Lærerforening: Giv eleverne tid til at overveje deres uddannelsesvalg

DEBAT: De unge oplever et stort pres for at skulle vælge uddannelse i udskolingen. Giv dem individuel vejledning og mere tid, skriver Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening.

Af Bjørn Hansen
Lærer og medlem af Hovedbestyrelsen, Danmarks Lærerforening 

”Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, og giver dem lyst til at lære mere.”

Det er teksten i folkeskolens formålsparagraf. Hvilken form for uddannelse er naturligvis ikke beskrevet, men en del af de unge gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, og balancen i de unges valg mellem en gymnasial og en erhvervsuddannelse er ikke god. Derfor ser Danmarks Lærerforening også på, om en styrkelse af undervisningen i de ældste klasser kan være med til at ændre det mønster.

Mange skoler arbejder allerede nu med, at eleverne i de ældste klasser får en mere praksis- og anvendelsesorienteret undervisning, hvor boglige og praktiske aktiviteter i fagene styrker elevernes udbytte af undervisningen. Udbredes denne undervisningsform vil alle elever kunne få mulighed for en øget oplevelse af tværfaglige praksis- og projektorienterede undervisningsforløb og prøveformer, der kan tilrettelægges til gavn for både den enkelte elev og hele klassen.

Det vil også give muligheden for at vurdere elevens praksisfaglige færdigheder, som sandsynligvis vil være et krav i den nye uddannelsesparathedsvurdering.

Praksisfaglighed skal gælde alle
Disse projektforløb skal indgå i undervisningen uden, at det fører til niveaudeling af eleverne eller for tidlige valg af uddannelse for eleverne. Det er væsentligt, at alle elever i de ældste klasser oplever, at de teoretiske begreber og beregninger kan omsættes til en brugbar praksis. Det vil de alle have glæde af, uanset hvilken ungdomsuddannelse man kommer til.

Samtidig er det væsentligt, at eleverne møder forskellige ungdomsuddannelser og oplever et mangfoldigt arbejdsmarked. Det kan ske, hvis skoleledelsen prioriterer at få igangsat et samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser – med god brug af UU-vejlederne som katalysatorer.

Bevar retten til 10. klasse
Der er mange elever, der ved udgangen af 9. klasse har brug for yderligere afklaring eller faglig opkvalificering. Derfor er muligheden og retten til at vælge at tage et år i en 10. klasse en vigtig forudsætning for at kvalificere alle unges valg af uddannelse.

Mange 10. klasser arbejder allerede praksis- og anvendelsesorienteret i sin undervisning, hvorfor det obligatoriske emne "Uddannelse og Job", som findes frem til 9. klasse, også bør indføres i 10. klasse. I samarbejde med den kommunale ungeindsats og ungdomsuddannelserne vil det føre til endnu flere bedre og sikrere valg af uddannelsesvej, hvor frafald og omvalg minimeres.

Flyt fokus
En nylig undersøgelse fra EVA viste, at de unge i 8. klasse oplever et stort pres på at skulle vælge uddannelse. Klart nok med alle de muligheder, der findes. De færreste voksne vidste vel allerede som 15-årig, hvilken vej deres arbejdskarriere ville tage. Derfor bliver arbejdet med vejledning af de unge en utrolig vigtig opgave.

Hvis vi vil undgå, at elevernes uddannelsesvalg foretages på baggrund af kammeraters valg, forældres velmenende råd (som dog er væsentlige) eller almindelig ubeslutsomhed i en periode af deres liv, hvor hovedet er fyldt af meget andet, skal de alle udfordres af kvalificeret vejledning. En individuel vejledning er nøglen til, at de unge får foretaget et meningsfuldt uddannelsesvalg, hvor evner, motivation og interesser bliver baggrund for deres valg.

Disse tiltag vil kunne flytte elevens fokus fra at skulle foretage et valg af uddannelse til at kunne tilegne sig viden om, hvordan man vælger sig en uddannelse. Vores uddannelsessystem har skabt en mængde muligheder for eleverne, som det kan være rigtig svært at navigere i, derfor skal de gennem undervisning og vejledning kunne skabe sig overblik og tid til at reflektere over mulighederne inden, de træffer et valg.

Forrige artikel Her er årets mest læste uddannelsesdebat Her er årets mest læste uddannelsesdebat Næste artikel Frie rammer svækkede fagligheden på Riisagers skole Frie rammer svækkede fagligheden på Riisagers skole
De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

GYM: Danske Gymnasier vil have lov til at lave én gymnasieskole, der samler alle de gymnasiale uddannelser. "Institutionspolitik" og "overlevelsesstrategi", lyder kritikken fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.