Debat

Lærerforening: Gymnasiet kan samle de mindre privilegerede drenge fra folkeskolen op

Forskning viser, at det er muligt for mange mindre privilegerede drenge at klare sig godt igennem uddannelser, selv om de har klaret sig dårligt i grundskolen, skriver Tomas Kepler.

Drenge fra mindre privilegerede hjem får lavere karakterer end drenge fra den højere middelklasse, og de mødes af anderledes forventninger til deres formåen og fremtidsmuligheder, skriver Tomas Kepler.
Drenge fra mindre privilegerede hjem får lavere karakterer end drenge fra den højere middelklasse, og de mødes af anderledes forventninger til deres formåen og fremtidsmuligheder, skriver Tomas Kepler. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Tomas Kepler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Piger får generelt set højere karakterer end drenge. Tendensen er stigende, og det skal vi naturligvis tage alvorligt. Vi må og skal gøre noget ved skævheden blandt kønnene i uddannelserne. Men vi skal udvise forsigtighed.

For mens vi retter fokus på at løfte drengene, skal vi samtidig passe på, at vi ikke bebrejder pigerne for deres valg. Pigerne skal ikke efterlades med et indtryk af, at de vælger ”forkert”, når de for eksempel målrettet vælger at læse videre.

Den fejl begår avisredaktionerne hvert år efter studieoptaget, hvor det problematiseres, at piger i højere grad vælger humaniora, men i virkeligheden ”burde” vælge STEM-uddannelserne (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Fakta

Køn og karakterer

Hvorfor er der forskel på drenge og pigers faglighed i skolen, og hvordan kommer man den forskel til livs? Det skal en ny ekspertgruppe undersøge. 

Ekspertgruppen er nedsat af regeringen og skal afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret 2023.

I en temadebat beder Altinget forskere og debattører om input til ekspertgruppens arbejde.

I stedet skal vi sætte pris på, at pigerne faktisk følger alle råd og læser videre. Ud fra den tilgang gælder det om at arbejde for en bedre balance mellem kønnene i uddannelsessystemet.

Selvfølgelig skal vi også have drengene med på uddannelsesvognen. Det er bekymrende, at de får markant dårligere karakterer og ligger betydeligt under pigerne i undervisningsministeriets fremskrivninger af uddannelsesfrekvensen.

Af de piger, der forlod 9. klasse i 2018, forventer Undervisningsministeriet, at cirka 72 procent tager en videregående uddannelse. For drengenes vedkommende er tallet 53 procent. Den skævhed skal der rettes op på.

Kønsstereotyper skal bekæmpes

De gymnasiale uddannelser spiller en vigtig rolle i bestræbelserne for at få drengene løftet, så forskellene på karakterer mindskes. Som eksempel opnår piger i gennemsnit mellem 0,5 og 1,3 karakterpoint højere resultat i matematik B målt på tværs af gymnasiale uddannelser.

I de gymnasiale uddannelsers formålsparagraf står der, at undervisningen og hele institutionens dagligliv må bygge på blandt andet ”ligestilling mellem kønnene”. Det betyder, at alle elever i gymnasiet uanset køn skal kunne færdes og trives i mangfoldige, trygge og ikke diskriminerende uddannelsesmiljøer.

Det er decideret uklogt at hæve adgangskravet til gymnasiet

Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Derfor skal skolerne og lærerne være opmærksomme på kønsstereotyper i undervisningen og i skolens liv i øvrigt, så vi sikrer, at piger og drenge har lige muligheder for at folde deres potentiale ud.

Det holder næppe i byretten at påstå, at vi lige præcis på de gymnasiale uddannelser umuligt kan tænkes at have kønsstereotyper inden for dørene. Og vi skal under alle omstændigheder gennem undervisning skabe en kobling til og give vores elever et oplyst og selvstændigt ståsted i et omkringliggende samfund, hvor kønsstereotyper er en realitet og faktor i manges liv.

I GL anbefaler vi, at øget viden om kønsstereotyper i gymnasieuddannelserne skal udbredes. Det kan eksempelvis ske ved at inddrage ny viden i pædagogikumuddannelsen og i efteruddannelse af lærerne.

Social mobilitet

Særligt bekymrende er det, at DEA's undersøgelse viser, at det især er drenge fra relativt ressourcesvage hjem, der sakker bagud. I et indlæg i Altingets serie om køn og karakterer argumenterer Laura Gilliam, lektor på Aarhus Universitet, for vigtigheden af ikke at skære alle drenge over en kam. Hendes forskning viser, at forskellige drenge mødes med forskellige forventninger og bedømmelser.

Drenge fra mindre privilegerede hjem får generelt lavere karakterer end drenge fra den højere middelklasse, og de mødes af anderledes forventninger til deres formåen og fremtidsmuligheder. Og i den gruppe finder man en stor andel drenge med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor dækker drenges relativt lave karakterer også over store socioøkonomiske forskelle.

Læs også

Laura Gilliam understreger, at det er altafgørende for ekspertgruppen at se på, hvordan man gør det muligt for de drenge, der har siddet fast i sociale dynamikker i folkeskolen at komme videre i uddannelsessystemet. Især fordi forskningen viser, at det er muligt for mange mindre privilegerede drenge at klare sig godt igennem uddannelser, selv om de har klaret sig dårligt i grundskolen.

Her peger Gilliam på en relativ nem adgang til gymnasiet som en vigtig faktor for social mobilitet. Derfor er det også decideret uklogt at hæve adgangskravet til gymnasiet, som Liberal Alliance har foreslået i valgkampen. Med mindre man altså er ligeglad med, om den gruppe har ligeså gode muligheder som deres mere privilegerede jævnaldrende fra den bedre stillede, etnisk danske, middelklasse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tomas Kepler

Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), lektor, Aalborghus Gymnasium

Laura Gilliam

Lektor, pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet
Cand.mag. i antropologi (Københavns Uni. 1998), Ph.d. i Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi (Aarhus Uni.)