Lars Kunov: Shitstormen mod Reformkommissionen har været en ironisk kliché

Nina Smith og co. havde dårligt nok fremlagt deres anbefalinger, inden politikere og uddannelsesaktører hældte dem ned ad brættet. Det var forudsigeligt, men ikke desto mindre ironisk, når der igen og igen bliver efterlyst radikal nytænkning, skriver Lars Kunov.

Reformkommissionens anbefalinger er ikke skrivebordsarbejde. De er et forsøg på at komme med en konkret løsning på problemerne på ungdomsuddannelserne, skriver Lars Kunov.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forrige uge præsenterede Reformkommissionen en række længeventede forslag, som skal styrke ungdomsuddannelserne.

Det skete under stor mediebevågenhed, og særligt forslagene om at afskaffe 10. klasse og oprette en ny ungdomsuddannelse kaldet 'hpx', der skal fungere som et toårigt alternativ til gymnasiet, løb med opmærksomheden.

De problemer, Reformkommissionen adresserer, bør stå lysende klart for enhver. Hvis man har været i kontakt med erhvervslivet, indlagt på et sygehus eller talt med den lokale kommune, så kender man problemet.

Manglen på faglærte og uddannede inden for velfærdsuddannelserne er akut, og det er en ekstra udfordring, at søgetallene til disse uddannelser daler. Det kan vi så supplere med, at de unges trivsel aldrig har været så dårlig, som den er nu. Der er brug for at gøre noget markant.

Men allerede inden Reformkommissionen havde offentliggjort sin rapport, var politikere på begge fløje i gang med at skyde forslagene ned. Det samme var flere stemmer fra uddannelsesdanmark.

Hpx er et tilbud til dem, som i dag vælger gymnasiet. Ikke på grund af et spændende abstrakt akademisk miljø med krav om høj faglighed, men fordi de oplever det som den eneste mulighed, hvis man vil have et godt socialt ungeliv.
Lars Kunov

Da de første rygter gik, startede en shitstorm på de sociale medier, og inden kommissionen onsdag var færdig med at forklare sine anbefalinger, var der godt fyldt op i trækronerne.

Shitstormen var helt forudsigelig. Efterskoler, 10. klasse og hf er alle institutioner, som man ikke ustraffet foreslår ændret.

Men det gode ved forslaget om hpx er, at det vil give de unge, der ikke går i gymnasiet, mere tid end i dag. Et helt grundlæggende kritikpunkt af erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 er, at der blev afsat alt for kort tid til grundforløbet. Derfor blev erhvervsuddannelserne ikke et attraktivt alternativ til gymnasiet og hf.

De unge og deres forældre vil have, at der i en ungdomsuddannelse er tid til at være ung, tid til at modnes, tid til at prøve ting af og tid til at blive dygtigere.

Et andet kritikpunkt af reformen fra 2015 er de mange valg, som de unge skal træffe, når de starter på en erhvervsuddannelse. De skal vælge hovedområde, de skal vælge uddannelsesinstitution, de skal vælge med og uden eux-påbygning, de skal vælge deres endelige fag og dermed job langt ud i fremtiden. Imens er de unge på gymnasiet nået til at vælge tøj til juleafslutningen i 1.g.

Læs også

Lærer: Jeg blev næsten kvalt i kaffen, da jeg hørte økonomkommissionens tudetossede forslag

Kommentar

Mere tid, færre valg og et samlet tilbud er en forudsætning for, at uddannelserne vil fremstå som et ægte alternativ til gymnasiet. Hpx er et tilbud til dem, som i dag vælger gymnasiet. Ikke på grund af et spændende, abstrakt akademisk miljø med krav om høj faglighed, men fordi de oplever det som den eneste mulighed, hvis man vil have et godt socialt ungeliv.

Hpx er også et bud på at mindske frafald og mistrivsel på erhvervsuddannelserne. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er meget højt, blandt andet fordi det er svært at nå det faglige, og fordi der mangler det sociale miljø, der får de unge til at holde ved, indtil de er mere afklarede og modne.

Forslaget har også svagheder. Hvis ikke minimum 30 procent af en årgang starter på hpx, så vil de unge og deres forældre ikke opleve det som et naturligt alternativ. Det sker næppe ad frivillighedens vej.

Om forslaget kan blive en succes, afhænger i høj grad af, om det får det rette indhold, og om det får den nødvendige prioritering.
Lars Kunov

I gymnasiet skal der derfor, som Reformkommissionen foreslår, skrues markant op for de faglige krav. Samtidig kommer vi nok ikke uden om en dimensionering af de gymnasiale uddannelser.

En anden svaghed er, at vejen til at blive sygeplejerske eller pædagog via en hpx er kringlet. Vil den unge videre på en professionsuddannelse, skal den unge efter hpx starte på hf. Skal hpx være et attraktivt alternativ til gymnasiet, så skal det være muligt at opnå adgang til de mellemlange videregående uddannelser uden skift af institution.

Desværre er der en betydelig risiko for, at man ikke prioriterer hpx tilstrækkeligt økonomisk. Sporerne fra FGU skræmmer. Der er stadig et massivt uddannelseshierarki i dette land, og det afspejles ikke mindst i bevillingerne.

Skal hpx blive en succes, skal der udvikles et nyt og spændende tilbud med ny pædagogik, projektorienteret undervisning og et tæt samspil med erhvervsskolerne, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Hpx skal være en investering og ikke en spareøvelse.

Læs også

Politikernes første reaktioner gav Nina Smith en følelse af deja-vu

Analyse

Anbefalingerne er ikke skrivebordsarbejde. De er et forsøg på at komme med en konkret løsning på problemerne på ungdomsuddannelserne.

Anbefalingerne bygger blandt andet på en tæt dialog med de mange, der har fingeren på pulsen. Om forslaget kan blive en succes, afhænger i høj grad af, om det får det rette indhold, og om det får den nødvendige prioritering.

De unge og det samfund, som er helt afhængig af dem i fremtiden, fortjener, at vi tager en ordentlig debat om forslaget om hpx. De problemer, forslaget adresserer, er store, og den endelige løsning er ikke akutpakker eller småjusteringer. Der skal strukturelle ændringer til, og det kræver både mod og dialog.

Politik har aldrig været vigtigere