at lære om klimaudfordringer uden at ikke paralysere skolens børn med klimaangst.

Til det svarede Caroline Holdflod:

”Det er en meget vigtig balance. Den grønne omstilling er noget, de voksne skal klare. Men dét, at lære at leve i naturen med omtanke for den og at vide, om en rødspætte er en fisk eller en fugl, det er vigtige elementer for børn.”

”Jeg tror sagtens, vi kan arbejde ind i fagene og arbejde med litteratur, som forholder sig til klimaet. Vi kan komme ud og bruge naturskoler mere. Arbejde med en bredere forståelse for, hvad klasserummet kan være. Det er det, det skal handle om. Ikke, at eleverne skal bruge alle deres frikvarterer på at samle plastik eller andet.”