Lærer i håndværk og design: Vi taber mange elever i den akademiserede folkeskole

DEBAT: Som lærer oplever jeg ofte elever, der blomstrer op, når de får en hammer og en sav i hånden. Folkeskolen har fokus på tests af boglige mål, og der mangler tid til at integrere praksisfagligheden i undervisningen, skriver lærer Katrine Dalin Diduch.

Af Katrine Dalin Diduch
Lærer, Skælskør Skole, og faglig rådgiver for håndværk og design, folkeskolen.dk

Der var engang en dreng. Han gik i 3.klasse. Han var en stor dreng med krudt i røven. Vi kender alle typen. Typen, der let kommer til at kede sig. Kommer til at snakke i timerne. Ikke sidder stille. Forstyrrende for elever og lærere.

Jeg underviste drengen i natur og teknologi. Et fag, der kan være utrolig interessant. Eller utrolig kedeligt. Det sidste for en dreng med krudt i røven. På trods af mange timers velforberedt og anderledes undervisning.

En dag skete der noget. Undervisningen foregik i håndværk- og design-lokalet. Vi skulle bruge sav og hammer. Arbejde i træ. Drengen ændrede sig. Han blev aktiv og deltagende. Omhyggelig og hurtig.

Og pludselig var han en elev, der hjalp andre elever. Han var glad. Havde fundet sin plads. 

En dreng, der ikke passer ind
Eksemplet er ikke enestående. Mange gange oplever jeg elever blomstre, når de får værktøj i hånden. Når de kommer væk fra borde og bøger.

Det er ikke en revolutionerende observation. Mange ser det. Mange gør noget ved det.

Men der er flere, der ikke gør noget ved det. Og grundene er mange. Det vender jeg tilbage til.

For umiddelbart efter det fede forløb i håndværk og design tikkede der en besked ind på intra. Den omhandlede drengen med krudt i røven. Der stod, at samtlige undervisere skulle være ekstra opmærksomme på ham.

Han var bogligt svag, han snakkede og forstyrrede i undervisningen. Der var en handleplan for, hvad der skulle gøres, når ovennævnte skete. Vi skulle dokumentere hans adfærd.

Drengen i 3. klasse er et klasseeksempel på et resultat af den akademiserede skole. Han passer ikke ind. Fordi vi har næse for bøger og borde i stedet for hammer og høvlebænk. Grundene er mange.

De høje boglige krav og forventninger, med tests og prøver som middel mod målet.

Og tid. Der er et mismatch mellem, hvad eleverne skal kunne, og tiden, der er givet.

Praktisk undervisning tager tid
Jeg er en praktisk lærer. Jeg prioriterer praktiske elementer i undervisningen. Om det er dansk i 7. klasse eller natur og teknik i 1. Det kræver tid.

Mine kolleger bruger tiden sikkert. Så de med sikkerhed når målene for de boglige fag.

Resultatet er elever, der ikke passer ind. Som drengen med krudt i røven. Elever, der bliver skoletrætte. Allerede i 3. klasse.

Elever, der ikke udfordres både bogligt og praktisk. Mister lysten til skole. Og dermed også muligheden for at finde ud af, hvad de er gode til. Med sidegevinsten, at vi kan miste mange gode mulige håndværkere. Det er ikke målet med folkeskolen.

Inddrag lærerne
Derfor er det godt, at debatten rejses. Og det virker til, at alle debattører er enige. Der skal gøres noget.

Enighed er godt. Men gode intentioner ændrer ikke noget. Handlinger gør. Regeringen prøver at handle ved at indføre praksisfaglig vurdering af eleverne og indlede drøftelser i folkeskoleforligskredsen om styrkelse af praksisfagligheden i skolen. Det er fine forslag. Men at tro, at endnu en topstyret beslutning fra forligskredsen vil virke, er dumt.

Læreren skal med i beslutningerne. Det er os, der har mange års erfaringer med elever med krudt i røven. Det er os, der forbereder og udfører den gode praktiske undervisning. Det er os, der tænker de praktiske elementer ind i alle fag. Fordi vi slet ikke kan lade være. Fordi vi mener, at vejen til viden ikke kun går gennem borde og bøger, men også igennem hammer og høvlebænk.

Såfremt I er enige i, at der skal lærere med ved bordet, er I mere end velkomne til at ringe til mig eller en kollega. Vi er dem med kloge hænder. Og kloge hoveder.

Forrige artikel Verdens bedste danske skole: PISA kan lære af Danmark Verdens bedste danske skole: PISA kan lære af Danmark Næste artikel KL: Målsætninger får ikke unge til at vælge erhvervsuddannelser KL: Målsætninger får ikke unge til at vælge erhvervsuddannelser
  • Anmeld

    Torben Snarup Hansen · demokratisk påvirkningsagent

    drenge i skolen

    Der var et par gutter i syvende eller ottende klasse - i en almindelig folkeskole. De havde svært ved at sidde stille i timen og ved at koncentrere sig om "det boglige". Det førte til ballade og hærværk, og så blev forældrene indkaldt til møde. Skolelederen var heldigvis en engageret, realistisk indstillet og seriøs kvinde. Efter nogen tids debat om problemerne lagde hun kortene på bordet: "Vi må erkende, at skolen ikke har plads til drenge!" - Noget helt andet: Fatter Folketingets og kommunalbestyrelsens medlemmer overhovedet, hvad der foregår - d.v.s. hvordan børn og unge er skruet sammen?

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om at finde en platform....

    Indlægget er helt rigtigt, som tidligere ansat i erhvervsskolereform, herunder tidligere fagkonsulent i samme regi i undervisningsministeriet, så kan det kun bekræftes. Debatten, som den kører lige nu, har overhovedet ikke ændret karakter, fra den, der kørte i 1997, 2002 og 2007 - det er de samme tårde den følger.

    Ingen vil tage lærlinge, unge vælger den “sikre” vej, det almene gymnasium, valgene er ofte stipuleret af folkeskolens fortrukne spor, og ikke nødvendigvis af elevernes muligheder og ikke mindst af dette:

    Et valg i 16/17 års alderen er ikke nødvendigvis et livstidsvalg, men derimod et platformsvalg, og lige præcis der, er et erhvervsskolevalg ikke den dårligste løsning, det kan føre til hvad som helst...

    Her spiller historiefortællingen ind, og der er fokus ofte ikke rettet mod den gode fortælling om andre valg end den, der tog sit udgangspunkt i en studentereksamen. Og det er der sørme heller ikke noget nyt i, men..

    Vend den om fortæl de gode historier om de, der fra en snedkeruddannelse, blev til designere, af nye møbler. Og for ikke at lade den stå alene i vores uendelige stræben efter forsiderne, historien om den murer, der forblev murer, og i en lang periode var med til at bygge huse, mure vægge op, pudse ditto.

    Og det er vel heller ikke så ringe endda, find selv et utal af erhvervsuddannelser, der rummer gode liv, og ikke mindst gode platformsmuligheder.

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Konsulent og projektleder

    Akademisering - skældsord eller mere forståelse.

    Du har så meget ret i dine præcise iagttagelser og lige så meget uret i din forhastede og noget floskelagtige konklusion. Det er en vis doven pseudoakademisering, der er den ene del af problemet. Den anden er den forsimplede opdeling af verden i hånd og ånd - praktikere og akademikere - og den har intet med akademisme at gøre. Nej, ret beset har vi formentlig brug for en endnu skarpere akademisering til forståelse af, hvad der er remtrækket i læring og forståelse. Det vil nemlig helt sikkert understøtte pointen i dine observationer.

  • Anmeld

    Christian X

    Den traditionelle boglige skole

    Samfundsudviklingen går så stærkt, at alt for mange forældre og dermed børn er efterladt på perronen.
    Det kan bla. aflæses i manglende kompetencer, stress, mistrivsel, misbrug og faglige problemer helt oppe på universitetsniveau.
    Skolens opgave må derfor oprustes til at løfte en bredere dannelses opgave (både personligt, socialt, sundhedsmæssigt, praktisk og bogligt).
    Mange unge ville være langt bedre tjent med en praktisk uddannelse, men ingen har rustet dem til at vælge og gennemføre en sådan.

    Flere tiltag er nødvendige:
    Opbyggelig opdragelse og dannelse allerede i indskolingen og gennem hele skoleforløbet.
    Indføre et orienteringsfag hvor sundhed, selvhåndtering, socialisering, trafiksikkerhed, seksualundervisning, klassens time, mobning, privat økonomi, studievejledning etc.
    Mulighed for at differentiere faglig/metode/retning (klassisk bogligt, praktisk håndværk, sociale kompetencefag/metode samt efter særlige forhold som kunstneriske/elite ordninger/ekstra undervisning fra 6. klasse
    Niveau differentiering i fag som matematik, engelsk og tysk (som for 40 år siden) fra 4. klasse.

  • Anmeld

    Niels P Sønderskov · Informationspsykolog

    Akademisering?

    Lærer Katrine Dalin Diduch burde nok vide, at formålet gennem skolens 200-årige historie har været, at lærer børnene at læse, skrive og regne. Tidligere for at poderne kunne svare rigtigt på præstens spørgsmål til konfirmationen, men i dag stilles der krav til disse færdigheder også for smeden, tømreren, elektrikeren og øvrige håndværkere.

    Selve faget kommer de til at lære - med Katrines forberedelse til læsestoffet og udregningerne - når de starter på en erhvervsuddannelse, men uanset hvor meget krudt drengene har i røven, skal de med samme Katrines store opfindsomhed, uden at spilde for megen tid, lære de grundlæggende 'boglige' færdigheder.

    Det har ikke noget som helst med 'akademisering' at gøre! Der er meget, meget lang vej fra de basale færdigheder, der er nødvendige forudsætninger for ungdomsuddannelserne, til et akademisk niveau. Og det vil skolelæreren nok først indse, når hun selv hæves ud over seminarieniveauet med en universitetsuddannelse a la den finske læreruddannelse.